Ny evaluering viser ingenting - så lad os se fremad i stedet

Af Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser

Forestil dig at du er til en god fest, hvor du indtager både øl og vin. Du er interesseret i, hvor høj din promille bliver af de våde varer, så du vil simpelthen måle den umiddelbare effekt af dit indtag af øl og vin. Hvornår vil du måle den?

Jeg forestiller mig, at du vil måle, når festen slutter eller lige deromkring. Det virker vel mest logisk!

Men det er ikke den logik, der præger slutevalueringen a-kasseforsøget, som blev offentliggjort af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i november 2023.

I den evaluering har man valgt at måle på effekterne af et 13-ugers-forsøg hele 52 uger efter.

Det er et af kritikpunkterne i den metodegennemgang, som tænketanken Cevea har lavet af slutevalueringen på opdrag fra Danske A-kasser.

Midtvejs gik det a-kassernes vej

Eller hvis vi forlader metafor-snakken om fester og alkohol og holder os til det, der står i Cevea-rapporten: 

”Hvis der er en a-kasseeffekt, er det mest sandsynligt, at den viser sig i den periode, hvor a-kasserne har ansvaret for indsatsen eller umiddelbart efter. Der er intet, der taler for, at effekten indtræder med stor forsinkelse. Under alle omstændigheder er en eventuel senere effekt et resultat af såvel a-kassernes som jobcentrenes indsats”.

Dermed bliver det også indlysende, at man ligesom i midtvejsevalueringen skulle have målt beskæftigelseseffekten efter 26 uger og ikke efter 52. Det ville have givet et mere retvisende billede af indsatsen i de første 13 uger i henholdsvis jobcentre og a-kasser.  

Forskelsbehandling af de ledige

Nok så vigtig er en anden pointe i Cevea-rapporten. For som Cevea fremhæver, så tyder en nærlæsning af evalueringsrapporten fra STAR på, at de ledige, som jobcentrene i forsøgskommunerne overtager fra a-kasserne efter 13 uger, får en mindre indsats efter uge 13, end de ledige, som sammenligningskommunerne selv har haft ansvaret for hele vejen. 

Kan man forestille sig, at denne forskelsbehandling af de ledige kan have indflydelse på beskæftigelseseffekten?

Vi gentager lige pointen med andre ord: Det tyder på, at der er sket en forskelsbehandling af de ledige i jobcentrene, så de ledige, som hele tiden har været i jobcenteret, får en større indsats efter 13 ugers ledighed, end de ledige som jobcentrene har overtaget fra a-kasserne. 

Så spørger jeg bare ganske retorisk: Kan man forestille sig, at denne forskelsbehandling af de ledige kan have indflydelse på beskæftigelseseffekten?

Beskæftigelseseffekt er ikke robust

En tredje pointe kan man direkte læse i selve slutevalueringen fra STAR, men den er godt gemt på side 24, og den er da også blevet grundigt overset i de fleste udlægninger af evalueringen. I særdeleshed af KL og DA, når de konkluderer, at a-kasserne er dårligere til at få de ledige i job, end jobcentrene er. 

Her tænker jeg på evalueringens konklusion om, at der ikke kan drages nogen konklusion! Eller som der står i evalueringen:

”…at der ikke er en robust entydig effekt af a-kasseindsatsen på beskæftigelsesstatus over den analyserede periode, da resultaterne ændres fra at indikere en positiv effekt fra midtvejsevalueringen til en negativ effekt i denne evaluering.”
 

Kort fortalt siger disse tre pointer blot, at evalueringen af a-kasseforsøget viser absolut ingenting.

Udover at beskæftigelseseffekterne for a-kasserne altså skifter fortegn ’midtvejs’, så er forskellene i effekterne mellem a-kasser og jobcentre i øvrigt også ganske små – hvis de overhovedet kan dokumenteres. For flere a-kasser er forskellene ’ikke-signifikante’, som det så fint hedder, når resultatet ikke er ’sikkert’.

Kort fortalt siger disse tre pointer blot, at evalueringen af a-kasseforsøget viser absolut ingenting.

Resultaterne af evalueringen er på ingen måde skudsikre, men alligevel vælger KL og DA at læse den, som
Fanden læser Bibelen.

Se fremad

Derfor foreslår vi i Danske A-kasser, at vi løfter blikket fra evalueringen og ser fremad i stedet. 

Fra 1. januar har a-kasserne ansvaret for kontaktforløbet med egne ledige i de første tre måneder. Altså præcis som i forsøget og det skal nok blive rigtig godt. 

For det første fordi en tidligere Rambøll-evaluering af forsøget viste, at der systematisk var højere tilfredshed blandt forsøgsdeltagere sammenlignet med andre forsikrede ledige, der påbegyndte et nyt dagpengeforløb i et jobcenter. Det giver jo god mening, at man som ledig er mere tilfreds med at være tilknyttet og gå til samtale udelukkende hos a-kassen i stedet for at løbe spidsrod mellem a-kasse og jobcenter. 

Vi går ikke kun op i, at de ledige kommer hurtigt i job, men også at de kommer i rette job.

For det andet har a-kasserne et kendskab i dybden til de lediges kompetencer og brancher, så vi er gode til at lave det rette jobmatch. Vi går ikke kun op i, at de ledige kommer hurtigt i job, men også at de kommer i rette job.

Og for det tredje er der en rigtig god sideeffekt ved den nye ansvarsfordeling: Nemlig den at jobcentrene kan koncentrere sig om de ledige, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, imens vi tager os af egne ledige i de første måneder.

Så set fra vores hjørne bør vi alle glemme evalueringen, begrave stridsøksen – og i stedet se fremad og samarbejde til glæde for de ledige.