Smertegrænsen er nået for længst – det er på tide at sætte et dagpengeløft på finansloven

Af Eva Obdrup og Villy Dyhr, henholdsvis formand og næstformand for Danske A-kasser

Hvad en ledig før fik på 10 måneder i dagpenge skal nu strække til 12 måneder. Det er den konkrete og meget brutale følge af, at politikerne i årevis har beskåret dagpengene ved brug af det, vi kalder salamimetoden.

Metoden dækker over, at man år for år, skive for skive, beskærer dagpengene, så de hele tiden bliver lidt mindre værd end lønningerne. Det sker fx ved en lavere satsregulering end lønudviklingen, ved øgede beskæftigelsesfradrag, ved indførelsen af karensdage og ved nedsat dimittendsats.

Det rigtige modbydelige ved denne udhuling af dagpengene er, at en del af den sker nærmest helt automatisk. Eller i hvert fald uden at politikerne behøver at tage aktiv beslutning om det. Således bygger finanslovsforhandlingerne for 2021 også på en yderligere forringelse, ved at dagpengene hvert eneste år fra 2021 til 2023 reguleres mindre end lønudviklingen. Sådan er det jo! Men sådan burde det ikke være.

For smertegrænsen er for længst nået. Det ser vi blandt andet ved, at antallet af tillægsforsikringer er steget voldsomt. Så nu har vi brug for, at politikerne modsat tager en aktiv beslutning om at stoppe denne udhuling. Og det bør ske på den kommende finanslov. Denne appel har vi også skrevet i et åbent brev til samtlige folketingspolitikere, og vi fremførte den over for blandt andre beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard samt medlemmer af Beskæftigelsesudvalget, da vi besøgte dem på Christiansborg den 8. oktober for netop at tale dagpenge.

2,2 millioner mennesker bakker stadig op om dagpengesystemet og betaler til en a-kasse. De holder således hånden under hinanden ved ledighed. I øjeblikket kører Danske A-kasser – og vores 22 medlems-a-kasser – en ’tak til dig-kampagne’, hvor vi sætter fokus på vigtigheden af den store tilslutning til dagpengesystemet. I kampagnen takker vi alle de 2,2 millioner medlemmer for, at de stadig bakker op. Men nu vil vi også gerne snart have noget at takke politikerne for. Nemlig det dagpengeløft som er så nødvendigt.

Hvis politikerne bare lader stå til, risikerer vi, at de mest ressourcestærke forlader systemet; fordi de hellere vil satse på en privat lønsikring eller egen opsparing ved ledighed. Allerede nu tegner der sig konturerne af et A-hold og et B-hold, fordi det ikke er alle grupper og brancher, der kan få adgang til en kollektiv eller individuel tillægsforsikring. Dem med de mest usikre ansættelser må nøjes med dagpengene, men risikerer at gå så meget ned i indtægt ved ledighed, at der ikke er råd til mad på bordet og fritidsaktiviteter til børnene.

Og det er ikke kun de 2,2 millioner medlemmer, vi skylder et dagpengeløft. Det er hele samfundet og den danske model, som har brug for, at det økonomiske sikkerhedsnet ved ledighed bliver forstærket.

Forringelserne underminerer den danske flexicuritymodel, hvor indkomsttryghed sammen med en aktiv beskæftigelsespolitik og lempelige opsigelsesregler har skabt grundlag for høj beskæftigelse og en god samfundsøkonomi.

Også arbejdsgiverne råber vagt i gevær. Allerede i 2018 sagde daværende DI-direktør Karsten Dybvad om dagpengeforringelserne, at: ”vi er ved nervespidserne”. Og for nylig skrev DA-direktør Jacob Holbraad i et indlæg, at ”det er afgørende at dagpengesystemet ikke forringes på grund af udbredelsen af private lønforsikringer. Det offentlige har en forpligtelse til at sikre dem, der står svagest på arbejdsmarkedet.”

Og til alle, der mener, at vi ikke har råd til et dagpengeløft, vil vi sige, at vi ikke har råd til at lade være. Både pga de argumenter vi netop har gennemgået, og også fordi dagpengesystemet ifølge Finansministeriet er en ren overskudsforretning. Det skyldes for det første, at medlemskontingentet direkte finansierer de fulde udgifter op til en ledighedsprocent 2,5-3 pct. Oveni kommer så, at mange af de dagpengeledige skulle have kontanthjælp, hvis de ikke var forsikrede. Faktisk ved vi fra et folketingssvar, at vi skal op på en ledighed på 6,2 pct., før statskassen begynder at betale til dagpengesystemet. 

Så kære politikere. Vi har sagt tak til de 2,2 millioner medlemmer af a-kasserne. Giv dem nu noget at takke jer for. Sæt et dagpengeløft på finansloven. Det er til vores alles bedste.