Gode målsætninger men også tidsler fra Carsten Koch

AK-Samvirke er enig i de overordnede målsætninger i Carsten Koch-udvalgets nu offentliggjorte rapport.

Men der er i høj grad også elementer i rapporten AK-Samvirke finder mindre fornuftige. AK-Samvirkes formand, Torben Poulsen, siger i en kommentar til udvalgets rapport:

”Overordnet er vi enige i flere af udvalgets målsætninger. Det er f.eks. fornuftigt, at den ledige skal have en mere individuel indsats. og der er brug for mere uddannelse og mindre meningsløs aktivering. Vi håber så, at de gode målsætninger bliver til realiteter, når de politiske søm skal slås i,” siger Torben Poulsen i en kommentar og fortsætter:

”Vi konstaterer også med tilfredshed, at den tankegang, som ligger i forsøgsprojektet Den Gode Samtale går igen i udvalgets anbefalinger, så vejledning og jobsøgningsstøtte tager udgangspunkt i den lediges og ikke systemets behov. Det håber vi også vil kunne ses i det endelige politiske resultat.”

Det er en dårlig idé at monopolisere beslutningen om, hvor de ledige må få vejledning og jobsøgningsstøtte. Specielt hvis afgørelsen alene sker på baggrund af et digitalt profileringsværktøj og en samtale med en medarbejder i et jobcenter

 

 

Sund fornuft skal råde

Rapporten peger også på, at kontakten og samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre skal styrkes, så indsatsen over for de ledige bliver mere sammenhængende og koordineret.

Det er AK-Samvirke helt enig i, men de konkrete forslag er desværre præget af en vis mistillid til a-kassernes evne og vilje til at hjælpe de ledige i deres jobsøgning.

A-kasser er foreninger, der hjælper medlemmerne i deres jobsøgning. Det er sund fornuft, at den første ledighedsperiode bruges til at understøtte og vejlede de ledige, så de hurtigst muligt finder et job, der matcher deres kvalifikationer. Det er a-kasserne gode til, hvilket blandt andet Den Gode Samtale viser.

Jobcentre er myndigheder, som skal iværksætte aktive tilbud til de ledige, der er langtidsledige, eller i risiko for at blive det. Det er sund fornuft, at de, der har været ledige i længere tid, skal have et tilbud fra jobcentret, hvor de i modsætning til det hidtidige aktiveringscirkus enten lærer noget nyttigt eller laver noget nyttigt.

Frygter for lediges retssikkerhed

Derfor finder AK-Samvirke det forkert, at udvalget anbefaler, at de lediges første kontakt med beskæftigelsessystemet skal ske ved en profilafklaring i jobcentret, og at jobcentret bestemmer hvem, der må få vejledning og jobsøgningsstøtte i a-kassen.

Det er heller ikke fornuftig ressourceanvendelse, at der obligatorisk skal holdes samtaler hver måned. Det er bedre at bruge flere ressourcer på dem, der er blevet langtidsledige eller er i risiko for at blive det.

”Det er en dårlig idé at monopolisere beslutningen om, hvor de ledige må få vejledning og jobsøgningsstøtte. Specielt hvis afgørelsen alene sker på baggrund af et digitalt profileringsværktøj og en samtale med en medarbejder i et jobcenter. Det kan være en person, der ovenikøbet ikke kender det fagområde, den ledige har arbejdet med eller er uddannet indenfor. Og helt overordnet kommer vi jo til at udnytte ressourcerne forkert ved at sætte jobcentrene til at lave det arbejde, a-kasserne er så gode til,” slår Torben Poulsen fast, der også frygter for de lediges retssikkerhed:

”Vi ved, at der er kæmpe forskelle på, hvordan de 98 kommuner arbejder med beskæftigelsesindsatsen, ligesom vi kan konstatere, at der er stor variation i praksis og mange forkerte afgørelser. Jeg frygter, at netop de mønstre kommer til at gå igen, hvis vi overlader det til kommunerne at bestemme om ledige, der medlem af en a-kasse, må vælge at få deres vejledning og jobsøgningsstøtte i a-kassen.”