AK-Samvirke foreslår ny model for beskæftigelsesindsatsen

Der er mange gode målsætninger og bestemt også en del gode konkrete forslag i Carsten Koch udvalgets rapport. Men især på to områder er der brug for en grundig kølhaling af udvalgets anbefalinger.

1. Koch udvalget har stort set ikke forholdt sig til, at ca.34.000 ledige mistede dagpengeretten sidste år, og at op mod 14.000 er i højrisiko for at ryge ud over dagpengekanten i 2014 og tilsvarende i de kommende år. De langtidslediges rettigheder til at få aktive tilbud i jobcentret er barberet ned til et minimum, samtidig med at fokus flyttes til en mere intensiv indsats over for de nyledige.
2. Koch rapporten vil lægge hovedansvaret for beskæftigelsesindsatsen i de kommunale jobcentre fra første ledighedsdag. De ledige må kun vælge at få deres kontakt- og vejledningsforløb i a-kassen, hvis jobcentret vurderer, det er en god ide. Denne vurdering skal ske ud fra en endnu ikke opfundet statistisk ”screening” og en personlig vurdering af den ledige. De ledige under 30 år skal ifølge rapporten slet ikke kunne få deres vejledningsforløb i deres a-kasse.

Brug den sunde fornuft

I løbet af 2013 var ca. 335.000 a-kasseforsikrede berørt af ledighed. Afhængig af konjunkturerne er erfaringerne, at mellem 40 og 50 procent af de nyledige er i arbejde igen inden for et halvt år. Når ledigheden bliver længere, bliver den løbende overgang af de tilbageværende ledige til beskæftigelse lavere.

Der er derfor fornuft i, at den første del af et ledighedsforløb betragtes som en jobsøgningsperiode, hvor indsatsen generelt er koncentreret om jobformidling samt at understøtte og motivere den ledige til at finde et arbejde. Det er a-kasserne gode til.

Efter længere tids ledighed er der derimod grund til at antage, at der skal mere til end jobsøgningsstøtte, og at der skal iværksættes uddannelse eller et jobtilbud i en virksomhed. Her er det jobcentrene, der har ansvaret, kompetencen og pengene til finansieringen.

En reform af beskæftigelsesindsatsen skal indeholde en bedre forebyggelse af langtidsledighed gennem en tidlig indsats. Her skal a-kasserne være omdrejningspunktet for kontakt og jobformidling. Men det er også nødvendigt at få en forstærket indsats for de alt for mange, der er blevet langtidsledige. Her skal jobcentrene have hovedansvaret

 

 

Behov for stærkere indsats for langtidsledige

Koch rapporten lægger op til at afskaffe alle regler om såkaldt gentaget aktivering. Det betyder, at jobcentrene alene er forpligtet til at afgive ét korterevarende virksomhedsrettet tilbud efter seks måneder for de over 30-årige og efter tre måneder for de yngre, Det er således op til den enkelte kommune/jobcenters vurdering og pengepung, om der skal iværksættes yderligere tiltag og indsatser

I lyset af de mange, som fortsat er i overhængende risiko for at miste dagpengeretten, bør der være mere håndfaste krav til indsats, tilbud og rettigheder for de langtidsledige.

Det er nødvendigt med et støre fokus på de langtidsledige, og der bør sikres en mere fornuftig rollefordeling og samarbejdsmodel mellem jobcentre og a-kasser.

På baggrund af dette foreslår AK-Samvirke og a-kasserne en model inddelt i tre perioder:

1. Jobsøgningsstøtte og vejledning i a-kassen for alle a-kasseforsikrede i opsigelsesperioden og i de første seks måneders ledighed.
2. Ret- og pligttilbud i jobcentret efter seks måneder.
3. Intensivt forløb i jobcentret med hyppige samtaler og konkrete tilbud, når der er ni måneder tilbage af dagpengeretten.

Første periode

I den første periode er fokus først og fremmest på at understøtte de ledige i hurtigst muligt at få formidlet eller selv finde et nyt job. Her har a-kasserne ansvaret for kontakten med de ledige.

Det giver mulighed for at drage fuld nytte af a-kassernes kendskab til medlemmerne, deres faglige kompetencer og kontakten til virksomhederne. Her sættes desuden ind med vejledning om jobrettet uddannelse for de ledige, der har behov for kort opkvalificering for at komme i job. Det skal også ses i sammenhæng med, at der for mange er indført overenskomstmæssige rettigheder til vejledning i a-kasserne og uddannelse allerede i opsigelsesperioden. Der vil således være mulighed for at kunne starte en indsats før, de ledige kommer på dagpenge.

Anden periode

I den anden periode sættes der generelt ind med ret- og pligttilbud til alle. Her har jobcentret ansvar for kontakt og aktivering.

Tredje periode

Når der kun er ni måneder tilbage af dagpengeretten, er der behov for et intensivt forløb med hyppige samtaler og konkrete uddannelses- og jobforløb, som jobcentret har ansvaret for.

Jobcentret skal gennemføre en grundig samtale for at afklare hvilken individuel indsats, der skal tilrettelægges. Her skal hele tilbudsviften kunne anvendes.

Den ledige tilknyttes en personlig jobformidler. Og det sikres gennem hyppige (månedlige) samtaler, at aktiviteterne og tilbuddene følges op, så de målrettes den enkelte lediges muligheder for tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked.

Ud over de generelle tidsgrænser i modellen bør der fra starten af i et ledighedsforløb være mulighed for, at ledige, der vurderes at være i særlig risiko for langtidsledighed, kan henvises direkte fra a-kassen til et aktivt forløb med et konkret tilbud i jobcentret.

AK-Samvirkes formand Torben Poulsen håber, at a-kassernes forslag kan vinde gehør i regeringens kommende udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen og i de efterfølgende politiske forhandlinger. Han siger i den forbindelse:

”En reform af beskæftigelsesindsatsen skal indeholde en bedre forebyggelse af langtidsledighed gennem en tidlig indsats. Her skal a-kasserne være omdrejningspunktet for kontakt og jobformidling. Men det er også nødvendigt at få en forstærket indsats for de alt for mange, der er blevet langtidsledige. Her skal jobcentrene have hovedansvaret.”