Grotesk paradoks at straffe ledige for at tage småjob
Beskæftigelsesministeren må forhindre, at ledige mister tusindvis af kroner i dagpenge, fordi de tager småjobs, mener Danske A-kassers formand, Eva Obdrup, som opfordrer politikerne til at løse problemet nu. Læs Eva Obdrups indlæg, som er bragt i Altinget.
Af Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser
Du kan som ledigt medlem af en a-kasse risikere at få mindre udbetalt i dagpenge hver måned, end du ville få i kontanthjælp. Og hvad er så ’forbrydelsen’ for at blive straffet økonomisk på den måde? Tjah – det er, at du har haft småjobs, vikariater og lignende. Det lyder helt urimeligt, og det er det også.
Vi har simpelthen sager i a-kasserne, hvor medlemmer – ofte imens de har søgt efter et fast arbejde - har taget småjob, vikariater og lignende. Hvis de så atter bliver ledige, når fx vikariatet udløber, og skal ’genindplaceres’ i systemet - som det hedder -, så skal de have beregnet ny dagpengesats. Og det er her filmen knækker, og paradokset med at blive straffet for at arbejde viser sig.
Der er ingen grund til at vente og mange grunde til at skynde sig
Årsagen til det groteske paradoks opstod med dagpengereformen i 2017. En reform som vel at bemærke havde som et af sine mål at sikre, at det altid kunne betale sig at arbejde – også på få timer og til en lav løn. Det lykkedes også på langt de fleste parametre, men ikke i forhold til satsberegningen. Her nåede man ikke helt i mål. For der er stadig medlemmer, som både ved en såkaldt indplacering eller ved en genindplacering får beregnet en meget lav dagpengesats. Netop fordi de har haft måneder med småjobs, vikariater og lignende til en lav løn.
Mister tusindvis af kroner om måneden
Med dagpengereformen kom der nye beregningsregler. Så når a-kasserne i dag skal beregne en ny dagpengesats til en ledig, skal satsen beregnes på baggrund af de bedste 12 måneders løn inden for de seneste 24 måneder. Også måneder, hvor der er udbetalt løn for ganske få arbejdstimer, beregnes der på.
Hvis et medlem fx har haft tre dages arbejde i en måned, fordi det var alt hun eller han kunne få, så kan lønnen fra disse tre dages arbejde komme til at tælle for en hel månedsløn i den nye beregning af dagpengesatsen. Har et medlem for mange måneder med arbejde på mindre end fuld tid og/eller en lav løn, så kan det ses på satsen.
Og det er altså ikke småbeløb, de ledige kan miste på den konto. Vi ser eksempler på medlemmer, som mister fx 8.000 eller 10.000 kroner om måneden i dagpenge, fordi de tidligere har taget de småjob, som de kunne få.
Der må gøres noget
Danske A-kasser og de enkelte a-kasser har siden reformens start løbende gjort politikere og embedsmænd opmærksomme på problemet. Indtil videre uden at der er sket noget.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har dog sagt, at han er opmærksom på problemet, at det løbende er diskuteret i forligskredsen om dagpengereformen – og at det skulle indgå i en politisk evaluering af dagpengereformen i efteråret 2020.
Men evalueringen blev udskudt på grund af corona-situationen. Hvilket er helt forståeligt, for der har naturligvis været mere presserende punkter på dagsordenen her under krisen.
Imidlertid er vi nu ved at være dér, hvor der må gøres noget. I næsten et helt år har vi haft et hårdt presset corona-arbejdsmarked. Mange har måned efter måned været hjemsendte uden løn eller været på nedsat tid (og løn). Mange har - på grund af nedlukninger - ikke kunnet få de vikar- og småjobs, som de plejer og har derfor ikke kunnet sammenstykke en bare nogenlunde ordentlig løn. Alle risikerer de at få beregnet en lav sats ved ledighed. For det er corona-månedernes løn, der bliver beregnet en sats på. En sats som de så må leve med i deres op til tre-årige dagpengeperiode fremover. Eller værre endnu; i hele deres efterlønsperiode. Det er uholdbart. Det kan vi ikke være bekendt.
Ministeren må tage denne sag alvorligt
Vi mener derfor i Danske A-kasser, at vi må se at få problemet med beregningsreglerne og de lave dagpengesatser løst. Der er ingen grund til at afvente en evaluering af dagpengereformen – for problemet er her nu.
Og problemet er ikke så svært at løse. I Danske A-kasser er vi helt klar til at gå i dialog med minister, politikere og embedsmænd for at finde en god løsning. Så hermed en opfordring til beskæftigelsesministeren og de øvrige politikere til at tage denne sag alvorligt. Der er ingen grund til at vente og mange grunde til at skynde sig.
