Arbejdsløshed giver psykiske og personlige følger

Ledighed slider alvorligt på folks almene tilstand. Og jo længere ledigheden varer, jo større er andelen af ledige, der føler sig ramt på psyken. Udbredelsen af stress, bekymringer og savnet af kollegaer stiger markant med ledighedslængden, mens selvtilliden daler. 

Det viser en ny stor undersøgelse fra Danske A-kasser, der afdækker medlemmerne personlige og psykiske følger af at være ledige.

For eksempel viser undersøgelsen, at andelen af ledige, der til tider føler sig stresset, stiger med ledighedslængden. 71 procent af dem, der har været ledige i under to måneder det seneste år svarer, at de til tider ”i høj grad” eller ”i nogen grad” føler sig stressede. Denne andel stiger til 85 procent for dem med seks til 12 måneders ledighed det seneste år. 

På samme måde svarer 47 procent af respondenterne med under to måneders ledighed, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” har fået mindre selvtillid pga., at de har været ledige. Denne andel udgør 72 procent for dem med seks til 12 måneders ledighed det seneste år. 

Slår pæl gennem myte om ledige

Eva Obdrup, der er formand for Danske A-kasser, mener, at undersøgelsen slår en pæl gennem myten om, at ledige hellere vil gå på dagpenge end tage et job, fordi de i virkeligheden bare er både dovne og kræsne.

En myte, som Eva Obdrup mener, bliver næret af de politikere og andre parter, der mener at dagpengene er rigeligt høje i dag. 

"Selv i Finansministeriet regner man med ’dovenhedseffekter’, hvor man siger, at bare få kroner mere i dagpenge, vil resultere i, at mange af a-kassemedlemmer vil vælge at hygge sig på dagpenge hjemme i sofaen i stedet for at være i job. Denne her undersøgelse viser, at der ikke er meget hygge over at være ledig. Arbejdsløshed giver ikke bare færre penge hver måned. Det giver også bekymringer, stress, lav selvtillid og et stort savn ift. kollegaer. Nu må Finansministeriet snart fatte, at danskerne hellere vil arbejde end være på dagpenge – og så må de indse, at det er helt hen i vejret at regne med de ’dovenhedseffekter’, som de gør i dag,’"siger Eva Obdrup og forklarer, at prisen på et dagpengeløft ikke vil være særlig stor, hvis blot man lod være med at indregne de opdigtede effekter.

Viser behov for et dagpengeløft

Og DAK-formanden mener, at undersøgelsen også bekræfter, at der er behov for at få løftet dagpengene, som er blevet så udhulede de seneste 20 år, at de allerede nu har et efterslæb på 17 procent i forhold til lønudviklingen. Og desværre fortsætter udhulingen de næste par år.

Hun henviser til, at undersøgelsen viser, at 73 procent af respondenterne med under to måneders ledighed svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” har været bekymret for privatøkonomien. Denne andel udgør 83 procent for dem, der har været ledige i seks til 12 måneder det seneste år. 

"Det er altså rigtig mange ledige, der går rundt og bekymrer sig om, hvorvidt de kan få økonomien til at hænge sammen. Det vil sige, at de ikke har en økonomisk grundtryghed, som betyder, at de kan have fuldt fokus på at finde et nyt job uden at skulle frygte at gå fra hus og hjem. Jeg synes, de resultater kalder på, at politikerne vågner op og gør noget - at de både får stoppet udhulingen med det samme, og at de også vedtager en reel forhøjelse af dagpengene. Det er på tide vi får et løft – af både dagpenge og anstændigheden blandt politikerne". 

Find alle delrapporterne fra Dagpengeundersøgelsen her

Debatindlæg

15. marts 2021

Dagpengesatsen kan hæves uden at det slår bunden ud af statskassen

Finansministeriets regnemodeller gør et løft af dagpengene helt urimeligt dyrt – på papiret. Det skriver Danske A-kassers direktør Verner Sand Kirk i Netavisen Pio. Læs også indlægget her