Film om salami-metoden

Se hvordan politikerne har skåret 12 måneders dagpenge ned til 10

DAK-direktør Verner Sand Kirk gennemgår her, hvordan politikerne har anvendt salami-metoden til at beskære dagpengene gennem årene. En udvikling der skal vendes hurtigst muligt, hvis det står til Danske A-kasser. Det budskab tog DAK’s nye formandskab med til Christiansborg den 8. oktober

Regnestykke vedr salami-metoden del 1

Dette er blot en del af det samlede regnestykke, der viser politikernes udhuling af dagpengene over årene. Hele regnestykket gennemgås af Verner Sand Kirk i filmen.

Hvad en ledig før fik på 10 måneder i dagpenge skal nu strække til 12 måneder. Det er den konkrete og meget brutale følge af, at politikerne i årevis har beskåret dagpengene ved brug af det, Danske A-kasser kalder ’salami-metoden’. 

Er du interesseret i, hvordan salami-metoden virker, så se denne film, hvor Danske A-kassers direktør Verner Sand Kirk viser, hvordan der skive for skive er blevet skåret af dagpengene de sidste 20 år:


Metoden dækker over, at man år for år, skive for skive, beskærer dagpengene, så de hele tiden bliver lidt mindre værd end lønningerne. Således bygger finanslovsforhandlingerne for 2021 også på en yderligere forringelse, ved at dagpengene hvert eneste år fra 2021 til 2023 reguleres mindre end lønudviklingen. 

Men det må stoppe nu, siger Danske A-kasser, der mener, at smertegrænsen for længst er nået, og at dagpengene nu skal løftes. I første omgang og som minimum bør den automatiske udhuling af dagpengene stoppes ved den kommende finanslov. 

Verner Sand Kirk, Danske A-kasser, Sort/hvid

Verner Sand Kirk

Direktør
46971701

Danske A-kasser besøgte Christiansborg

Danske A-kassers formand Eva Obdrup og næstformand Villy Dyhr var torsdag den 8. oktober forbi Christiansborg for at sætte fokus på mange års forringelser af dagpengene og for at dele gaver ud til beskæftigelsesministeren og flere andre politikere.

Se billeder og film fra dagen her