Det mener de konservative

Syv hurtige til Niels Flemming Hansen

Op til folketingsvalget stiller Danske A-kasser beskæftigelsesordførerne for de forskellige partier en række spørgsmål om, hvad de vil på dagpenge- og beskæftigelsesområdet. Her svarer Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti

Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti

1.    Hvad mener du, er de største styrker ved dagpengesystemet? 

”At man har mulighed for at ”forsikre” sig via a-kassesystemet”.

2.    Hvad mener du, er de største udfordringer ved dagpengesystemet? 

”At forskellen på at være på arbejde og ikke at være i arbejde er for lille - i forhold til a-kassesystemet og specielt indenfor de første tre måneders ledighed”.

3.    Hvordan ’løser’ vi bedst disse udfordringer?  

”Vi sænker skatten på arbejde, i bund og top, så danskerne får lov til at beholde lidt flere af deres egne penge, og så fjerner vi muligheden for at få 5000 ekstra de første tre måneder. På den måde sikrer vi, at det altid kan betale sig at arbejde”.

4.    Hvad mener du om dagpengenes niveau? 

”Ud over de første tre måneder, mener jeg, det er ok. Har man behov for et højere niveau, kan man forsikre sig yderligere”.

5.    Det hævdes jævnligt (bl.a fra Finansministeriets side), at selv en lille stigning i dagpengenes niveau vil gøre, at mange flere vil lade være med at arbejde – hvad mener du om det? 

”Det er jeg meget enig i”.

6.    Mener du, at der skal ændres på indsatsen/ rettigheder og pligter for de forsikrede ledige, og i givet fald hvordan?
-
7.    Hvad mener du om rollefordelingen mellem jobcentre og a-kasser? 

”Jeg mener sagtens, at a kasserne selv kan varetage jobformidlingen de første - op til - seks måneder”.

 

Op til valget

Folketingsvalget nærmer sig, og derfor sætter Danske A-kasser fokus på, hvad de forskellige politiske partier vil på dagpenge- og beskæftigelsesområdet.

Her svarer beskæftigelsesordfører Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti på syv hurtige fra Danske A-kasser.

Læs hvad andre politikere og hvad a-kasserne ønsker efter et valg.