Velkomsthilsen

Velkommen til Troels Lund Poulsen

AK-Samvirke byder den nye beskæftigelsesminister velkommen. Udmøntningen af det nye dagpengesystem og dagpengesystemets fremtid bør stå øverst på dagsordenen, mener AK-Samvirke

Troels Lund Poulsen

(Foto: Jens Astrup)

AK-Samvirke ønsker den nye beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, tillykke med det nye ressortområde og ser frem til et konstruktivt samarbejde med den erfarne minister.

Et nyt dagpengesystem

En af de første opgaver er at få det nye dagpengesystem rullet så glat og smertefrit ud som muligt.

- Udrulningen af det nye dagpengesystem vil kræve en intens og konstruktiv dialog mellem a-kasserne, styrelse og ministerium. Arbejdet med at forberede reformen er det seneste halve år foregået i et godt og konstruktivt samarbejde. Vi ser frem til at forsætte ud af det spor, siger Torben Poulsen, der er formanden af a-kasserne brancheorganisation, AK-Samvirke.

Den danske forsikringsmodels fremtid
Endelig er der hele diskussionen om, hvordan dagpengesystemet skal udvikle sig i de kommende år:

- Der er brug for en grundlæggende diskussion om den danske forsikringsmodels fremtid. De seneste 10 år er dagpengesystemet skive for skive blevet forringet. Det kræver en helt ny kurs, hvis vi fortsat skal have et forsikringssystem, der holder hånden under fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked. Derfor ser vi med spænding frem til den reviderede udgave af 2025-planen. Der er brug for nogle helt andre ambitioner end i den oprindelige plan. Og vi er glade for, at det oprindelige udspil nu er taget af bordet, siger Torben Poulsen.

Tak for samarbejdet til Jørn Neergaard Larsen
AK-Samvirke takker også Jørn Neergaard Larsen for samarbejdet:

- Samtidig med at vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med Troels Lund Poulsen, vil jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Jørn Neergaard Larsen for hans indsats som minister, slutter Torben Poulsen.