Vi bør ændre fundamentalt på tilgangen til de ledige

Gordon Ørskov Madsen, formand for Lærernes A-kasse, har over årene med interesse fulgt udviklingen i synet på de ledige. Og selv om han synes, der de allerseneste år er kommet lidt mere tillid til mennesker uden arbejde, så mener han stadig, at der er behov for en større holdningsændring.

”For der var en årrække, hvor retorikken og synet på de ledige bare blev værre og værre. Det var ”Dovne Robert-retorikken” og holdningen om, at bare vi presser og pisker de arbejdsløse nok, så kommer de i arbejde. Det paradigme var direkte ødelæggende. Både for de mennesker, det gik ud over, men også for a-kasserne, fordi vi blev overdænget med lovgivning, kontrol og samtaler. Hele det system, vi har i dag, har udgangspunkt i et mistillidsforhold til de ledige,” siger Gordon Ørskov Madsen, inden han uddyber, at han trods alt – og heldigvis – synes holdningen er vendt lidt:

”Det er som om, man politisk er vågnet lidt op og har besluttet at se mere på ledige, som nogen der gerne vil, men som desværre mangler et arbejde. Der er blødt lidt op på nogle af kravene, og Troels Lund Poulsen ændrede også retorik igennem årene som beskæftigelsesminister - til sidst fik han signaleret, at han faktisk tror på, at a-kasserne kan noget, og han har givet os forsøget til at bevise det. Så det er sjovere at være a-kasse i dag end for fem år siden”.

Men selv om formanden for Lærernes A-kasse roser den lille drejning, der har været i både retorik og politiske initiativer, så slår han fast, at der langt fra er sket nok i forhold til, hvordan man ser på de ledige. Han mener, at der snarere er brug for et helt paradigmeskift på det område, og hvis han selv var beskæftigelsesminister, så ville han sætte yderligere skub i de positive tendenser.

”Jeg ville fundamentalt ændre på tilgangen til de ledige. Jeg ville sætte en fed streg under, at langt hovedparten af de ledige gerne vil arbejde, og at man ikke skal behandles som en halvkriminel, bare fordi man er arbejdsløs”.

Ny lov rammer to udsatte grupper

Ifølge Gordon Ørskov Madsen er der en ny lov, som bestemt ikke er en del af den nye, positive drejning. Og det er loven om opholdskravet. Han mener, at politikerne med den lov har forenet hetzen på to udsatte grupper.

”Man gør det samme med udlændingene som med de ledige. Man prøver at finde et par eksempler, som nogen kan blive lidt forargede over – og så gør man det til noget generelt. Man siger, at vi har en hel gruppe her, der bare udnytter systemet. På den måde taler man til det sorteste i mennesker, og med opholdskravet er det desværre lykkedes politikerne at ramme to udskældte grupper på én gang,” siger Gordon Ørskov Madsen og fortsætter:

”Et samfund, der egentlig er så klogt som vores, burde holde sig for god til at indføre sådan et krav. Det er et demokratisk problem. Ja, det er på alle måder et problem, at man på den måde rammer medlemmer, som har betalt til a-kassen i årevis. Man vil føre noget symbolpolitik - og det stiller man så et stort bureaukratisk apparat op for at gøre. Jeg synes, det er dybt urimeligt.”

Brug ”Cirkulæret for sund fornuft”

Gordon Ørskov Madsen undrer sig over, at man helt har glemt, at det er mennesker, man har med at gøre, når man bedriver politik. Og her hentyder han ikke bare til, at politikerne nærmest har glemt, at de ledige er mennesker. Han hentyder også til, at man fra politisk side vælger at se bort fra, at der i både a-kasser og jobcentre er medarbejdere med ekspertise og stor faglighed.

”Der er desværre ikke meget i vores system, der overlades til ’Cirkulæret for sund fornuft’. Medarbejderne i vores a-kasser og jobcentre har faktisk forstand på det, de laver – de har viden på det her felt. Og alligevel vælger man at se bort fra den ekspertise og sætte den til side for manualer og systemer. Det er så ærgerligt, at det hele går op i krav, lovkomplekser, samkøringer, gennemførte samtaler og kontrol, kontrol, kontrol. Prøv dog at brug medarbejdernes viden og faglighed i stedet”.

Formanden mener ikke blot, at man fra politisk side skal sætte medarbejdernes viden og faglighed mere i højsædet. Han mener også, at man skal skelne benhårdt imellem, hvem der har hvilken viden og faglighed.

”I vores afgrænsede, fagligt funderede a-kasse bruger vi så meget energi på at lære vores medlemmer og deres arbejdspladser at kende. Vi gør meget ud af at kende det mind-set, som lærere og undervisere har, og sætte os ind i, hvad det er arbejdspladserne har brug for. Og det store kendskab bruger vi til at sætte fokus på jobformidling og karrierevejledning. Opgaver som vi kan løfte bedre end jobcentrene. Og derfor bør den almindelig jobformidling også ligge hos os i a-kasserne, samtidig med at man lader jobcentrene tage sig af det, de gør rigtig godt – nemlig tage sig af de ledige, som har andre problemer end arbejdsløshed,” siger Gordon Ørskov Madsen, der afviser den kritik, som nogle gange høres, om, at fagligt afgrænsede a-kasser kun vil jobformidle inden for eget fagområde:

”Vi har også medlemmer, hvis problem er, at de er kørt fast i lærerarbejdet, og dem hjælper vi selvfølgelig over i andre erhverv. Fx har vi nogle medlemmer, som ligefrem har fået en lægeerklæring på, at de ikke kan undervise børn længere pga. stress eller dårligt psykisk arbejdsmiljø. Og det er jo et kæmpe slag for dem både fagligt og menneskeligt, og dem hjælper vi på alle tænkelige måder. Så jeg vil ikke have det prædikat, at vi sidder og holder på medlemmerne.”

Gordon Ørskov Madsen tilføjer, at brancheskift for et medlem kunne være en opgave, som a-kassen samarbejdede med jobcenteret om, imens jobformidlingen af lærer- og underviserjob ligger bedst hos a-kassen alene.

”Mit team”

Formanden forklarer, hvordan Lærernes A-kasse er bygget op, så medarbejderne selv kan fange de ledige medlemmer, som har brug for ekstra hjælp. Alle medlemmer i a-kassen er tilknyttet det, der kaldes ”Mit team”. Det vil sige, at et medlem altid kommer i kontakt med det samme team, når vedkommende henvender sig. Måske ikke den samme medarbejder, da det afhænger af, hvad henvendelsen drejer sig om.

”Men altid én person fra det samme team. Det betyder også, at vi lynhurtigt kan opfange, hvis der er nogle af vores ledige, som har særlige problemer. Hvis der fx er et medlem, der ofte har jobskifte, fordi han eller hun løber sur i jobbene, så spotter vi det hurtigt og kan sætte ind med særlig hjælp. Hvis det var forskellige konsulenter, man hele tiden var i kontakt med, så blev det måske ikke opdaget så hurtigt”.

Gordon Ørskov Madsen mener som nævnt, at det er helt oplagt, at a-kasserne får ansvaret for den målrettede jobformidling, og han mener også, at det er nødvendigt, at hver enkelt a-kasse hele tiden forbedrer den del af sin indsats.

”En udfordring i branchen er, at vores eksistensberettigelse ikke må være for snæver, for hvis vores eneste eksistensberettigelse er at udbetale penge, så kunne Udbetaling Danmark lige så godt gøre det. Så vi skal simpelthen have fokus på jobformidling og karrierevejledning – og på den måde udnytte den gyldne mulighed det er, at vi kender vores medlemmer og arbejdsmarkedet så godt,” siger formanden, der håber, at a-kasseforsøget vil bane vejen for mere ansvar til branchen. Et forsøg, som Lærernes A-kasse i øvrigt bød ind på, men som de ikke blev en del af. Gordon Ørskov Madsen fortæller, at de har tænkt sig at gennemføre forsøget alligevel:

”Vi gennemfører simpelthen alt det, vi havde planlagt, og vi vil også måle vores resultater. Vi gør det fordi, vi tror så meget på, at det er os der hjælper de ledige bedst i den første periode”.