Formandens beretning

Læs formandens beretning fra Danske A-kassers repræsentantskabsmøde den 19. september 2022.

Det talte ord gælder:

Kære alle sammen

Selv om en beretning kun skal gennemgå det seneste år, vil jeg alligevel starte med at tage jer med tilbage til 1947. 

Til dengang Danske A-kasser hed ’Danmarks statsanerkendte Arbejdsløshedskassers Samvirke’ og kontingentet var 2 øre pr. medlem.

Og hvorfor vil jeg det? Det er simpelthen fordi, 1947 er året, hvor vores fælles organisation så dagens lys. Det betyder også, at vi i år – i december – kan fejre 75-års jubilæum. 

I anledning af jubilæet har vi været i arkiverne og fundet de allerførste vedtægter frem. Og jeg kan konstatere, at vi dengang arbejdede for præcis det samme, som vi gør i dag. 

Dengang – som i dag – arbejdede vi politisk for at opnå de bedste betingelser for a-kasserne og deres medlemmer; vi arbejdede for bedre love og regler, og vi arbejdede med at vejlede a-kasserne, så de kunne yde den bedste service for deres medlemmer. 

Dengang bestod vejledningen af ’Udgivelsen af Haandbøger’, som der stod i de gamle vedtægter. Haandbøger med dobbelt ’a’ naturligvis. 

Om det er glædeligt eller lidt forstemmende, at der her 75 år efter, at Danske A-kasser blev grundlagt, stadig er brug for os til præcis den samme indsats – ja det kan jo diskuteres

I dag slår paragraf 2 fast, at det sker ved hjælp af uddannelse og rådgivning. Så arbejdsformer og ordlyden i vedtægterne er ændret noget, men ellers er der meget, der er genkendeligt i det 75 år gamle dokument.

Om det er glædeligt eller lidt forstemmende, at der her 75 år efter, at Danske A-kasser blev grundlagt, stadig er brug for os til præcis den samme indsats – ja det kan jo diskuteres. 

I virkeligheden ville det være herligt, hvis der slet ikke var brug for Danske A-kasser længere. Hvis missionen var fuldført; så betingelserne for både a-kasser og medlemmer nu var i top, fordi alle regler var skåret ned og skåret til – og til mest mulig gavn for medlemmerne. 

Og reglerne samtidig var så klare, at a-kasserne ikke havde brug for ’kogebøger’ til at implementere dem, og aldrig havde brug for at komme på kurser i nye lovtekniske finurligheder.

Men sådan er virkeligheden ikke, og bliver det næppe foreløbig. 
Så derfor ER vi glade for, at Danske A-kasser stadig er her, og endnu engang har vi da også haft et travlt år. 

Ja - sikke et år. Det har på plussiden budt på et dagpengeløft, mere ansvar til a-kasserne og en længe ventet offentliggørelse af evalueringen af dagpengereformen. 
På minussiden har dimittenderne måtte betale regningen for dagpengeløftet, og vi er endt med en ny, tosset sanktion ved manglende jobsøgning i en måned.

Lav ledighed

Det har også været et år, der gør, at jeg kan gentage ordene fra min sidste beretning om, at det buldrer derudaf på arbejdsmarkedet. Ledigheden er historisk lav. Kun 2,7 procent af vores medlemmer er ledige i øjeblikket. Men – kan vi spørge os selv – hvorfor er der overhovedet nogen ledige, når nu der er arbejdsgivere, som råber på hænder.

Det er der blandt andet, fordi vi i Danmark ikke har været gode nok til at uddanne folk med de rette kompetencer. Og det er der fordi, at alle og enhver ikke kan varetage et hvilket som helst ufaglært job. 

Næsten præcis det samme sagde jeg i min sidste beretning. Men siden sidst er der faktisk sket endnu en ting på plussiden: Det vil nu blive permanent, at ledige kan uddanne sig på 110 procent af dagpengene. 

Indtil videre – eller fra august 2020 til maj 2022 - har 2.695 medlemmer brugt ordningen til at påbegynde uddannelse inden for mangelområder.  

Så der er en udvikling i, at vi får klædt folk på med de rette kompetencer, så de kan gå ind i de jobåbninger, der er. Et eksempel fra egne rækker er, at vi i 3F samarbejder med FOA’s A-kasse om at få ledige 3F’ere i job i pleje- og omsorgssektoren, hvor der i den grad mangler arbejdskraft. 

Mere ansvar til a-kasserne

Fra 2024 står vi i den glædelige situation, at mulighederne for at hjælpe vores ledige medlemmer bliver yderligere styrket. For en af branchens store sejre fra året, der er gået, er den politiske aftale fra juni om, at a-kasserne skal overtage kontaktforløbet og de lovpligtige samtaler med vores egne medlemmer i de første tre måneder af ledighedsforløbet. En aftale der bygger på sund fornuft.

For Danske A-kasser har længe peget på, at vi var endt med et samtalecirkus, hvor dagpengemodtagere fra første dag løber spidsrod mellem a-kassen og jobcentret til forskellige samtaler. Det slutter snart.

Det er jo heller ikke hensigtsmæssigt, at jobcentrene – som de gør i dag – bruger en masse tid på de nyledige, når der stadig er langtidsledige og svagere ledige, der har brug for mere hjælp

Om godt et år bliver der færre samtaler, kun én samtaletype og til at begynde med kun i a-kassen. Og det giver rigtig meget mening. For lige meget hvordan vi vender og drejer det, så er det altså os, der kender egne ledige og deres arbejdsmarkeder bedst. 

Det er jo heller ikke hensigtsmæssigt, at jobcentrene – som de gør i dag – bruger en masse tid på de nyledige, når der stadig er langtidsledige og svagere ledige, der har brug for mere hjælp. Med den nye aftale kan jobcentrene få frigivet mere tid til dem.

Fremover bliver antallet af samtaler for dagpengemodtagere i det første halve år skåret ned og kontaktforløbet bliver mere opdelt. Og så bliver der fremover mulighed for at holde alle samtaler – bortset fra den første – digitalt. Medmindre den ledige hellere vil ind til en fysisk samtale, eller a-kassen mener, der er behov for at mødes ansigt til ansigt. 

Det er vi meget glade for – og det ligger helt i tråd med, hvad vi selv har foreslået i Danske A-kasser. Og vi ved, at også I og medlemmerne er glade for det.

For det er vigtigt for a-kasserne at kunne holde samtalerne med medlemmerne under mere fleksible former. Det fik vi gode erfaringer med under Corona – og mange ledige har efterspurgt det sidenhen.

Men det er også vigtigt med den rette balance mellem fysiske og digitale samtaler. Den balance er fundet med aftalen.

Så alt i alt er den nye aftale om arbejdsdelingen mellem a-kasser og jobcentre en kæmpe sejr. En sejr og en aftale, der bygger videre på a-kasseforsøget, som ni a-kasser har været en del af. Et forsøg som heldigvis blev den murbrækker til en permanent ordning, som vi drømte om. 

Jeg vil gerne sige tak til de a-kasser, der gik ind i forsøget og tog opgaven som murbrækkere på sig. Men også tak til alle andre a-kasser. Alle som èn har I meldt jer klar til den store, nye opgave. Det blev helt tydeligt for Verner og mig, da vi i foråret var på vores rundtur til jer alle sammen. Det var virkelig godt at opleve. 

Nu venter den store opgave så for alvor. For at få aftalen i hus var kun det første skridt. Nu skal der implementeres og leveres, for vi skal allesammen være klar til opgaven den 1. januar 2024. Det er jeg også sikker på, at alle bliver. Ved fælles indsats og i samarbejde med Danske A-kasser.

Jobformidling og virksomhedsservice

En anden god oplevelse, fra året der er gået, var vores temadag i marts på Langelinie om jobformidling og virksomhedsservice.  Den dag beviste jo netop, at vi er dem, der kender vores medlemmer og deres brancher bedst – og at det derfor giver mening, at det er os, der har den første kontakt med egne ledige.
 
På temadagen hørte vi inspirerende oplæg fra både Akademikernes og HK’s A-kasser. Ligesom vi løbende har kunnet læse artikler på Danske A-kassers hjemmeside om, hvordan forskellige a-kasser arbejder med at matche medlemmer og arbejdsgivere. 

Jeg vil ikke gennemgå alle eksemplerne her. Det eneste, jeg vil gentage, er et citat fra et af HK’s medlemmer, der med a-kassens hjælp var startet i et vikariat, som førte til en fastansættelse. 

Medlemmet hedder Birgül og hun deltog både på temadagen og i en artikel, hvor hun blandt andet sagde: 

”Da jeg fik tilbudt den faste stilling i december, blev jeg simpelthen så glad, at jeg fik tårer i øjnene”.

Og de af jer, der har læst artiklen eller oplevede Birgül på temadagen, ved, at hun virkelig er så glad for sin faste stilling. Og I ved også, at hun var meget ærgerlig, da hun blev fyret under Coronakrisen; at hun gjorde en stor indsats for at finde et nyt job og at hun var meget glad for den hjælp, hun fik fra HK Jobbørs. 

Så her er altså en historie, der viser, at a-kasserne får deres medlemmer i job; at medlemmerne er glade for a-kassens hjælp og som viser, at vores medlemmer VIL arbejde, når der er arbejde at få. 

Gid der var nogle medier, der gad skrive den slags historier. Men som jeg kommer til nu, så vil medierne som regel hellere lave historier med modsat fortegn.

Myter og manglende saglighed

For selv om eksemplerne fra temadagen og vores egen artikelserie viser, hvor meget jobformidling og virksomhedsservice, der foregår ude i a-kasserne, så er det helt sikkert, at vi hver gang, der er drøn på samfundsøkonomien, hører, at arbejdsgiverne forgæves råber på arbejdskraft. 

Og det er lige så sikkert, at visse politikere og arbejdsgiverorganisationer peger på a-kasserne og siger ”at det er vores – og vores dovne medlemmers – skyld, at der er et hotel eller en fabrik, der ikke kan få besat en ledig stilling”. Og det er sikkert, at der er en avis, der gider lægge spalteplads til alle fordommene.

Det er ødelæggende i sig selv med de myter. Men det seneste år har vi også oplevet, hvilke vanvittige følger det helt konkret kan få. 

Her tænker jeg på den sanktion for manglende jobsøgning i en måned, der trådte i kraft 1. april, og som direkte var en udløber af en trepartsaftale om mangel på arbejdskraft. 

For på trods af at vi i Danske A-kasser forsøgte at få saglighed ind i debatten, så hoppede DA hurtigt med på retorikken om, at rådighedsreglerne skulle strammes

En direkte udløber af en ophedet debat om bl.a. rådigheds- og sanktionsregler, som tidligere borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, Berlingske og DA var nogle af hovedaktørerne i. En sag som i december fik mig til at skrive debatindlægget ’Stop med at lade forhastede mediehistorier og hovedløs handlekraft styre indsatsen for de ledige’. 

For på trods af at vi i Danske A-kasser forsøgte at få saglighed ind i debatten, så hoppede DA hurtigt med på retorikken om, at rådighedsreglerne skulle strammes, og de kom med forslaget om, at ledige, der ikke har registreret deres jobsøgning i Joblog, skal sanktioneres. For har de ledige ikke registreret jobsøgning, har de sikkert heller ikke søgt job.
 
Forslaget var på alle måder mærkværdigt – hvad vi også gjorde opmærksom på i medierne. For en registrering i Joblog handler om at sætte et flueben på en hjemmeside, når man har søgt et job. Det har sådan set intet at gøre med, om man har søgt job eller ej. Og alligevel ville DA indføre en hård straf for det manglende flueben. 
 
Men selv om forslaget var vanvittigt, så var stemningen omkring rådighedsreglerne blevet sat, og således kom der også en stramning af reglerne med i trepartsaftalen. 
Stramningen kom dog ’kun’ til at betyde, at der skal sanktioneres, hvis der vitterligt ikke er søgt job i måneden. Men for at finde frem til de få, der skal sanktioneres, skal vi bygge en ny, stor administration op – og vi skal også tage fat i de ledige, som faktisk har søgt de job, de skal.

Min pointe med debatindlægget var, at det er ødelæggende, når ukorrekte mediehistorier sætter dagsordenen for beskæftigelsessystemet, fordi nogle politikere synes, de skal udvise handlekraft. 

En anden pointe var også, at den type mediehistorier og politisk handlekraft bygger videre på en præmis om, at ledige ikke vil arbejde.

Altså at det igen kommer til at handle om, hvordan vi ser på de ledige og taler om dem – og hvordan dette syn og italesættelse påvirker politikken. Et emne, der er evigt relevant og som DAK også løbende sætter fokus på. Fx når vi går ud og advarer om, at ledige akademikere kaldes for dovne. En retorik som selv vores beskæftigelsesminister desværre er hoppet med på. 

Ordets magt er enorm, så lad os sammen forsøge at få indflydelse på de ord, der knyttes til ledige og til vores område

Men jeg må ærligt indrømme, at det ofte føles som Sisyfos’ asen og masen med stenen, når vi forsøger at dæmme op for den negative retorik om ledige. Jeg vil dog alligevel opfordre alle til at fortsætte indsatsen. Ordets magt er enorm, så lad os sammen forsøge at få indflydelse på de ord, der knyttes til ledige og til vores område.

I den efterfølgende temadrøftelse i dag sætter vi også fokus på ordets magt. Her får vi blandt andet et oplæg fra en retoriker om, hvorfor politikerne ikke hører efter, hvad vi siger, og hvorfor de ikke læser eller forstår det vi skriver til dem. 

Forslag om inflationstillæg

Jeg har tidligere nævnt, at det buldrer derudaf med beskæftigelsen. Men det er desværre ikke det eneste, der buldrer derudaf. Det gør priserne også. 

En pakke smør koster nu over 30 kroner, og mange af os får et mindre chok, når vi ser, hvor dyrt det er blevet at køre bil, tænde lyset og varme huset op.

Men èn ting er, at VI får et chok, når vi ser de skyhøje priser. Så forestil jer hvordan vores ledige medlemmer har det. 

Der er – om alt vil – et beskæftigelsestillæg på vej, og det er meget glædeligt. Ja faktisk er det både glædeligt og historisk med et løft af dagpengene. For i mange år er de kun blevet forringet.

Men dagpengeløftet træder jo allertidligst i kraft tre måneder efter et valg og måske så sent som den 1. oktober næste år. Så her og nu er der ingen hjælp.
I øvrigt gives den højere sats kun til nyindplacerede fra tidspunktet for ikrafttræden, og dermed ikke til dem, der allerede er i systemet.

Og sidst men ikke mindst gives det ikke til dimittenderne, som tværtimod fremover får endnu mindre at leve for end i dag, hvis de bliver ledige. 

Derfor har Danske A-kasser foreslået et midlertidigt inflationstillæg på 3,5 procent til dagpengemodtagerne. 

Et forslag som politikerne bør tage til sig - alene af den grund at tillægget vil være en gratis omgang for staten. 

Jeg har med glæde bemærket, at finansministeren har lovet, at der på finansloven skal afsættes en pulje til inflationshjælp til udsatte grupper. Så vi kan da konstatere, at man fra politisk hold har indset, at der er brug for økonomisk støtte til dem, der har mindst. 
Og vores ledige er nogle af dem, der har mindst. 

Udfordringen for dagpengemodtagerne er jo, at de i forvejen har skåret ned på alle de udgifter, de kan – og lidt til. Det viste den undersøgelse, som Danske A-kasser og 12 a-kasser lavede i 2020 jo. 

Med den undersøgelse i baghovedet kan vi prøve at forestille os, hvordan hverdagen er for dagpengemodtagerne nu, hvor inflationen galoperer afsted. 

Vores forslag til et inflationstillæg vil betyde, at den højeste dagpengesats stiger med 677 kroner pr. måned, mens medlemsbidraget og dermed kontingentet for alle forsikrede stiger med 12,5 kroner pr. måned – eller godt ni kroner efter skattefradrag. 
Når forslaget – stort set – er uden omkostninger for statskassen, er det fordi medlemsbidragene ved en ledighed på ca. 2,5 procent dækker de fulde dagpengeudgifter. En ledighedsprocent som vi ligger lige omkring nu. 

Vi har i de seneste mange år i Danske A-kasser og i a-kasserne sagt udadtil, at vi ønsker udhulingen af dagpengene stoppet. Og vi har sagt, at vi ønsker, at man øger kompensationsgraden og genopretter dagpengene, så de bliver til at leve af igen. 

Men det forudsætter så, at prisen for alle betalende medlemmer - også dem der ikke er ledige - vil stige. Det ligger simpelthen i modellen, idet kontingentet jo fastsættes ud fra satsen – og stiger satsen, så stiger kontingentet også. 

På vores seneste møde i bestyrelsen talte vi om inflationstillægget. Og særligt om hvor følsomme medlemmerne er over for ændringer i kontingentet. Nogle i bestyrelsen udtrykte bekymring for, at selv en mindre midlertidig stigning i kontingentet kan være dét, der får nogle medlemmer til at vælge a-kassen fra, fordi det simpelthen er blevet for dyrt for dem, eller fordi de bare ikke vil betale mere. 

Selv tror jeg dog et tillæg på 677 kroner pr. måned fastholder og tiltrækker flere medlemmer, end en kontingentstigning på 12,5 kroner afskrækker.
 
Men jeg tager bekymringen til mig - og det samme gør jeg med ønskerne om, at vi fremover vender forslag - som dét om inflationstillægget - i bestyrelsen, hvis det overhovedet er muligt. Det er jeg sådan set enig i, at vi bør gøre.

Jeg er glad for, at vi efterfølgende fik talt sagen ordentligt igennem på bestyrelsesmødet, og jeg er også glad for, at der var opbakning fra bestyrelsen til selve forslaget om et inflationstillæg. 

Derudover erkender jeg, at processen op til offentliggørelsen kunne have været bedre. Det tager jeg til mig. Det tager jeg – sammen med sekretariatet – ved lære af. 

Nu må vi se, hvad der sker. Intet er givet lige for tiden. Slet ikke at det er de lediges tur til at få lidt mere.

Dagpengeløft og dimittendforringelser

Også i forhold til beskæftigelsestillægget må vi se, hvad der sker.

Før sommerferien blev det lovforslag vedtaget, der vil give et beskæftigelsestillæg til de ledige. Det er virkelig tiltrængt, og det er en politisk indrømmelse af, at dagpengene var blevet for sølle. Med tillægget er der tale om et markant løft, selv om det kun er i få måneder og kun til visse grupper. Lovforslaget skal træde i kraft efter et valg af den – til den tid – siddende minister. 

I det lovforslag, der er vedtaget, skal finansieringen af løftet ske gennem dagpengeforringelser for dimittenderne. Vi har igen og igen argumenteret for, at dimittenderne ikke skulle sættes yderligere ned i sats, men den sag vandt vi desværre ikke. 

For det første er vi bekymrede over, om de nyuddannede kan klare sig økonomisk, hvis de ikke finder job med det samme – og da især nu hvor priserne på stort set alt tordner i vejret

Mere konkret betyder det, at dimittendsatsen for ikke-forsørgere bliver sat ned efter de første tre måneders ledighed. Og for alle dimittender kommer det til at gælde, at dagpengeperioden reduceres fra to til et år. Alt sammen ændringer som Danske A-kasser flere gange har været ude at advare om. Advarslerne kom af flere årsager.

For det første er vi bekymrede over, om de nyuddannede kan klare sig økonomisk, hvis de ikke finder job med det samme – og da især nu hvor priserne på stort set alt tordner i vejret.
 
Argumentet med at en nyuddannet får en kæmpe indtægtsfremgang med den nuværende dimittendsats holder ikke. Det er trods alt de færreste studerende, der ’kun’ får SU. Langt de fleste har både lån og løn ved siden af. 

Derudover risikerer mange dimittender med den nye afkortede dagpengeperiode at falde ud af dagpengesystemet uden at have fået et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. 
 
Og så er jeg bange for, at forringelserne i forhold til dimittenderne vil gå hårdt ud over fødekæden til a-kasserne. I dag er der mere end to millioner medlemmer, der bakker op om vores system, og mange melder sig ind, imens de er under uddannelse – og holder faktisk ved selv om de aldrig trækker på systemet. Men nu kan jeg godt være nervøs for, at langt færre vil melde sig ind som unge, og at det over tid vil slå igennem på den samlede tilslutning til a-kasserne. 

Den udvikling er vi nødt til at holde et vågent øje med.

Værnepligtige og dimittender på sygedagpenge

Vi fik ikke stoppet indgrebet over for dimittenderne. Til gengæld fik vi fjernet nogle mindre tidsler, der kom i kølvandet på dimittend-ændringerne. Fx fik vi stoppet den meget uretfærdige konsekvens af lovforslaget, at værnepligtige kunne blive ramt og ryge på den nedsatte dimittendsats. 

Forslaget var skruet sådan sammen, at hvis blot èn time som værnepligtig indgik i beregningen af ens dagpengeret, så ville man ryge ned på den nye dimittendsats og samtidig få forkortet perioden fra to til et år.

Det var ikke blot dybt uretfærdigt over for de unge mennesker, der havde været værnepligtige. Det var også dybt uhensigtsmæssigt i en tid, hvor krig er rykket ind i vores europæiske baghave, hvor vi opruster vores forsvar og der er politisk ønske om flere værnepligtige. Men som nævnt fik Danske A-kasser ændret lovforslaget, så de værnepligtige gik fri.

Vi fik også reddet dimittender på sygedagpenge fra at gå ned i sats. Efter en ihærdig indsats med breve til og møder med ministeren, henvendelser til Beskæftigelsesudvalget og forligspartierne, debatindlæg og artikler, så lykkedes det os at få Peter Hummelgaard til at se lyset og det uretfærdige i, at dimittender på sygedagpenge skulle sættes ned i sats, imens de var syge og altså ude af stand til at finde et arbejde. 

I 11. time stillede ministeren et ændringsforslag til sit eget lovforslag og fik dermed forhindret en stor urimelighed. Han fik dermed også forhindret, at a-kasser og kommuner skulle opbygge et nyt bureaukratisk, administrativt tællesystem til mange millioner.

Udryddelsen af disse to tidsler er gode eksempler på, hvor meget tid Danske A-kasser bruger på at stoppe eller rette op på politikernes og embedsmændenes uigennemtænkte ideer. 

Tid der i stedet kunne være brugt på at udtænke ideer til et bedre dagpengesystem eller noget andet mere fremadrettet. Det er nogle gange frustrerende, at vi skal bruge så meget energi på at fjerne ukrudt i stedet for at plante og gøde blomster, hvis jeg skal blive i botaniker-metaforerne.

Men vi må bare se i øjnene, at sådan er det – at hvis Danske A-kasser ikke gør det, så er der ingen, der gør det.

Selv om det lige nu – hvor det trækker op til et valg – er noget usikkert, hvad der vil ske med beskæftigelsestillægget og dimittendforringelserne, så har sekretariatet sammen med a-kasserne taget på sig at gøre a-kasserne klar til at administrere de regelændringer, der vil følge med. 

Jeg er sikker på, at vi er mange, som er glade for, at DAK har taget opgaven på sig med at understøtte a-kasserne i at blive klar til at administrere de nye regler – for der er tale om større regelændringer end som så, og der bliver formentlig meget lidt tid til implementering, når først de nye regler sættes i kraft.

Evaluering af dagpengereformen

Danske A-kasser offentliggjorde sin evaluering af dagpengereformen fra 2017 sidste sommer, hvor vi stadig så langt efter evalueringen fra Beskæftigelsesministeriet, der blev udskudt af flere omgange. I april i år kom evalueringen så endelig fra STAR, og det var meget glædeligt.

Ikke fordi evalueringen indeholder banebrydende nyt eller kommer med løsninger på, hvordan vores dagpengesystem kan gøres bedre. Faktisk konkluderer den primært, at der ikke kan konkluderes noget, vi ikke ved i forvejen.

Årsagen til min glæde er, at vi nu endelig kan smøge ærmerne op og komme videre med arbejdet.

STAR har i sin evaluering fuldstændig fravalgt at se på elementer, ’som anses som værende forenklinger, moderniseringer eller ændringer af teknisk karakter’. STAR ser kun på effekterne af reformen – som de så alligevel ikke rigtig kan sige noget om. Men lad nu det ligge. 

Heldigvis har vi i vores evaluering set på netop administrerbarhed, forståelighed og uhensigtsmæssige incitamenter i regelsættet. Og vi er kommet med forslag til mere forståelige og administrerbare regler og med forslag, der understøtter de ledige i også at tage småjob.

Vi kan ikke få store ændringer igennem selv. Men hvis flere går sammen med os om at sætte fokus på, at der er brug for ændringer, er det en anden sag. Og det er der heldigvis flere, der gør.

Det gælder fx de supplerende dagpenge, hvor nu også FH og AC har sat ændringer ift. tidsbegrænsningen på dagsordenen. Og netop med afsæt i forslagene i vores evaluering. 

Vi vil fortsat arbejde for, at så meget som muligt fra vores evaluering bliver til noget. Så derfor vil vi ved hver en lejlighed spille ind med det, vi kan

Det er virkeligt positivt, og det giver os håb om, at vi sammen kan løfte forslagene og få dem omsat til virkelighed.

Vi vil fortsat arbejde for, at så meget som muligt fra vores evaluering bliver til noget. Så derfor vil vi ved hver en lejlighed spille ind med det, vi kan. 

Sådan er det også med meget af det andet, Danske A-kasser arbejder med.

Tidlig pension, UPH og meget mere

Jeg kan desværre ikke nå omkring alle opgaverne i Danske A-kasser her i min beretning – og det er I trods alt nok glade for. Men hvis jeg alligevel skal give jer et indtryk af spændvidden i sagerne fra det seneste år, kan jeg fx nævne Tidlig Pension og samspillet med efterlønnen.

Jeg kan også nævne, at der er blevet arbejdet med at lægge konturerne til et langt mere enkelt UPH-system. Altså det system, der bruges til at sende underretninger fra jobcenter til a-kasse, når der er noget omkring den lediges rådighed, der skal ses nærmere på. 

Hvis vi kommer igennem med det, vi har lagt op til, vil vi ikke længere have samme kodecirkus, som vi har i dag; antallet af irrelevante underretninger vil blive mindsket betragteligt; kommunikationen vil blive forbedret mellem jobcenter og a-kasse, og de ledige vil blive inddraget langt bedre i deres rådighedssag, end de bliver i dag. 

Lige nu sidder sekretariatet også med i arbejdet i STAR om ensartet kontering i a-kasserne. Et projekt hvor STAR ønsker at komme tættere ind på a-kasserne. STAR vil ikke bare se på, hvordan a-kasserne aflægger regnskab og indberetter på lovbundne konti, men også hvordan vi bruger medlemsmidlerne. Det er et projekt, DAK og bestyrelsen følger meget tæt.

Jeg kan også nævne arbejdet med EØS og EESSI/RINA, som har trukket mange ressourcer indtil videre. Det vil det fortsætte med i et stykke tid, da bestyrelsen netop har besluttet, at Danske A-kasser i yderligere tre år skal stå for EESSI/RINA-kontrakten med STAR for a-kasserne og fx – som her i foråret – udbyde undervisning om systemet.

Der er også udarbejdet nye kontrakter for Digital Overflytning. Nu skal vi have systemet og overflytningsadministrationen til at fungere effektivt igen. Vejen til det er at sikre et stærkere ejerskab til systemet ude i a-kasserne. Det tror vi i bestyrelsen på, at vi kan lykkes med. 

I august var vi værter for Kansli og i juni var vi værter for EU-gruppemøde. Begge gange har vi brugt lejligheden til at få ny viden udefra og til at dele vores viden med andre nordiske lande om, hvad der rører sig på arbejdsløshedsforsikringsområdet. Både på det politiske plan og ned i de enkelte sager og EØS-administrationsområder.

Det er meget nyttigt for os at tage del i et nordisk samarbejde – at få sat tingene i perspektiv og se, hvor systemerne og a-kasserne i andre lande er på vej hen.

Vores medarbejdere

De mange alsidige opgaver viser jo, hvorfor vi har brug for kompetente medarbejdere i vores sekretariat. Og sådan nogen er sekretariatet heldigvis fuldt af. 

Jeg oplever, at der står meget respekt om sekretariatet og deres medarbejderes meget forskellige fagligheder – både i a-kasserne, i STAR og hos vores samarbejdspartnere. Og jeg oplever, at sekretariatet har et godt og ligeværdigt samarbejde med alle a-kasser og jeres medarbejdere.

Vi har et stærkt sekretariat, som efter mange år nu endelig er fuldtalligt, efter Pernille kom til sidste efterår. Alle leverer som altid et godt stykke arbejde. Tak for det.

De alsidige opgaver, som sekretariatet arbejder med, afspejler, hvad a-kasserne arbejder med. Dermed er der også ude i a-kasserne brug for kompetente og fagligt stærkt funderede medarbejdere – og der er brug for både at tiltrække og fastholde dem.

Det er vi alle sammen åbenbart – og heldigvis – ret gode til. Det blev afdækket i den medarbejderundersøgelse, som alle a-kasser har deltaget i og som blev gennemgået på årskonferencen. Der fik vi et meget interessant indblik i blandt andet vores medarbejdersammensætning og de efteruddannelsesbehov, der er.

Undersøgelsen viste heldigvis, at vi generelt har medarbejdere, som har tænkt sig at blive i branchen – og tit meget gerne i deres nuværende a-kasse. Og at vi har medarbejdere, der ofte bliver klædt på med nye kompetencer. 

Men undersøgelsen viste også, at vores medarbejdere aldersmæssigt ligger i den ’modne ende’. Og det skal vi altså være opmærksomme på. For der kommer en dag, hvor en stor andel af vores kollegaer begynder at gå på pension – og så skal vi være skarpe på, hvordan nye og yngre kræfter tiltrækkes og klædes godt på til opgaverne.
 
Disse udfordringer er noget af det, vi vil drøfte på vores bestyrelsesseminar i november, så det vil I naturligvis komme til at høre mere om. 

Nu fik jeg nævnt årskonferencen. Og jeg vil gerne – som jeg også gjorde efter konferencen – sige tak for jeres engagement i arrangementet og tak for et par gode dage sammen. 

Ledere fra ni a-kasser holdt oplæg om jobformidling, nye arbejdsformer og om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, og vi fik på den baggrund sat gang i nogle gode snakke.

Jeg hæftede mig også ved, at der mellem de faglige indslag var en god stemning. Både i kaffepauserne, på bådturen, ved middagen og ikke mindst bagefter blev der snakket og grinet igennem. Det, synes jeg, er dejligt. Det vidner om det stærke fællesskab, vi har – på tværs af a-kasser og interesser.

Ved en anden anledning i årets løb er jeg også blevet bekræftet i vores gode fællesskab. Det var på den rundtur, som Verner og jeg var på!

Tak for at I alle tog jer tid til at mødes med os. Det har givet mig indsigt i, hvordan I arbejder for at hjælpe jeres medlemmer. Men også i at vi ikke gør alt ens, men at der i alle a-kasser er lyst og vilje til for eksempel at have kontaktforløbet i de første tre måneder.

Noget andet, der gjorde mig glad ved rundturen, var at opleve, at der overalt er stor opbakning til vores sekretariat. At a-kasserne samlet set synes, vi er rigtig godt hjulpet af dygtige og engagerede medarbejdere på Stauning Plads. 

Så alt i alt lover det godt for vores brancheorganisation. Den står stærkt her i året, hvor den fylder 75 år. Så lad os fejre Danske A-kasser og branchen med manèr, når vi forhåbentlig alle sammen mødes den 9. december til brunch i sekretariatet på Staunings Plads. 

Og med de ord vil jeg runde af. Tak til jer for et rigtig godt samarbejde igennem et travlt år. Og hils alle jeres dygtige medarbejdere i a-kasserne. Uden dem var branchen jo ingenting.