Hvis sådan nogle som vores medlemmer dropper a-kassen, så ryger solidariteten

Arbejdsløshedsprocenten blandt elektrikere er næsten nede på én. Lige før Finanskrisen i 2008 – dengang byggeriet og resten af samfundet kørte på fuld damp – var ledigheden på 0,4 procent. Da krisen ramte Danmark, gik der ikke lang tid, før ledigheden røg op på otte procent.

Disse tal får Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-forbund og El-fagets a-kasse, til at komme med en række konstateringer. For det første mener han, at tallene dokumenterer, at det er noget sludder, når politikere og andre siger, at ledige ikke vil arbejde.

”Tallene viser, at når jobbene er der, så arbejder danskerne. Og de viser, at dagpengene ikke er for høje og ikke gør folk dovne. Når vi går fra en ledighed på 0,4 til otte procent på kort tid, så er det altså ikke fordi 7,6 procent af vores medlemmer pludselig hellere vil ligge på sofaen end at arbejde. Så var det, fordi de mistede deres job – og nu er stort set alle heldigvis tilbage i job”.

For det andet har tallene også sat nogle tanker i gang hos formanden. For hvorfor er der én procents arbejdsløshed, når der samtidig er røster, der melder om mangel på arbejdskraft! Det vil forbundet og a-kassen til bunds i.

”Vi har lige sat et projekt i gang, der skal afdække dette paradoks. For jeg tror grundlæggende, at alle vil arbejde, og vores ledighed har jo været endnu længere nede. Men jeg har selv været arbejdsløs elektriker engang, og jeg kan godt huske, at man ikke går ret længe, inden man tvivler på, om man kan følge med og overhovedet kan bruges mere. Derfor har vi besluttet, at vi skal helt ned og håndholde de sidste, som måske sidder lidt fast i systemet pga. manglende efteruddannelse eller andet. Vi tænker også på en mentor-ordning eller noget i den stil,” forklarer han, og understreger, at han også vil have en snak med arbejdsgiverne:

”Arbejdsgiverne må forklare mig, hvad de mener, når de siger, der mangler arbejdskraft – jeg vil fx gerne vide, hvor der præcist mangler hænder, og hvad den sidste gruppe af mine medlemmer har gjort, siden de ikke kan bruges. Mestrene kan altså være benhårde, når der kommer en elektriker ud, der er lidt oppe i årene eller har været uden arbejde i et stykke tid. Der skal ikke meget til, før man er out-datet i denne her branche, og dér kunne arbejdsgiverne godt være lidt mere rummelige og lige hjælpe folk i gang. Det kan godt være, at den nye kollega ikke holder en arbejdstakt 110 fra første dag, men det kommer. Jeg synes simpelthen, vi skylder at få alle med”.

20 procent arbejder videre

Selv om der er udfordringer med at få alle med, og selv om en af årsagerne kan være, at det er en branche, hvor man hurtigt er out-datet, så er der også mange fordele ved, at branchen altid er i rivende udvikling. Og faktisk kalder Jørgen Juul Rasmussen overordnet branchen for rummelig.

”Det er en stor udfordring for både medlemmer og a-kasse, at vores fag udvikler sig så utroligt hurtigt, så vi hele tiden skal være på dupperne efteruddannelsesmæssigt, men det er også spændende. Og det er derfor, vi nok ser lidt lysere på fremtiden end så mange andre. Vores branche er ikke ved at blive udfaset, men den får konstant et nyt indhold, fx når teknologien udvikler sig, og når klimadagsordenen buldrer derudaf. Sammen med arbejdsgiverorganisationen TEKNIQ laver vi løbende analyser af, hvor vores branche er på vej hen. De analyser bruger vi til at klæde medlemmerne ordentligt på til de job, der er i fremtiden,” siger Jørgen Juul Rasmussen, som heldigvis kan glæde sig over en meget høj efteruddannelsesfrekvens blandt medlemmerne.

Når han kalder el-branchen for rummelig, er det fordi, den indeholder mange typer job – også nogle, som kan klares, hvis fysikken er slidt. Og det er han ikke mindst glad for på grund af den voldsomme beskæring af efterlønnen.

”Det værste, der er sket på a-kasseområdet i mange år, er efterlønsmassakren. Hvis bare vi havde holdt fast i efterlønnen, så havde vi ikke behøvet at have den diskussion om tilbagetrækning, som vi har i dag. Og i vores branche er vi ikke engang så hårdt ramt – vi har masser af mindre belastende job, som du kan fortsætte i, hvis fysikken er slidt. Her taler tallene også deres tydelig sprog. 20 procent af vores medlemmer, som er nået pensionsalderen, fortsætter med at arbejde. Derfor vil jeg også foreslå politikerne at gøre det mere attraktivt at blive i jobbet for dem, der kan og vil, i stedet for bare at sætte pensionsalderen op”.

Det bedste er selve systemet

Hvis Jørgen Juul Rasmussen skal pege på det bedste, så er det selve dagpengesystemet, han fremhæver.

”Det bedste er – trods al kritikken – at vi har et dagpengesystem og a-kasser i Danmark, der, sammen med nogle aktive fagforeninger, er med til at sikre, at folk kommer hurtigt i job igen. Men vi skal passe på systemet,” siger han og fortsætter:

”Udviklingen i dagpengedækningen bekymrer os dybt. Vi er langt under 50 procents dækning af lønnen nu, og det betyder, at flere og flere af vores medlemmer begynder at overveje det, som de ikke må overveje. Nemlig om det kan betale sig at være medlem af en a-kasse. Vi ser endda, at nogle kun er medlemmer af fagforeningen og ikke af a-kassen. Og hvis sådan nogle som vores medlemmer med lav ledighed dropper a-kassen, så ryger solidariteten. Vi udbetaler jo ikke mange dagpenge - det meste ryger tilbage til Staten. Og hvis det pludselig kun er dem med høj arbejdsløshed, som vil forsikre sig, så bliver det et dyrt system, og så bliver det ødelagt”.

En lille gruppe af a-kassens medlemmer har tegnet en individuel tillægsforsikring, og forbundet har også undersøgt markedet for at se, hvad en kollektiv aftale om tillægsforsikring vil koste.

”Og netop fordi vores arbejdsløshed er lav, så kunne vi få en aftale til en relativ billig pris, men vi har alligevel besluttet at lade være af to årsager. For det første vil vores medlemmer - lige meget hvad - betragte det som en kontingentforhøjelse, og for det andet så ser vi det altså som en samfundsopgave at gøre noget politisk ved dagpengene, og den fælles kamp bliver sværere og sværere, hvis vi alle sammen begynder at forsikre os ud af det”.

Arbejder henimod fusion

Da Jørgen Juul Rasmussen for alvor begyndte at arbejde med a-kasseområdet, så var noget af det første, der slog ham, at det er et rent regelhelvede, som han udtrykker det.

”Hver gang en politiker siger, at nu laver vi en forenkling, så skal vi bygge systemer om for to millioner kroner – en regning vi bare må sende videre til medlemmerne. Vi drukner simpelthen i bureaukrati,” siger formanden og forklarer, at det også er en af hovedårsagerne til, at El-fagets A-kasse sammen med Byggefagenes A-kasse har sat en proces i gang, der gerne skal ende med en fusion af de to a-kasser.

”Vi oplever jo, at kravene stiger, og at det bliver dyrere og dyrere at drive a-kasse. Og når vi nu alligevel er i beslægtede fag og bor under samme tag (red: Dansk El-forbund, El-fagets A-kasse, Blik og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet og Byggefagenes A-kasse deler adresse), så giver det god mening at lave en fusion. Mit mål er, at vi øger kvaliteten. Det er ikke fordi, vi vil spare penge, men vi vil gerne have frigivet nogle ressourcer, så vi kan sikre, at kvaliteten er i orden hele vejen rundt”.

I september begyndte en ny leder, som skal drive fusionsprocessen og lede den nye a-kasse, når den forhåbentlig bliver en realitet. Samtidig har en arbejdsgruppe udarbejdet et grundlag til udviklingen af en ny a-kasse, som de forskellige forbund skal debattere, før den endelige beslutning træffes. Jørgen Juul Rasmussen understreger, at der ikke arbejdes henimod en fusion af forbundene.

”Det er a-kassen, det drejer sig om, og det handler om, at vi centralt skal dele maskinrum. Det vil altså stadig være sådan, at den arbejdsløse elektriker går ned til sin afdeling af Dansk El-forbund, og måske opdager han slet ikke, at han er blevet en del af en ny og større a-kasse.”