Syv hurtige til Karsten Hønge

1. Hvad mener du, er de største styrker ved dagpengesystemet?

”De største styrker ved dagpengesystemet er grundlæggende støbt med den danske flexicuritymodel, der ikke blot sikrer et socialt og retfærdigt arbejdsmarked, men også et dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked. Systemet skaber tryghed, så danskerne ikke skal frygte at gå fra hus og hjem, hvis fyresedlen rammer – og det er den tryghed, som skaber fundamentet for et velfungerende arbejdsmarked”. 

2. Hvad mener du, er de største udfordringer ved dagpengesystemet?

”Flere åbne sår i det danske dagpengesystem truer med at undergrave den ellers dynamiske arbejdsmarkedsmodel, som vi har i Danmark. Selvom det lykkedes SF at hæve dagpengesatsen i de første tre måneder af dagpengeperioden for visse grupper, er vi langt fra i mål. Gennem alt for mange år er dagpengene udsultet: Beløbet bliver ringere og ringere i forhold til lønnen, perioden er forkortet, genoptjeningen gjort sværere og skatteværdien er faldet. Og selvom vi i denne valgperiode har lavet forbedringer, er kampen ikke vundet endnu”. 

3. Hvordan ’løser’ vi bedst disse udfordringer?

”Dagpengedækningen skal forbedres. Tryghed er altafgørende. Vi skal have et dagpengesystem, der holder hånden under de arbejdsløse og sikrer, at familier ikke skal leve i frygt, når fyresedlen rammer. 

Desuden skal borgere have ret til sygedagpenge, indtil de er helbredsmæssigt udredt. I dag går personer fra sygedagpenge til den lavere ”jobafklaringsydelse” efter 22 uger, medmindre de kan få sygedagpengene forlænget. For mange borgere ryger derfor ned på den lavere ydelse, udelukkende fordi de ikke er helbredsmæssigt udredt. Det er helt urimeligt, at de skal straffes, fordi deres lidelse er svær at udrede eller på grund af lange ventetider i sundhedssystemet. Derfor bør sygedagpenge forlænges, indtil man er helbredsmæssigt udredt. I dag kan man bedømmes for lidt syg til at få sygedagpenge og for syg til at få arbejdsløshedsdagpenge. Det er helt absurd. Det må være enten eller. Borgere skal have ret til sygedagpenge, hvis de bedømmes til at være for syge til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet!

Slutteligt skal det være muligt at tage småjobs uden at blive modregnet i dagpengesats ved genindplacering i dagpengesystemet”. 

4. Hvad mener du om dagpengenes niveau?

”For lavt – og især nu, hvor vi står midt i en buldrende inflationskrise. Vi ønsker generelt et højere dagpengeniveau, og så har inflationskrisen affødt et behov for at hjælpe specifikke og særligt udsatte grupper igennem krisen. Vi foreslår konkret et skattefrit beløb på 5000 skattefri kroner til borgere, der modtager dagpenge, førtidspension, efterløn, SU eller ældrecheck. Det hele skal finansieres gennem særskat på overnormale profitter, herunder en særbeskatning af Mærsk. I SF ønsker vi en omfordeling og målrettet hjælp til dem, som har brug for det”. 

5. Det hævdes jævnligt (bl.a fra Finansministeriets side), at selv en lille stigning i dagpengenes niveau vil gøre, at mange flere vil lade være med at arbejde – hvad mener du om det?

”Lavere ydelser får ikke folk i arbejde. Det er gang på gang blevet dokumenteret, at det ikke er lavere ydelser, men ledige job, som virkelig flytter noget. Langt de fleste mennesker vil gerne arbejde, hvis de er i stand til det. Derfor er vi selvfølgelig uenige i opfattelsen af, at et højere dagpengeniveau vil føre til lavere incitament for arbejde.  Tværtimod vil en forbedret dagpengedækning sikre et mere fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked, hvor arbejdstagere nemt kan skifte job. Vi ved, at et dynamisk arbejdsmarked er afgørende for økonomiens effektivitet og produktivitet, da det bidrager til, at arbejdskraften løbende flytter sig derhen, hvor den skaber mest værdi. Derfor er det afgørende, at vi fra politisk hånd værner om dagpengesystemet og sikrer fundamentet for fleksibilitet”. 

6. Mener du, at der skal ændres på indsatsen/ rettigheder og pligter for de forsikrede ledige, og i givet fald hvordan?

”Der skal være mere fokus på uddannelse og opkvalificering i beskæftigelsessystemet, og retten til uddannelse til ledige skal udvides. Ligesom jobcentrene bør overveje om uddannelse ikke er mere relevant, inden man sender den ledige i virksomhedspraktik. 

Det er et stort fremskridt, at ufaglærte kan tage en erhvervsuddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen, og at initiativet permanentgøres fra 2024. Initiativet har ført til en tredobling af antallet af ufaglærte ledige, der er påbegyndt en erhvervsuddannelse, siden ordningen blev indført i august 2020. Danmark kommer i de kommende år til at skrige efter faglært arbejdskraft - derfor er denne indsats helt afgørende og bør bevares. 

Man bør desuden se på at udvide bl.a. retten til seks ugers jobrettet uddannelse og SVU-satsen samt udvikle et grønt prognoseværktøj til at bevilge uddannelse til ledige i forbindelse med den grønne omstilling”.
 

7. Hvad mener du om rollefordelingen mellem jobcentre og a-kasser?

”I juni indgik vi en aftale, der fra 2024 permanent ændrer på opgavedelingen mellem a-kassen og jobcentret, så det udelukkende er a-kassen, der vejleder dagpengemodtageren om jobsøgning, rettigheder og pligter i det første tre måneder. Før skulle dagpengemodtagere til samtaler i både jobcentre og a-kasser. Vi har altså fået et langt mere forenklet kontaktforløb. Det er rigtig godt, og derfor så vi også gerne at kontaktforløbet lå hos a-kassen i de første seks måneder af ledighedsforløbet, og ikke blot i de tre første”.