Regeringen fortsætter udhulingen af dagpengene 

Det er altid klogt at læse det, der står med småt og i noter. Tilsvarende er det en god ide at læse bemærkningerne til lovforslag.

For hvis man læser bemærkningerne til lovforslaget om afskaffelse af Store Bededag, ser man, at regeringen vil benytte lejligheden til en yderligere udhuling af både dagpengenes og de sociale ydelsers dækningsgrad i forhold til lønningerne. En udhuling som til alle tider har været urimelig, men som i disse år med inflation virker endnu mere kynisk.

Forringelsen sker ved, at man vil suspendere den normale mekanisme for satsreguleringen af dagpenge og sociale ydelser, hvor princippet er, at ydelserne reguleres med samme procent, som lønningerne for de beskæftigede er steget. Eller med andre ord: Stiger lønnen, så stiger dagpengene og andre ydelser også. Derved fastholdes den såkaldte dækningsgrad. Det vil sige, hvor meget ydelserne udgør af en løn.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at regeringen vil suspendere den normale tilsvarende regulering af overførselsindkomsterne ved at ændre loven om satsregulering

Konkret foreslås i lovforslaget, at de beskæftigede skal kompenseres for den ekstra arbejdsdag med en lønstigning på 0,45 procent. Men i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at regeringen vil suspendere den normale tilsvarende regulering af overførselsindkomsterne ved at ændre loven om satsregulering.

Så selv om lønnen stiger, stiger fx dagpengene ikke. Hermed vil dagpengesatsen komme til at stige med cirka 1000 kroner mindre om året, end den skulle i forhold til den faktiske lønudvikling. Og forskellen mellem løn og dagpenge bliver dermed større.

To forslag forringer dagpengene

Dette prokuratorkneb, der sparer statskassen for 700 millioner kroner, kommer oveni, at skattedelen af regeringsgrundlaget også betyder en forringet dækningsgrad for dagpengene m.v.

Der lægges nemlig op til en forøgelse af beskæftigelsesfradraget, så de beskæftigede skal betale op til 4.000 kroner mindre i skat om året. Mekanikken er, at man mister dette fradrag, hvis man bliver arbejdsløs. Og hokus-pokus, så har man også her sænket dækningsgraden for dagpengene ad bagvejen.

Formålet med begge kneb er, at man vil øge det såkaldte arbejdsudbud, fordi man mener, at de ledige bliver mere interesserede i at komme i arbejde, jo lavere ydelserne er i forhold til en løn. Reelt er det eneste, som disse kneb fører med sig, at de ledige sakker økonomisk endnu mere bagud. 

En fortsættelse af salami-metoden 

I Danske A-kasser har vi længe kritiseret den salamimetode, der har været anvendt i de seneste mange år til at skære skive efter skive af dagpengene.  Det er netop sket ved, at man gradvist over årene har ladet ydelserne stige mindre end lønningerne. Dertil har man i flere omgange hævet det såkaldte beskæftigelsesfradrag. Lidt forenklet sagt har det betydet, at de dagpenge, man tidligere fik på 10 måneder, nu skal strække til 12 måneder. 

Det eneste lyspunkt er, at den besluttede forhøjelse af dagpengene i de første tre måneder for nogen, nu bliver gennemført

Det eneste lyspunkt er, at den besluttede forhøjelse af dagpengene i de første tre måneder for nogen, nu bliver gennemført. Men desværre modsvares dette fuldt ud af en kraftig forringelse af ydelserne til de nyuddannede (dimittenderne). Så her gælder det, at man fodrer hunden med sin egen hale. 

Igennem de seneste år har den væsentligste udhuling af dagpengene været en udløber af skattereformen i 2012, hvor man, for blandt andet at finansiere topskattelettelser, besluttede at ”mindre-regulere” alle overførselsindkomster med yderligere 5,2 procent. Af disse 5,2 procent er de sidste 4 x 0,75 procent blevet udmøntet i årene 2020 - 2023. Det betyder jo, at vi efter i år endelig kunne se en ende på den mindre-regulering i forhold til lønudviklingen. 

Kan man forestille sig det modsatte?

I Danske A-kasser har vi været så naive at tro, at det nu var slut med at udhule dagpengene. Men regeringens prokuratorkneb med Store Bededag og det nye beskæftigelsesfradrag viser desværre, at vi tog fejl. 

Politikerne må jo mene, at det er fair, at det kun er dem, der arbejder mere, som skal have flere penge – og de siger jo dermed, at der ikke skal være nogen sammenhæng mellem lønnen og den dækningsgrad dagpenge og sociale ydelser har. Det må jo så også betyde, at dagpengene og de sociale ydelser ikke ville blive sat ned, hvis danskernes arbejdstid og lønninger blev sat ned. Tror vi på det? Nej – så naive er vi ikke. Ikke engang i Danske A-kasser!