Idéer er gratis, så det bør vi udnytte

En sundhedsforsikring for ledige; iværksætterforløbene AKA Startup og beregninger på, hvordan dagpengesystemet kan ændres, så dækningen bliver bedre.

Det er eksempler på initiativer, der startede som en idé; siden blev drøftet rundt om bestyrelsesbordet i AKA og derefter blev tryk-prøvet, så ideernes videre skæbne kunne besluttes.

De to første eksempler er konkrete tilbud til AKA’s medlemmer: Sundhedsforsikringen er helt ny, imens iværksætterforløbene har kørt i nogle år. Beregningerne og ideerne til et anderledes dagpengesystem er stadig under udarbejdelse.

Det hele er eksempler på den nytænkning og trykprøvning, som formand Thomas Damkjær Petersen, tilstræber, der løbende skal finde sted i Akademikernes A-kasse.

”Vi har fx lige lanceret en sundhedsforsikring for ledige. Tanken bag er, at det i forvejen ikke er sjovt at være arbejdsløs, og hvis man så får en skade oveni, så er man endnu dårligere stillet. Det ville vi gerne gøre noget ved. Af gode grunde ved vi jo endnu ikke, om det bliver en succes, men vi synes, det er vores ret og pligt at prøve nogle initiativer af, der kan få medlemmerne til at synes, at de får en høj service,” forklarer Thomas Damkjær Petersen og fortsætter:

”Vi skal turde tage diskussionerne og gøre os nogle strategiske overvejelser ved bestyrelsesbordet. Ellers gør man ikke sin pligt. Nogle gange skydes en idé ret hurtigt ned, andre gange skal den afprøves med en businesscase, men det vigtigste er at tage drøftelserne. Det hele drejer sig jo om, hvornår og hvordan man stopper en idé. Det er i første omgang gratis at komme med en ide, så det skal vi udnytte. Dernæst er det ofte ret billigt at få den undersøgt en smule. Hvis den så er trykprøvet i det politiske rum, og vi stadig tror på ideen, så må man finde lidt flere ressourcer til at undersøge, om den stadig har gang på jord. Men selv der ved vi jo ikke, om det går godt. Men vi skal turde tro på det”.

Andre spillere kan blive en udfordring

Thomas Damkjær Petersen understreger også behovet for hele tiden at være lidt på forkant og være forberedt på de udfordringer, der kan komme. Både de udfordringer som medlemmerne kan komme til at stå overfor, og også de udfordringer som branchen støder på.

Ifølge AKA-formanden er den største udfordring for branchen dagpengenes forringede kompensationsgrad.En udfordring, der kan blive så stor, at andre spillere – som forsikringsselskaberne – kan finde på at melde sig på banen.

”Sådan noget tænker vi da på. Om der pludselig kommer et smart firma og spørger vores medlemmer, om de ikke trætte af den lave ydelse og bøvlet med samtaler – og om de i stedet vil have en privat forsikring, hvor det eneste de skal gøre er at dokumentere, at de er arbejdsløse. Sådan et firma vil ikke kunne tilbyde alt det, vi gør ift jobsøgning, så det er naturligvis her, vi blandt andet skal vise vores styrke,” siger Thomas Damkjær Petersen, og tilføjer at udfordringerne også skal mødes på andre måder:

”Vi skal simpelthen hele tiden se fremad og fx løbende vurdere, om vi har den rette størrelse, om vi skal fusionere eller om vi skal samarbejde mere med andre. Om vi kan levere endnu bedre ydelser ved at gøre noget anderledes. Det har vi pligt til at tænke over, så vi hele tiden varetager medlemmernes interesser bedst muligt”.

Nye løsninger inden for den samme ramme

AKA-formanden vil ikke kun imødegå udfordringerne ved at ruste a-kassen bedre. Han vil også spille ind til det politiske system med ideer til, hvordan dagpengesystemet kan gøres stærkere. Og nu er vi tilbage ved ideerne og beregninger til et anderledes dagpengesystem.

”Vi har slet ikke lagt os fast på, hvilke modeller vi vil spille ind med. Vi tænker og regner stadig. Men som udgangspunkt siger vi ikke, at dagpengene bare skal hæves med X procent. Det ved vi godt er urealistisk. En god start ville da være, at politikerne startede med at stoppe udhulingen – altså den evige forringelse. Derudover vil vi gere drøfte modeller inden for den økonomiske ramme, der er i dag. Altså drøfte om vi kunne fordele pengene på en anden måde og samtidig få en samfundsmæssig gevinst ud af det. Et tænkt eksempel, som nogle af vores organisationer arbejder med, er en trappe-model, hvor ydelsen er lidt højere i begyndelsen af ledighedsperioden, imens den til gengæld er lavere senere hen,” siger Thomas Damkjær Petersen og tilføjer, at ’den samme ramme som i dag’ ikke nødvendigvis skal forstås snævert som den økonomiske ramme på dagpengeområdet.

”’Den samme ramme’ kan også forstås i et samfundsperspektiv. Hvis de nye modeller fx får flere i arbejde, og flere dermed bliver skatteborgere i stedet for dagpengemodtagere, så kommer der jo nogle samfundsmæssige gevinster, som man bør tage med i beregningerne. Det kan godt være, at der viser sig økonomiske incitamenter i trappemodellen, der kan få nogle hurtigere i arbejde – altså at man vil søge job endnu mere intensivt, hvis man ved, at dagpengene bliver lavere senere i ledighedsforløbet. Vi ved det ikke, for regnestykkerne er ikke så enkle, og derfor har vi heller ikke vores endelige politik endnu. Men vi ved, at der ikke bare kommer en stor pose penge, og at vi derfor må tænke i nye løsninger”.

Selv om Thomas Damkjær Petersen ser mange udfordringer for branchen, så er han generelt optimistisk omkring fremtiden. Han tror på, at a-kasseforsøget vil være med til at give a-kasserne nogle flere frihedsgrader og en bedre arbejdsdeling mellem det offentlige og a-kasserne.

”A-kasseforsøget trækker i den rigtige retning, og jeg synes, der er masser af perspektiv i det. Det vil være med til at give os mere frihed og mere ansvar – og jeg tror på, at vi i fremtiden vil se, at a-kasserne fortsat har deres berettigelse, fordi vores kendskab til arbejdsmarkedet og medlemmerne tæller rigtig meget,” siger AKA-formanden, der er ærgerlig over, at hans a-kasse ikke kom med i forsøget.

”Men sådan er det, og nu kigger vi fremad. Vi følger forsøget meget nøje, for vi er jo også interesserede i, at det bliver vellykket. Og hvis vi kan bidrage med noget, så står vi til rådighed. Både ift ministeriet, andre a-kasser og i evalueringssammenhænge”.

Frihedscirkulære til a-kasserne

Hvis Thomas Damkjær Petersen var beskæftigelsesminister, ville han straks sætte tre initiativer i gang. Han ville for det første nedsætte en hurtigarbejdende ekspertgruppe, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan dagpengesatsen kan forbedres, og - som han tilføjer – den arbejdsgruppe vil AKA gerne være en del af.

Så ville han så hurtigt som muligt afskaffe opholdskravet, da han synes, det er uforståeligt, at den omgang symbolpolitik ikke bliver droppet øjeblikkeligt. Og derudover vil han udarbejde et ’frihedscirkulære’ for a-kasserne, der skal få bugt med de allermest rigide regler og kontrol-krav.
Han ville blandt andet se på reglerne om, hvornår de forskellige samtaler med ledige skal foregå. Eller mere præcist ville han give lidt line og ansvar til a-kasserne, hvis der er en god grund til, at en samtale bliver holdt for sent.

”I nærmeste fremtid bliver der indført en ordning, hvor vi får en sur smiley, hvis en samtale bliver holdt bare en enkelt dag for sent. Men ofte er der jo en god grund. Fx kan en samtale være planlagt inden for tidsgrænsen, men så ringer medlemmet og aflyser, da vedkommende skal til jobsamtale på samme tid. Så siger vi selvfølgelig ’held og lykke med at få jobbet’, men hvis samtalen med os af samme årsag bliver afholdt lidt for sent, så vil den kommende ordning betyde, at hammeren og den sure smiley falder øjeblikkeligt. Her kunne man godt give a-kasserne en lille smule frirum og give os mulighed for at indberette, hvorfor fristen blev overskredet i stedet for straks at straffe os”, siger Thomas Damkjær Petersen, der fx også ville løsne op for reglerne om at ledige i løntilskudsjob skal blive ved med at søge job i stedet for at koncentrere sig om det job, de varetager med løntilskud.

”Jeg ville simpelthen vise lidt tillid til, at vi alle ønsker, at medlemmerne kommer i job. Derfor ville jeg lave et ’frihedscirkulære’, selv om det nok ville tage en del jurister temmelig lang tid at udarbejde sådan et”.