Nyhed

Ny ASE-forsikring er en farlig konsekvens af politikernes ligegyldighed over for dagpengesystemet

ASE’s nye private lønforsikring er et frontalt angreb på en bredt dækkende solidarisk arbejdsløshedsforsikring, som i forvejen er presset, siger Danske A-kassers formand. Samtidig kan den koste statskassen over en milliard kroner i indtægter, hvis den bliver så efterspurgt, som ASE kalkulerer med

Sur smiley

ASE har i dag under stor pressebevågenhed markedsført en ny privat lønforsikring som alternativ til den almindelige arbejdsløshedsforsikring i a-kassen.

Det lokkende tilbud er, at man kan få en langt højere ydelse ved ledighed for samme pris som i a-kassen. Og så slås der også på, at man slipper for rådighedssamtaler m.v. i a-kassen, og for at gå til samtaler og blive udsat for ”aktiveringsforanstaltninger” i jobcenteret. I stedet skal man blot mødes med en karrierecoach hos ASE.

Grunden til at det kan lade sig gøre er, at forsikringen kun tilbydes til faggrupper, som har en meget lav ledighed. F.eks. sygeplejersker, skolelærere og ingeniører. Desuden begrænser man målgruppen til kun at gælde de 35- til 58-årige, og man stiller krav om stort set uafbrudt beskæftigelse de senest to år inden indmeldelsen. Derudover holder man prisen nede ved at grundmodellen til den billigste pris kun dækker et halvt år. For en merpris kan man dog få dækning i et år. Den normale a-kasseforsikring dækker op til tre års ledighed.

DAK-formand dybt bekymret

Hos Danske A-kasser er formand Torben Poulsen dybt bekymret over perspektiverne i det nye tilbud.

”Den nye ASE-forsikring er en farlig konsekvens af politikernes ligegyldighed over for dagpengesystemet,” siger Torben Poulsen og peger på, at vi i forvejen har set en vækst i antallet af frivillige/kollektive tillægsforsikringer, som lægger oven i den almindelige forsikring. Der er nu ca. 400.000, der er omfattet af disse.

”Men de er typisk kendetegnet ved, at alle inden for en faggruppe kan være med i ordningen på samme vilkår. Men sådan er ASE’s nye tilbud jo ikke skruet sammen - de har i stedet udviklet en vare, som kun tilbydes til dem, som meget sjældent er ledige. De grupper ønsker ASE at tiltrække fra de andre a-kasser, der så kan stå tilbage med alle de medlemmer, som ikke kan komme i nærheden af den slags lønforsikringer, fordi de er i brancher, som bliver berørt af ledighed. På den måde bliver det et frontalt angreb på den bredt dækkende solidariske arbejdsløshedsforsikring, som i forvejen er presset”.

Torben Poulsen understreger, at han ikke skyder på de personer, som vælger at tegne de nye typer forsikringer.

”Det er fuldt forståeligt, at danskere, der ser dagpengene blive mindre og mindre værd, føler sig nødsaget til at sikre sig bedre økonomisk, hvis de skulle blive fyret. Og det er klart, at der i lyset af den udhuling, der er sket af dagpengenes kompensationsgrad, er klangbund for den slags ordninger”, siger formanden og forklarer, at der i Danske A-kasser – set i lyset af den stadig ringere dækningsgrad – er forståelse for, at nogle faglige organisationer vælger at tilbyde kollektive tillægsforsikringer.

”Men vi er ærlig talt også bekymrede for, at de giver et politisk alibi for ikke at gøre nok for at få rettet op på den udhuling, der er sket af dagpengene. Vi er simpelthen nødt til at få politikerne på banen – de må få øjnene op for, at de er ved at nedbryde vores flexicuritysystem, og så må de få stoppet udhulingen hurtigst muligt.”

En udhuling som i øvrig fortsætter med cirka en procent årligt de næste fire år. Det er allerede besluttet som følge af skattereformen fra 2012.

”Det er også et problem, at de faggrupper, der ikke er så heldige at have en relativ lav ledighed, slet ikke har mulighed for at lave kollektive tillægsforsikringer. Og derudover går ASE’s tilbud så langt videre, idet de laver en kraftig indsnævring af målgruppen, der kan være med,” siger Torben Poulsen.

Kæmpe tab for statskassen

ASE kalkulerer med, at de kan tiltrække ca. 250.000 medlemmer, som dropper deres a-kasse til fordel for det nye tilbud. For a-kasserne vil det selvfølgelig betyde færre kontingentindtægter, og da det er indtægter fra medlemmer, som sjældent er ledige, vil det presse prisen (administrationsbidraget) op for dem, der er tilbage i a-kassen. Det skyldes det enkle forhold, at alle betaler administrationsbidrag, men pengene bruges på at hjælpe dem, der er ledige.

Torben Poulsen peger dog på, at ASE’s model vil blive dyrest for statskassen. For den største del af a-kassekontingentet er det såkaldte statsbidrag (4.224 kr. i 2020), som går direkte i statskassen. Hvis 250.000 dropper a-kassen, mister staten over en milliard kroner i indtægter, men sparer ikke ret meget i dagpengeudgifter, da de pågældende personer jo netop er kendetegnet ved, at de sjældent er ledige.

”Men lige så vigtigt er det at være opmærksom på, at man kan gøre sig selv en bjørnetjeneste med den nye forsikring. For så længe ledigheden er lav, og man lever op til betingelserne, kan det måske betale sig. Men når vi igen rammes af en krise eller dårligere konjunkturer, så vil prisen stige betragteligt og færre vil få lov til at være med i ASE’s ordning. Samtidig skal man være opmærksom på, at hvis man er så uheldig at blive ledig længere, end det halve år, der gives dækning i, så står man altså uden en krone i indtægt eller i bedste fald, må man klare sig for kontanthjælp”.