Borgmester vil skabe unik beskæftigelsesindsats, der kan inspirere Christiansborg

”Jeg er måske den eneste borgmester i landet, der synes, det er en meget spændende idé og sagtens kan se fordelene ved, at a-kasserne får flere af opgaverne med de forsikrede ledige fra 1. januar”. 

Sådan siger Britt Jensen (S), der er borgmester i Rødovre. I samme moment kommer hun selv med et bud på, hvor hendes positive indstilling til den nye ansvarsfordeling stammer fra: 

”Den kommer nok af, at jeg har været i begge lejre. Jeg har været borgmester i fire år og i kommunalpolitik meget længere. Og frem til jeg blev borgmester, arbejdede jeg i en a-kasse. Så jeg kender begge systemer indefra, og ved hvad styrkerne er ved både a-kasserne og kommunerne,” siger Britt Jensen, der var job- og karrierechef i DSA – Din Sundhedsfaglige A-kasse fra 2015 til 2020, og tidligere har været vicedirektør i Akademikernes A-kasse samt souschef i Ledernes A-kasse.
 

Jeg synes, der er en tendens til, at man står på hver sin side og råber, at man er bedst til at løfte opgaven

Britt Jensen begyndte sin karriere i a-kasserne helt tilbage i 1997 som vejleder i Ledernes A-kasse, og netop fordi hun kender styrkerne hos begge parter, ville hun ønske, at der blev gået mere op i samarbejde og gode løsninger for borgerne end i stammedans, når talen falder på, hvem der skal have ansvaret for de forsikrede ledige. 

”Jeg synes, der er en tendens til, at man står på hver sin side og råber, at man er bedst til at løfte opgaven. Sådan har det været i mange år. Men nu hvor Christiansborg har kastet bolden op og sagt, at beskæftigelsesindsatsen skal ændres markant, så synes jeg, man i stedet skal sætte sig sammen og sige, hvordan kan vi med hver vores styrker gøre det anderledes og bedre. Så vi selv kan komme med et bud på, hvordan det kan gøres og på den måde sætte en dagsorden. Min erfaring er, at når man kommer med sådanne seriøse bud, så er der faktisk lydhørhed i både den kommunale og den landspolitiske verden,” siger Britt Jensen.

A-kasser kan ende med mere ansvar

I Rødovre Kommune er de allerede ved at indtage borgmesterens egen ’medicin’. Der er blevet nedsat et såkaldt ’§17, stk. 4-udvalg’ om fremtidens beskæftigelsesindsats for særligt udsatte ledige i Rødovre. Det er et midlertidigt udvalg, hvor der – udover kommunalpolitikere – også skal sidde eksterne repræsentanter. De kan være fra ledige, andre borgere, repræsentanter fra foreninger, a-kasser, virksomheder og fra forskellige medarbejdergrupper i kommunen. 

I en ny model kan jeg godt se for mig, at de forsikrede ledige som udgangspunkt kun er i deres a-kasse i hele forløbet

Britt Jensen regner med, at arbejdet med og i udvalget kommer til at køre det meste af næste år. I starten af året skal der udarbejdes et kommissorium for udvalget, hvor formålet med og sammensætningen af udvalget blandt andet skal afklares. Og fra foråret og resten af året skal udvalget arbejde, så det til sidst kan fremlægge nogle forslag og modeller til, hvordan den bedste beskæftigelsespolitik for udsatte borgere kan skrues sammen.

”Udvalget skal blandt andet komme med bud på, hvordan vi bedst hjælper de mest udsatte grupper i kommunen, og så vil jeg gerne have, at der bliver set på, om man kan skabe et samarbejde mellem a-kasser og kommunen, så man finder det optimale forløb for de forsikrede ledige – forløb hvor man både bruger a-kassernes og jobcentrenes kompetencer til fulde,” forklarer Britt Jensen og uddyber:

”I stedet for at vente på, hvad landspolitikerne siger, så vil vi selv se på, hvordan vi kan gå videre end det, der sker her den 1. januar. Vi griber selv handsken og håber på, vi kan skabe noget unikt og spændende, så vi kan vende tilbage til Christiansborg og sige: ’Se hvad vi har lavet i Rødovre – kan det bredes ud flere steder?’ Og i en ny model kan jeg godt se for mig, at de forsikrede ledige som udgangspunkt kun er i deres a-kasse i hele forløbet, fordi a-kasserne i den grad har indsigt i dybden i de faglige kompetencer, som deres medlemmer har, og fordi a-kasserne virkelig ved, hvilke karrieremuligheder og – veje, der er for medlemmerne. Det er en indsigt, som en kommune aldrig får”.

Samarbejde er vejen frem

I fald at a-kasserne får ansvaret for de ledige i hele ledighedsperioden, så mener borgmesteren, at det stadig vil være vigtigt med et samarbejde med kommunerne, hvis der er noget særligt med den enkelte ledige. For som hun siger, så har a-kasserne også medlemmer, der kan være begrænset i rådigheden af forskellig art og derfor kan have brug for en ekstra indsats. 

Projektet viste os, at det krævede en håndholdt indsats og en stor viden om, hvor køkkenindgangen til arbejdsmarkedet kan være

Fx husker Britt Jensen, hvordan de i DSA samarbejdede med lærernes og pædagogernes a-kasser om at få ledige seniorer tilbage på arbejdsmarkedet med en håndholdt indsats. De medlemmer, som a-kasserne arbejdede med her, havde alle fået et eller andet knæk på arbejdsmarkedet og derfor fået en oplevelse af, at det var svært at vende tilbage.

”Men det fantastiske var, at de godt kunne vende tilbage. Projektet viste os, at det krævede en håndholdt indsats og en stor viden om, hvor køkkenindgangen til arbejdsmarkedet kan være”.

Og det er den ekstra indsats, som Britt Jensen mener, at kommunerne også kan hjælpe med. 

”Her kan kommunerne byde ind med noget, som a-kasserne ikke har, som det helt lokale og brede kendskab til erhvervslivet. Kommunerne har også en stor værktøjskasse med fx sociale- og sundhedstiltag, som nogle gange kan være nødvendige, hvis en borger skal i arbejde igen. Vi har fx i Rødovre haft stor succes med, at vores jobcenter og vores sundhedscenter ligger i samme bygning, og at sundhedsindsatsen bliver draget ind i noget af arbejdsmarkedsindsatsen, fordi der kan være borgere, der har alle mulige skavanker. Både fysisk og mentalt. Og det kan tit være en kæmpe styrke, hvis man får løst de problemer, for så kan arbejdsmarkedet pludselig være helt åbent. Den værktøjskasse er en kæmpe fordel, som kommunerne har og som a-kasserne ikke har,” siger Britt Jensen.

Trygge ved a-kassen

Hvis Britt Jensen skal fremhæve flere fordele ved a-kasserne – altså udover at de har en viden i dybden om deres medlemmers kompetencer og karrieremuligheder – så peger hun også på, at deres medlemmer er trygge ved at komme i a-kassen.

På samme måde har jeg altid oplevet, at medlemmerne havde en anden tryg dialog og kontakt med a-kassen

”Jeg har altid haft den oplevelse, at når kommunen er involveret, så er det også en myndighed, der er involveret. Og det gør, at der altid er en asymmetri imellem borgeren og kommunen, fordi kommunen fx kan fjerne børn og fjerne dit indtægtsgrundlag. Mødet med kommunen kan på den måde skabe en frygt i borgerne, og den frygt kan være svær at komme udenom. I Rødovre kan vi derfor også se, at de frivillige foreninger har mulighed for at tage nogle opgaver, som kommunen aldrig kan komme fuldstændig i mål med,” siger Britt Jensen og fortsætter:

”Og på samme måde har jeg altid oplevet, at medlemmerne havde en anden tryg dialog og kontakt med a-kassen – uagtet at a-kassen også har rådighedsvurderingen og muligheden for at tage ydelser, hvis man ikke står til rådighed. Jeg tror blandt andet, det skyldes, at a-kasserne ofte har medarbejdere med samme type baggrund som medlemmerne har,” siger Britt Jensen, som derfor mener, at a-kasserne har en unik mulighed for at være i direkte øjenhøjde med medlemmerne: 

”På en måde, som det er svært for kommunen at være, fordi borgeren også ser kommunen som en myndighed. Ikke fordi kommunen ønsker at have den rolle eller ønsker at være den løftede pegefinger. Jeg synes også, vi er blevet virkelig gode til at møde borgeren, hvor borgeren er, men man kan aldrig komme udenom, at vi har en myndighedsrolle, som er meget klar for borgeren.”

I forhold til det faktum, at a-kasserne både har en myndighedsrolle og er en medlemsorganisation, siger Britt Jensen: 

”Min erfaring med a-kasserne er, at de er gode til at balancere de roller. A-kasserne er – som kommunerne – også udsat for tilsyn, og en opgave som rådighedstilsynene tager man særdeles alvorligt. Vi ser også, at a-kasserne klarer sig ganske fint – på samme måde som kommunerne gør.” 

Virksomheder går til kommunen

Til gengæld mener borgmesteren, at kommunen er det mest oplagte sted at henvende sig for virksomhederne. 

”Jeg er som borgmester formand for vores erhvervsråd og i den forbindelse er en stor del af mit arbejde omkring vores virksomhedsindsats at besøge virksomhederne i kommunen, og der får jeg det klare indtryk, at vi er det første sted, arbejdsgiverne henvender sig, når der er noget – de stiller krav til os, men indgår også i en god dialog og sparring. Derfor tror jeg, det er mindre naturligt for dem at tage rundt i de forskellige a-kasser. Samtidig kan jeg se, at der er kommet en slutevaluering af a-kasseforsøget, der ikke entydigt siger, at det har en bedre effekt, når det er a-kassen, der har ansvaret for de ledige. Så der er flere grunde til, at det er en god idé at kaste det hele op i luften og se, om man kan finde nogle andre veje at gå og et helt andet samspil, der gør det nemmere for kommuner og a-kasser at få tingene til at rulle med udgangspunkt i borgeren og medlemmet,” siger Britt Jensen:

”Vi skal have kombineret a-kassernes dybdegående viden om deres medlemmers arbejdsmarked og kompetencer med kommunernes brede indsigt i det lokale erhvervsliv og arbejdsmarked samt det forhold, at kommunerne er den naturlige indgangsport for borgerne, når vi fx taler sundhed og borgerservice”.

Britt Jensen nævner også, at det er kommunen, der får uddannelsesmidlerne fra STAR i forhold til positivlisten, stillet til rådighed.

I Rødovre tror vi meget på uddannelse af ledige

Altså de regionale midler til at uddanne ledige til brancher, der har behov for arbejdskraft.

”I Rødovre tror vi meget på uddannelse af ledige. Vi tror på, at man nogle gange skal gå omvejen og give de ledige de kompetencer, der kan sikre dem det langvarige job i stedet for, at det altid bare hedder hurtigst muligt i job. Det ved jeg, at a-kasserne også er optagede af, og det vil jo også være noget af det, som kommuner og a-kasser skal samarbejde om, mener jeg”.

Satser på frisættelsesdagsordenen

Britt Jensen kan endnu ikke svare på, hvor let eller svært det vil blive for kommunen at gennemføre ændringer af beskæftigelsesindsatsen, som følge af §17, stk. 4-udvalgets anbefalinger.

”Der vil jo være nogle overordnede love og regler, som vi skal overholde, men jeg håber på, at den politiske frisættelsesdagsorden giver os nogle muligheder. Men det er jo ikke til at vide, så nogle gange må man bare prøve grænser af. Jeg synes faktisk, at regeringen har sat en fin dagsorden, når den vil undersøge, hvordan der kan laves en optimal indsats med meget mindre administration og bureaukrati. Det bliver sikkert super-svært, men det handler om at finde ud af, hvordan borgerne får den hurtigste og mest optimale vej igennem beskæftigelsessystemet, og hvordan de hurtigst muligt får deres kompetencer sat i spil på arbejdsmarkedet”.