Beretning om en brancheorganisation der ikke er til at komme udenom

Det talte ord gælder

• Travlhed og mange opgaver;
• Uhensigtsmæssige love og regler; 
• Indflydelse på reformer og implementeringen af dem; 
• It-problemer; 
• Kontrol, benchmarking og målinger af a-kasser og ledige;
• Politisk påvirkning for at sikre et attraktivt dagpengesystem;
• Vigtigheden af et stærkt branchefællesskab; 
• Og sekretariatet som et centralt omdrejningspunkt for a-kasserne.

Hvorfor kommer jeg mon med denne opremsning? 

Er det dispositionen til min beretning her i dag? Min sidste af slagsen. Det kunne det godt være!

Men det helt ærlige svar er, at opremsningen kunne være dispositionen til alle mine beretninger. Både den i dag og de seks tidligere. I hvert fald i grove træk.

For i anledning af at det er mit sidste repræsentantskabsmøde, har jeg bladret samlingen af beretninger igennem, og det har været en ganske tankevækkende tur – og også en tur med en del gentagelser.

Med udgangspunkt i disse gentagelser kan man jo vælge at konkludere, at vi er meget idéforladte, når vi skriver beretningen. Man kan også vælge at konkludere, at vi er i en branche, hvor der sjældent sker noget nyt. 

Begge konklusioner er ganske forkerte, og det ved I om nogen! 

For bag opremsningen og de nævnte gentagelser gemmer sig jo en branche i konstant udvikling, og der gemmer sig vores brancheorganisations grund til at være her.

Gentagelserne optræder, fordi de er hele omdrejningspunktet for DAK’s eksistens.

Danske A-kasser er her for at være med til at sikre, at de love, der vedtages, og de regler, der udstedes, er hensigtsmæssige. For dagpengesystemet som sådan. For a-kassemedlemmerne. Og for a-kasserne. 

Danske A-kasser er her for at få indflydelse på reformer og få dem ført godt ud i livet; for at mindske it-problemer og helst også de regninger, der følger. 

Danske A-kasser er her for at pege på, at kontrollen af a-kasserne er ved at tage overhånd og tager for meget tid fra kerneopgaven. Og for at sikre, at benchmarking og måling af a-kasserne og de ledige giver et fair og retvisende billede. Et billede der viser, at administrationen ligger i gode hænder hos a-kasserne. 

Danske A-kasser er her også for at samarbejde med de andre vigtige aktører på området. Og ikke mindst er vi her for at påvirke politikerne, så vi sikrer et dagpengesystem med ordentlige ydelser, hvor det er attraktivt at forsikre sig. For som det også står i vores mission: 

”Arbejdsløshedsforsikringen er en afgørende del af den danske arbejdsmarkedsmodel. Muligheden for dagpenge under uforskyldt ledighed understøtter et fleksibelt arbejdsmarked. Derfor arbejder Danske A-kasser for at sikre et dagpengesystem med ydelser, rettigheder og regler, der gør det attraktivt at forsikre sig mod arbejdsløshed.”

Så godt nok er der gentagelser i overskriftsform, men de dækker over en branche i udvikling og et branchefællesskab med en stærk mission – et branchefællesskab som ikke er til at komme udenom. 

Nye politiske aftaler. Nye reformer. Nye implementeringsopgaver. Nye regler. For at nævne noget, jeg har talt om hvert år. Dertil kommer de mange emner, der har skilt sig ud i beretningerne gennem tiden.

Et år talte jeg om EU-forordninger, EØS og arbejdskraftens frie bevægelighed. Et år talte jeg om EESSI og GDPR. Andre år om salami-metoden og den faldende kompensationsgrad. Og ja - sådan kunne jeg blive ved. 

Samlingen af beretninger tegner et fint billede af, hvad der har optaget os i Danske A-kasser gennem årene.

Og ikke mindst tegner de et billede af de virkelig store sejre, vi har vundet. Her tænker jeg blandt andet på ferie-/efterlønssagen, implementeringen af først beskæftigelsesreformen, med etablering af fællessamtaler, og senere af dagpengereformen.

Og her tænker jeg ikke mindst på det store kogebogsprojekt, men også på hvordan vi fik sikret en ny og mere rimelig model for de supplerende dagpenge. Derudover er der A-kasseforsøget, som blev en realitet, og så er der selvfølgelig opholdskravet, der blev droppet. For bare at nævne nogle af de store sejre.

Men det er jo ikke kun de store sejre, der tæller. Det gør de små også - de daglige resultater, som er med til at skabe en forskel for medlemmerne og for medarbejderne ude i a-kasserne. De daglige resultater og sejre i det små er der faktisk rigtig mange af – de er bare ikke så synlige som de store.

Så det er en glad og stolt formand for Danske A-kasser, der lige nu aflægger sin syvende og sidste beretning. Og nu er I altså advaret. De plejer at være lange, og det er denne her også. Og så er det en beretning, der både vil indeholde noget genkendeligt og noget helt nyt stof. 

Corona og vigtigheden af dagpengesystemet

Først til noget af det helt nye! For igennem det seneste halve år er beskæftigelsen gået fra gode tider til krise på et splitsekund. Her taler jeg selvfølgelig om de omvæltninger, som coronapandemien har kastet os ud i.

Lige nu er der knap 130.000 ledige på dagpenge. Det er cirka 20.000 flere end i marts, før landet lukkede ned. Tallet har været endnu højere, og heldigvis var der også mange job, der blev reddet af hurtige politiske beslutninger. Men alt er jo fortsat usikkert nu hvor smittetallene stiger igen, og der uge for uge kommer nye restriktioner og anbefalinger fra politisk hold. 

Set fra vores eget lille hjørne af verden har pandemien gjort det krystalklart, hvor vigtige a-kasserne og vores dagpengesystem er.

Men vores system er jo netop også til for alle, der vil være med. Vi er ikke en lukket klub for dem med de ’rette’ uddannelser og den ’rigtige’ alder. I dagpengesystemet står der ikke en masse med småt, der kan udelukke medlemmerne, fra det de ellers har betalt til. 

 Vores solidariske system er der heldigvis stadig mere end 2 millioner, der vælger at betale til. Mere end 2 millioner danskere anerkender vigtigheden af dagpengesystemet. Dem har vi i øvrigt valgt at sætte fokus på i kampagnen ’Tak til dig der er medlem af A-kassen’, der kører i øjeblikket. Den vil jeg vende tilbage til. 

For inden vil jeg lige dvæle ved et par eksempler på, at coronakrisen har vist, hvilken stærk branche vi er en del af. 

Jeg er simpelthen dybt imponeret over, hvordan alle a-kasser formåede at omstille sig over natten, så vi fra første færd formåede at hjælpe de mange tusinde medlemmer, som pludselig stod uden job. Hjælpe med vejledning. Hjælpe med at melde sig ledige. Hjælpe med at få dagpenge.

Sideløbende med at alle disse medlemmer skulle hjælpes bedst muligt, så knoklede vores folk i a-kasserne med at omstille sig til nye arbejdsformer. Virtuelle arbejdsformer, hvor Skype, Zoom og Teams pludselig var noget alle kendte og brugte. Og arbejdsdage hjemme ved spisebordet. Arbejdsdage strakt ud over næsten alle døgnets vågne timer og nogle steder weekenderne med.

Og var det så ’bare’ det. Altså massivt flere medlemmer, som skulle hjælpes, og nye arbejdsmetoder, der skulle indarbejdes! Men oveni kom jo også, at a-kasserne skulle sætte sig ind i nye love og regler, der kom lige så hurtigt som pandemien, og som ændrede sig fra dag til dag. 

Mit klare indtryk er, at a-kasserne over hele linjen har formået at omstille sig til nye arbejdsformer, sætte sig godt ind i de nye regler og samtidig holde en tæt og god – ’ikke-fysisk’ – kontakt til de ledige medlemmer, som der pludselig var mange flere af. 

Det skal I have en stor tak for. Det er rigtig, rigtig godt gået!

Det samme vil jeg sige til sekretariatet. De har også knoklet. De har tygget sig igennem de mange nye love og bekendtgørelser, afgivet høringssvar, og haft en tæt, løbende dialog med jer alle, og med STAR, og derigennem sikret hurtige – og så vidt muligt fornuftige og pragmatiske – svar og løsninger til branchen. Så I kunne komme videre og hjælpe jeres medlemmer. 

Og ikke mindst har sekretariatet delt sin viden – og holdt et utroligt højt informationsniveau. Det er indtil videre blevet til omkring 80 corona-nyhedsmails – sendt fra sekretariatet til a-kasserne. 

I sekretariatet har pejlemærkerne hele vejen igennem været, at medlemmerne er de vigtigste, og at vi alle gør det, så godt vi kan.

Det var også pejlemærkerne, da vi i Danske A-kasser arbejdede ihærdigt for, at dagpenge-uret skulle sættes i stå under corona. Lige ved krisens start havde vi opgjort, at omkring 9000 a-kassemedlemmer havde brugt halvandet år eller mere af deres dagpengeperiode – og derfor ville være meget tæt på at falde ud af dagpengesystemet, hvis tælleværket fortsatte. 

Det lykkedes os at få sat uret i stå frem til september, og det var en kæmpestor sejr. Det lykkedes dog ikke at få sat uret i stå helt frem til årsskiftet, og derfor står rigtig mange medlemmer nu med udsigt til at ramme dagpengemuren. 

Deres situation er blevet markant forværret på grund af corona, da der nu er færre job og flere ledige til at slås om dem. Og vi ved alle, at det ofte er de ny-ledige og ikke de langtidsledige, der står i første række, når der kommer en jobåbning.  

Desværre er reglerne sådan, at jobcentre og a-kasser skal have fuld fokus på de ny-ledige, som skal have samtaler og forløb i nøje fastsatte og rigelige mængder. Imens de langtidsledige må klare sig selv. Det har aldrig givet mening, og giver slet ikke mening nu. 

Så jeg vil gerne opfordre til, at vi i a-kasserne selv tager initiativet til at gøre noget ved det. At vi sørger for den bedst mulige hjælp til de medlemmer, der har længere tids ledighed bag sig. De må ikke glemmes eller overlades til dem selv. 

Den ekstra opgave er jeg sikker på, at vi kan og vil løfte. For pejlemærkerne ude i a-kasserne har i denne krise været de samme som sekretariatets: medlemmerne er de vigtigste, og vi gør det, så godt vi kan.

I har hele tiden haft medlemmerne – og deres bedste – for øje. I har gjort det så godt, I kunne. Og I har faktisk gjort det rigtig godt. Det ved jeg. Det ved medlemmerne. Det ved myndighederne. 

Jeg håber, at I vil fortsætte denne indsats og gøre jeres til, at så få som muligt falder ud af dagpengesystemet oven på coronaen. Og så vil DAK samtidig fortsætte påvirkningen af politikere og myndigheder i sagen om de udfaldstruede.

Synet på de ledige

Hvis vi var i tvivl før, så har coronakrisen altså vist os, hvor vigtigt dagpengesystemet er, og hvor omstillingsparate vi er i branchen. 

Men det er ikke det eneste, som krisen har vist os. Krisen har også vist, at ledighed kan ramme alle, kan ramme pludseligt, og at den som regel ikke er selvforskyldt. 

At ledighed er selvforskyldt, kan man jo ellers godt få indtryk af, at nogen mener, når for eksempel borgmestre i nogle af de store byer ruller sig ud med det tunge skyts for at komme frem med deres forskellige politiske dagsordener. 

Her tænker jeg naturligvis på sidste efterårs hede debat med blandt andre Cecilia Lonning-Skovgaard fra København og Thomas Kastrup-Larsen fra Aalborg, der beskyldte de ledige akademikere – og ikke mindst dimittenderne – for at være både forkælede og dovne.

En debat som jeg i øvrigt synes, vi kom rigtig godt igennem, fordi både de enkelte akademiker-a-kasser samt Danske A-kasser som altid argumenterede og diskuterede med udgangspunkt i tal, fakta og en god tone. 

Coronakrisen har vist, at vi alle kan miste jobbet fra den ene dag til den anden. Endda uden at det er nogens skyld. Og alle kan få svært ved at finde et job – uden at de dermed er dovne. Ledigheden stiger ikke med 30 procent fra den ene dag til den anden, fordi folk pludselig vil hjem og ligge på sofaen i stedet for at arbejde. 

Stop udhulingen

Dermed har krisen jo også været med til at understrege vigtigheden af, at politikerne passer på vores dagpengesystem – nu og fremover. Det skal de blandt andet gøre ved at stoppe udhulingen af dagpengene og ved at sætte kompensationsgraden op. Og det skal de gøre uden at være så bange for følgerne – for folk arbejder, når der er arbejde at få.

Dermed er krisen også blevet endnu en anledning til at råbe politikerne op. Med håbet om at de tager vores budskab med til dette års finanslovsforhandlinger. Og råbe op - det er netop det, vi gør med kampagnen ’Tak til dig der er medlem af A-kassen’, som jeg nævnte før og som nu har kørt i omkring en uge. 

I den første del af kampagnen taler vi dagpengesystemet op og slår et slag for fællesskabet. Ved at sætte fokus på medlemmet og vigtigheden af et medlemskab, fremmer vi forhåbentlig også stoltheden ved at være medlem af en a-kasse. 

Denne første del af kampagnen tager udgangspunkt i den film, som I forhåbentlig har set allerede, hvor der netop siges ’Tak til dig der er medlem af a-kassen’.

Sideløbende med hovedfilmen skal budskabet gerne spredes i kortere film og grafikker mv på de sociale medier. Ligesom jeg håber, I vil sætte annoncerne fra kampagnen i jeres medlemsblade og andre relevante medier. Flyers - som dem der ligger på bordene - er også lige til at trykke og dele ud til alle I møder.

Første del af kampagnen er primært rettet mod nuværende og potentielle medlemmer af a-kassen. 

Men filmen har også været fundamentet for den del af kampagnen, der handler om politisk påvirkning. Fx igennem de mails som Danske A-kasser tidligere på ugen sendte direkte til alle folketingspolitikere. Her mindede vi om, at 2,2 millioner vælgere støtter dagpengesystemet, og at de har brug for, at politikerne også begynder at støtte det ved at stoppe udhulingen. 

Jeg håber, at I alle vil bakke op om denne appel ved fx at skrive debatindlæg til medierne og ved at sprede budskabet alle tænkelige steder. 

Mit endelige håb er jo så, at regeringen og de øvrige politikere lytter til os. 

Med Peter Hummelgaard har vi i hvert fald en minister, der tidligere har kæmpet for vores system. I hans bog ’Den syge kapitalisme’ slog han fast, at han vil arbejde for at dæmme op for udhulingen af ydelsen og øge kompensationsgraden, og jeg har da hørt ham sige lidt det samme her under hans ministertid. Han tilføjede så også, at det ikke bliver lige nu, at der er andre prioriteringer. Og desværre må vi jo konstatere, at han ikke er alene om at bestemme. Så langt fra. 

Men jeg har nu alligevel en tro på, at vi kan få gjort noget ved kompensationsgraden under denne regering. Så derfor skal vi blive ved med at fortælle politikerne, hvad der bør gøres. Vi skal sige det med vores kampagne, men vi skal også sige det til alle de politikere, vi overhovedet kan få i tale. Det skylder vi de 2,2 millioner medlemmer, som fortsat bakker op om vores dagpengesystem.

Og så er det jo ikke kun ydelsesniveauet og dagpengenes dækning, vi skal arbejde for at forbedre, når vi taler om at sikre et stærkt dagpengesystem. A-kasserne og systemet er jo meget mere end det. 

Vi spiller fx også en stor rolle i beskæftigelsesindsatsen, når vi vejleder, jobformidler og sørger for kompetenceudvikling til vores medlemmer. Og her skal vi også være skarpe og kunne stå distancen, så medlemmerne mener, vi er kontingentet værd. 

Efter min beretning og den formelle del af dagen, skal vi høre nogle bud på, hvordan vi holder os skarpe hele vejen rundt. Og vi skal tale om udfordringer og muligheder i dagpengesystemet i dag. 

Til at skyde tema-drøftelsen i gang kommer lektor Stine Rasmussen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet og holder et oplæg. Og bagefter vil tre kollegaer fra a-kasserne give deres bud på, hvordan vores system fremtidssikres. Jeg glæder mig til oplæggene og håber, at vi får en god debat efterfølgende. 

A-kasseforsøget

En af de oplagte muligheder, der er for vores system, er a-kasseforsøget, der begyndte den 1. januar i år. Desværre spændte corona også ben for forsøget, ligesom pandemien har spændt ben for så meget andet.

På grund af nedlukningen af beskæftigelsesindsatsen var a-kasseforsøget også helt eller delvist på standby i tre måneder. Og det samme var evalueringen af forsøget naturligvis. Det var et ønske fra vores egen side, og alt andet havde også været tåbeligt. 

Men nu kører forsøget igen – og evalueringsperioden er også i gang. De ni a-kasser skal nu fortsætte med at vise branchens værd. Vise at det er os, der kender vores medlemmer og arbejdsmarkedet bedst – også når arbejdsmarkedet og de lediges situation er dybt præget af en pandemi, som ingen af os kunne forudse. 

Forsøget er en afgørende eksamen. En mulighed for at vise, at a-kasserne skal have en større rolle. Det skal vi klare godt.

Opholdskravet

I en anden sag blev vores værd meget tydeligt vist tidligere på året. 

For den 23. januar vedtog regeringen sammen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet at afskaffe det udskældte opholdskrav for ret til dagpenge. 

Det var kulminationen på vores fælles ihærdige kamp mod det fuldstændig vanvittige opholdskrav, der blev sneget ind via skatteaftalen, som den tidligere regering blev enige med Dansk Folkeparti om i 2018. 

Et opholdskrav, som skadede vores dagpengesystem, ramte vores medlemmer og trak enorme administrative ressourcer i a-kasserne. Et opholdskrav som var symbolpolitik af værste skuffe, og som aldrig skulle have været indført.

Det lykkedes os skridt for skridt ved en målrettet, saglig og fælles indsats at få droppet opholdskravet. Vi brugte hele paletten til at få indflydelse, og vi fik indflydelse. 

Vi udredte og oplyste om de uretfærdige følger af loven; vi kontaktede embedsmænd og politikere; vi skrev høringssvar, åbne breve og notater; vi udarbejdede analyser, der beviste, at opholdskravet var unødvendigt; vi demonstrerede, vi kørte SoMe-kampagner og vi indsamlede data, der slog fast at opholdskravet var et bureaukratisk monster. Og igen og igen fik vi medierne til at tage sagen op. 

Da jeg holdt min beretning sidste år, konstaterede jeg, at opholdskravet var blevet vedtaget med snævrest muligt flertal, fordi flere af støtterne til forslaget var faldet fra. Og jeg glædede mig over, at beskæftigelsesministeren havde læst vores notat og erkendt at loven var et bureaukratisk monster. 

Derudover slog jeg fast, at vi ikke ville helme, før afskaffelsen var en realitet – målet var at få afskaffelsen på bordet ved finanslovsforhandlingerne sidste år.

Og vi helmede ikke. Vi holdt presset. Afskaffelsen kom på bordet, og den blev som nævnt vedtaget som en del af finansloven. Dermed kunne alle a-kasser og vores medlemmer ånde lettet op den 1. februar i år, da opholdskravet reelt blev historie.

Denne sag har på alle måder været en af vores store sejre, og det er en sag der med al tydelighed viser vigtigheden af, at vi står sammen i vores stærke brancheorganisation.

Dagpengesystemet

Det er svært at komme udenom, at dette år nærmest udelukkende har stået i coronaens tegn. Og dermed har pandemien - og dens præg på vores arbejde - også sat sit tydelig aftryk på min beretning. Men vi har altså beskæftiget os med andet siden sidste repræsentantskabsmøde.

Vi har taget hul på arbejdet med en evaluering af dagpengereformen. Corona satte også dette arbejde lidt på stand-by. Og så alligevel ikke. For i forårets corona-måneder udviklede sekretariatet – sammen med nogle af de a-kasser, der er med i evalueringsarbejdet – nogle bud på, hvordan man gør op med den såkaldte ’grusomme belægningsmodel’, som særligt rammer medlemmer med weekendarbejde.  

Og sekretariatet satte igen fokus på den månedskontrol, som bare trækker alt for mange ressourcer ud af a-kasserne til ingen nytte. Ud af det kom – ud over en enkelt måneds suspendering af kontrollen – at ministeren nu har forpligtet sig på at evaluere kontrolmodellen særskilt her i efteråret. Sekretariatet er allerede i gang med – sammen med a-kasserne – også her at komme med bud på en ny og bedre model.

Med andre ord: Med coronaen blev der åbnet nogle vinduer til at se på noget af det, som vi ellers ville have set på i en evaluering af dagpengereformen. Og det har vi benyttet os af – samtidig med at vi arbejder videre med en egentlig evaluering.

I forårets corona-måneder har sekretariatet også arbejdet intenst med at forhandle nye feriedagpengeregler på plads som følge af den nye ferielov. 

Regler der desværre bliver alt andet end nemme at administrere. Derfor er der også blevet holdt en lang række temadage for a-kasserne. Temadage som næsten 100 a-kassemedarbejdere har deltaget i. 

Temadagene er blevet udviklet og afholdt under andre rammer end ellers – og er et godt eksempel på, hvordan man i sekretariatet har fundet nye måder at arbejde på, så vi – selv under en pandemi – kommer ud til a-kasserne og støtter dem i at implementere noget nyt.

Et andet – og nok lidt overset – eksempel på, hvordan sekretariatet har støttet a-kasserne i en stor implementeringsopgave, er tilslutningen til EESSI/RINA. 

Den 7. oktober sidste år blev a-kasserne tilsluttet EU’s digitale sagsudvekslingssystem. Med succes. Endnu engang viste vi, at man kan regne med a-kasserne – og ikke mindst med Danske A-kasser – når vi skal i mål med en svær opgave. 

Jeg vil faktisk gerne sige tak til sekretariatet for her at have løst en stor, og lidt usynlig, opgave for branchen.

Beskæftigelsessystemet

Noget andet der har fyldt det seneste år er, at DAK sammen med a-kasserne har haft en stor opgave med at give input til STAR for at sikre, at diverse målinger af a-kassernes indsats bliver så fair og retvisende som muligt. Det gælder særligt målingerne af om CV- og rådighedssamtalerne bliver holdt rettidigt.

Og også en ny sanktionsmåling er der blevet arbejdet med i STAR og i sekretariatet. Med målingen vil STAR offentliggøre tal for alle a-kassernes sanktioner – på samme måde som det i dag sker for kommunerne. 

Formålet er naturligvis, at STAR vil bruge målingerne som styringsredskaber. Og de vil blive et stærkt redskab og ganske svære at komme udenom. Og det er nok ikke bare STAR, der vil interessere sig for målingerne. Det vil kommunerne også, visse landspolitikere og med sikkerhed også nogle journalister. 

Derfor ligger der også en vigtig diskussion for branchen her – om hvilken tilgang a-kasserne skal have til målingerne. 

Vi er forskellige og har forskellige udgangspunkter og medlemsgrupper – og der er mange andre og vigtigere parametre at måle på end fx antallet af sanktioner. 

Et stærkt fællesskab

Igennem denne beretning har jeg flere gange nævnt, at vi har en ’stærk’ brancheorganisation’. Og det står jeg ved, og det er jeg stolt af.

Derfor vakte det også ærgrelse fra min side, da det igennem et godt stykke tid tegnede til, at vi fra årsskiftet stod til at være en a-kasse mindre i dette stærke fællesskab.

Jeg taler selvfølgelig om Det Faglige Hus’ udmeldelse, der kom sidste år.

Men i dag kan jeg komme med den gode nyhed, at vores fællesskab er intakt. Formanden for Det Faglige Hus og jeg har talt sammen. Og vigtigst af alt – de har valgt at trække udmeldelsen tilbage.

Det er en god beslutning for os alle. For vi har brug for at være så mange som muligt, der står side om side, og kæmper for vores dagpengesystem. 

For selv om vi også er konkurrenter, så er vi på samme side, når der arbejdes for de bedst mulige regler, højeste dagpenge og…. Ja – når vi arbejder for alt det, som jeg har nævnt i denne beretning.

Men når det så er sagt, så er nogle af os jo netop også konkurrenter. Og det er måske en diskussion, man bør have i fællesskabet – hvordan man fremover tackler balancen mellem at være konkurrent og samarbejdspartner. Hvordan vi taler til hinanden og om hinanden. Hvordan vi griber det an, at vi ikke er enige om det hele, selv om vi – når det handler om brancheorganisationen – er enige om det meste. 

Ideen er hermed givet videre. Men lige nu og her vil jeg blot glæde mig over, at fællesskabet ’Danske A-kasser’ er lige så stærkt den 1. januar 2021, som det var dagen før.

Pas godt på Danske A-kasser

Men selv om jeg mest er glad, så er det altså også med lidt vemod, at jeg snart slutter denne beretning. For det er som nævnt min sidste af slagsen og dermed siger jeg farvel til Danske A-kasser og til jer. 

Det har været nogle forrygende år med både store og små sejre. Hvad jeg også håber, min beretning her har givet indtryk af.

Men jeg ved, at vores brancheorganisation er i gode hænder. 

Så ja – nu er jeg altså ved at runde af. Ikke bare som formand, men også med denne beretning.

Så er det bare spørgsmålet om jeg kom hele vejen rundt? Nåede jeg alle punkterne fra min opremsning i starten?

Jeg håber i hvert fald, at jeg endnu engang fik mindet alle om, hvorfor Danske A-kasser og a-kasserne er så vigtig en aktør. At vi spiller en stor rolle i en branche i konstant udvikling. 

Sådan er jeg sikker på, at det bliver ved med at være. Ikke mindst takket være jer. Det har været en fornøjelse at være med til at tjene a-kasserne og dagpengesystemet igennem så mange år. 

Tak for samarbejdet. Tak til alle a-kasserne. Tak til bestyrelsen. Tak til sekretariatet. Tak for jeres engagement og ærekærhed i arbejdet.

Og så er der bare tilbage at sige: Pas rigtig godt på Danske A-kasser, så organisationen også fremover vil være fuldstændig umulig at komme udenom.

Tak for ordet!