Evaluering gennemhuller argument for at forringe dimittendsats

Af Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har netop offentliggjort en evaluering af dagpengereformen fra 2017. En evaluering, der burde få politikerne til at tænke sig om en gang til, når det handler om de forestående forringelser af dimittendsatsen.

STAR ser i evalueringen kun på effekterne af reformen i forhold til ledighedsudviklingen, og peger gentagne gange på, at reformeffekterne umiddelbart ser svagt positive ud.

Eller sagt med andre ord: Der kan ikke rigtig siges noget om, hvorvidt de ændringer, der blev lavet af dagpengesystemet og som skulle føre til, at flere kom mere eller hurtigere i arbejde, overhovedet har virket

Men – og det her er et stort ’men’ – styrelsen peger også på, at det er uhyre vanskeligt at isolere effekterne fra den meget gunstige beskæftigelsesudvikling de seneste år. Det vil altså sige, at vi ikke bare står med nogle effekter, der umiddelbart er temmelig små – vi står også med nogle effekter, der er temmelig usikre.

Eller sagt med andre ord: Der kan ikke rigtig siges noget om, hvorvidt de ændringer, der blev lavet af dagpengesystemet og som skulle føre til, at flere kom mere eller hurtigere i arbejde, overhovedet har virket. 

Usammenlignelige grupper

Alligevel vil regeringen nu skrue yderligere på et af de håndtag, som er forsøgt belyst i evalueringen. Og med den samme begrundelse, som da man skruede på håndtaget sidst – at det skal føre til, at flere ledige kommer i arbejde. Og her tænker jeg på, at politikerne igen – ligesom i 2017 – vil forringe dimittendsatsen. 

Regeringen og de øvrige politikere, der går ind for forringelsen, burde i stedet nærlæse evalueringen fra STAR. Her står der sort på hvidt: ”Satsnedsættelsen for ikke-forsørgende dimittender estimeres til gennemsnitligt at have forkortet dagpengeperioden en smule for denne gruppe af dagpengemodtagere. Analysen er foretaget ved at sammenligne udviklingen for ikke-forsørgere med udviklingen for forsørgere (som ikke er berørt af nedsat sats). Disse to grupper kan dog ikke fuldt ud sammenlignes og det betyder, at den fundne effekt ikke kan tolkes som en reformeffekt (dvs. ikke kan tolkes som en isoleret virkning af den lavere dimittendsats).” 

Kort fortalt fik de dimittender, der havde fået forringet deres dagpengesats, kun forkortet dagpengeperioden ganske lidt – og vi aner ikke om det i stedet skyldes den gunstige situation i beskæftigelsen, eller hvad det skyldes. Blandt andet fordi de to grupper, der bliver sammenlignet i evalueringen, faktisk ikke kan sammenlignes, da der fx er såkaldte ’sæson-effekter’ mellem forsørgere og ikke-forsørgere.

Vores analyse viser, at forringelsen af dagpengene ikke fik nogen hurtigere i arbejde. Forringelsen gjorde ’blot’ de ledige fattigere

Jeg håber ikke, at STAR har brugt for lang tid på denne del af deres evaluering, for de kunne bare have ringet til Danske A-kasser. Vi har tidligere udarbejdet en analyse, der viser, at der ikke skete en positiv udvikling i ledighedstallet, da man skar i dimittendsatsen sidst – altså dengang i 2017, da man satte dimittendsatsen ned for ikke-forsørgere med ca. 13 procent. Vores analyse viser, at forringelsen af dagpengene ikke fik nogen hurtigere i arbejde. Forringelsen gjorde ’blot’ de ledige fattigere.

Giver med den ene hånd og tager med den anden

I skrivende stund sidder politikerne og forhandler om at give de danskere, der har mindst at leve for, en økonomisk håndsrækning. For det er blevet dyrere at leve i Danmark, priserne stiger på snart sagt alt. Mange kan ikke følge med – de har ikke økonomien til det. Det gælder de ældre med en lille pension, de unge og studerende på SU. Det gælder de ledige, syge og andre som må leve af dagpenge og andre overførselsydelser.

I a-kasserne ved vi, at folk arbejder, når der er arbejde at få

Det er da paradoksalt, at man giver med den ene hånd og tager med den anden. Og at man lige nu og i en tid som denne forringer i forvejen lave dagpengesatser til ledige dimittender og dermed gør dem fattigere. Jeg forstår det simpelthen ikke.

I a-kasserne ved vi, at folk arbejder, når der er arbejde at få – og at ledige er som folk er flest: De vil hellere tjene deres egne penge end at være på diverse ydelser. Der er bare ikke altid arbejde at få. Det tager noget tid for mange unge nyuddannede at lande det første faste arbejde på fuld tid, som man kan leve af.

Og nu er det altså ikke kun Danske A-kasser, der har gennemhullet argumentet om, at man øger arbejdsudbuddet og beskæftigelsen via lavere ydelser. STAR’s evaluering får argumentet til at vakle yderligere. Det er ikke de lavere ydelser, der får ledige i arbejde.

De unge risikerer at vælge systemet fra

I dag er der omkring to millioner danskere, der bakker op om dagpengesystemet, og rigtig mange af dem melder sig ind, mens de er under uddannelse, og de holder faktisk ved, selv om de aldrig trækker på systemet. Hvis vi skal have et stærkt dagpengesystem, som også de unge vælger at være en del af, så holder det ikke, at vi bliver ved med at forringe systemet for dem. Det vil meget nemt kunne føre til, at de vælger det fra – og så vil forringelserne svække fødekæden til a-kasserne og dagpengesystemet betydeligt. 

Så kære politikere: Læs evalueringen fra STAR, genlæs Danske A-kassers analyse, erkend at jeres præmis for at forringe dimittendsatsen ikke holder. Og drop så  de forestående forringelser, for følgeskaderne er store for både de ledige og for dagpengesystemet.