Dagpenge

Markant flertal ønsker dagpengelempelser

To ud af tre danskere vil have lempet reglerne, så færre ledige mister dagpengene. Det viser en ny undersøgelse fra AK-Samvirke.

Menneskemængde bagfra

Næsten to ud af tre danskere vil have lempet dagpengereglerne. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik for AK-Samvirke. Et markant flertal på 64,4 procent af de 964 adspurgte ønsker at færre mister dagpengene.

Den seneste opgørelse fra AK-Samvirke viser, at ca. 1.200 personer fortsat mister dagpengene hver måned. I de første fem måneder af 2015 mistede yderligere 2.500 retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Det tal vil stige kraftigt i de kommende måneder.

Har ikke fortjent det

Jørgen Goul Andersen, professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, har fulgt vælgernes holdninger til velfærdsstaten gennem mange år. Han forklarer, at mange synes, det er urimeligt når så mange bliver stillet i situation, hvor de er i risiko for at opleve social deroute, når de mister dagpengene:

”Det er traditionelt serviceydelser, vælgerne lægger mest vægt på. Men i dagpengesagen har man overskredet en grænse. Det skyldes ikke mindst, at det rammer så mange, som efter det store flertals opfattelse havde fortjent en bedre sikring. Det er folk som du og jeg, det er folk, der har været på arbejdsmarkedet og bidraget til samfundet i mange år, og pludselig er de uforskyldt i risiko for en social deroute. F.eks. at skulle gå fra hus og hjem,” forklarer Jørgen Goul Andersen og fortsætter:

”Det strider mod den stærke nordiske forestilling om medborgerskab – at velfærdsstaten skal sikre, at alle kan være en del af samfundet og have adgang til at deltage i samfundslivet, som det nu leves af hovedstrømmen. Det gælder i særdeleshed for folk, der selv har bidraget og ligner dig og mig, men pludselig bliver udsat for en social begivenhed som arbejdsløshed eller sygdom. Det rækker langt ind i de borgerlige partiers rækker. Samtidig hæfter jeg mig ved, at der er en meget lav andel, der svarer ’ved ikke’. Det vidner om, at folk har taget stilling og er faste i mælet.”

Torben Poulsen, formand for AK-Samvirke, mener, at befolkningens holdning til dagpengelempelserne flugter godt med, hvordan der blev stemt til folketingsvalget:

”Folketingsvalget betød samlet set en markant styrkelse af de partier, der går ind for at ændre genoptjeningskravet. Det flugter med tallene i undersøgelsen, hvor et massivt flertal i befolkningen vil have ændret reglerne, så færre ledige mister dagpengeretten. Hver dag, vi venter på dagpengekommissionen og de efterfølgende politiske forhandlinger om et nyt dagpengesystem, mister ca. 40 ledige deres dagpengeret. Og rigtig mange af dem, der allerede har mistet dagpengene, mister også retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse,” siger Torben Poulsen og fortsætter:

”Derfor kan vi kun håbe på, at der hurtigt træffes politiske beslutninger, så færre falder ud af dagpengesystemet, og så det bliver lettere at genoptjene dagpengeret. Samtidig er det vigtigt, at dagpengekommissionens arbejde fører til et system, hvor det fortsat er attraktivt for nye på arbejdsmarkedet at være medlem af en a-kasse.”

Uddannelse og alder har betydning

Undersøgelsen viser, at uanset om man ser på køn, alder, uddannelse, personindkomst eller bopæl er der en overvægt, som mener, at reglerne og genoptjeningskravet skal lempes. Det er dog især de ældre aldersgrupper, som ønsker at færre mister dagpengene. Hvor der blandt de 60-74 årige er 68,9 procent, der ønsker, at færre mister dagpengene, er det 53,6 procent af de 16-29 årige, som ønsker det.

På samme måde har uddannelseslængden betydning. Jo længere uddannelse man har, jo flere ønsker at færre falder ud af dagpengesystemet. Hvor 68,3 procent af dem med en mellem- eller længerevarende uddannelse vil have lempet reglerne, er det ”kun” 62,1 for dem med grundskole eller gymnasium som længste uddannelse.

Omtalt af Politiken den 26. juni

Michel Klos, Danske A-kasser, Sort/Hvid

Michel Klos

Chefkonsulent
46 971 705