DAK: At Venstres reducerede dimittendsats kan redde klimaet er et stort bluffnummer
Venstres forslag om at redde klimaet ved at forringe dagpengene for nyuddannede bygger på myter og falske præmisser. For nej, forringelse af dagpenge får stadig ikke ledige hurtigere i arbejde, skriver Eva Obdrup, Danske A-kassers formand, i dette indlæg, som også er bragt i Altinget
Sagen er bare den, at hverken nyuddannede eller andre ledige kommer hurtigere i arbejde af, at man forringer dagpengene, slår Eva Obdrup fast.
Sommerferien er slut, og Venstre forsøger at komme ud af hængekøjen med et forslag om at at redde klimaet ved at forringe dagpengene for nyuddannede. Gid partiet dog havde brugt lidt af tiden i hængekøjen til at læse op på tal og fakta vedrørende sammenhængen mellem nyuddannede, dimittendsats, ledighed med videre.
For så havde de forhåbentlig selv opdaget, at der ikke er en eneste af deres præmisser for forslaget, der holder.
Argumenter, der igennem de sidste 20 år er blevet brugt til at forringe dagpengenes kompensationsgrad så kraftigt, at det en ledig før fik på 10 måneder nu skal strække til 12
Men så lad mig gennemhulle præmisserne fra en ende af: Fortalerne for en forringelse af dimittendsatsen siger, at lavere dagpenge til nyuddannede vil få dem hurtigere i arbejde.
Det lyder jo som noget vi har hørt før, når der jævnligt fra visse partier bliver argumenteret for, at en generel nedsættelse af dagpengene vil gøre de ledige mere ’sultne’ og motiverede for at arbejde.
Argumenter, der igennem de sidste 20 år er blevet brugt til at forringe dagpengenes kompensationsgrad så kraftigt, at det en ledig før fik på 10 måneder nu skal strække til 12.
Forringelser reducerer ikke ledigheden
Men sagen er bare den, at hverken nyuddannede eller andre ledige kommer hurtigere i arbejde af, at man forringer dagpengene. De bliver ’bare’ fattigere, mere stressede mv. Et billede som Danske A-kassers og 12 a-kassers store Dagpengeundersøgelse fra 2020 også viste.
Derudover har vi også en dugfrisk analyse, der viser, at der ikke sker en positiv udvikling i ledighedstallet, fordi man beskærer dagpengene.
For i forbindelse med dagpengereformen blev dimittendsatsen fra 2017 sat ned med ca. 13 procent (oven i de 4,6 procents forringelse, som er sket som følge af, at dagpengesatserne generelt er steget mindre end lønudviklingen siden 2017).
Det kan ses som et fuldskalaforsøg på at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen via lavere ydelser. Men når man ser på den efterfølgende udvikling i dimittendledigheden, er der absolut intet, der tyder på, at forringelsen af dagpengene har haft nogen som helst positiv effekt beskæftigelsesmæssigt.
Ledighed uændret siden 2010
På vores hjemmeside kan man selv få syn for sagn her:
Venstre har foreslået at finansiere nye klimatiltag ved at nedsætte dagpengesatsen betydeligt for nyuddannede. Et af argumenterne for at forringe dimittendsatsen er, at det ifølge Venstre vil få flere nyuddannede hurtigere i arbejde. Det skal både øge arbejdsudbuddet og derigennem give flere penge i statskassen – udover de penge, der bliver sparet ved lavere satser. Danske A-kasser gennemgår i dette notat, hvorfor argumentet og dermed Venstres beregninger ikke holder
Og forklaringen på, hvorfor ledige ikke kommer hurtigere i job, når dagpengesatsen sættes ned, er soleklar. Virkeligheden er nemlig den, at både nyuddannede og andre ledige gerne vil have et job og derfor søger med lys og lygte, og at de kræsenheds- og dovenhedsdiagnoser, der sættes på ledige, er helt forkert.
At politikere og andre konsekvent tror, at ledige hellere vil være på dagpenge eller kontanthjælp end at have et arbejde at stå op til og en glæde ved at forsørge sig selv og måske familien er mig en evig gåde.
Ligesom det er mig en gåde, at politikerne ikke sætter sig ned og kigger på tal og fakta, inden de udvikler politik. Fx kan de se på udviklingen for de nyuddannede akademikere.
For at ledigheden for fx nyuddannede akademikere er stort set uændret siden 2010, selv om den er faldet for andre grupper, er ikke spor mærkeligt. Tværtimod kan man undre sig over, at ledigheden for nyuddannede akademikere ikke er steget.
Faktum er nemlig, at den årlige kandidatproduktion er omtrent fordoblet over de seneste 10 år. At det ikke har fået dimittendledigheden til at eksplodere skyldes, at beskæftigelsen for personer med lange videregående uddannelser, ph.d.’ere og forskeruddannede er steget med cirka 125.000 siden 2010, og at nyuddannede akademikere netop afsøger alle beskæftigelsesmuligheder.
Beregning er et stort bluffnummer
For selvfølgelig vil folk helst arbejde, hvis de kan. Det gælder både de nyuddannede og alle andre ledige.
Så derfor er Venstres og Cepos’ beregninger af, hvor meget en lavere dimittendsats kan redde af klimaet også et stort bluffnummer. Lavere dagpenge får ikke nyuddannede hurtigere i arbejde. Det gør dem ’bare’ fattigere. Selvfølgelig sparer statskassen noget ved de lavere ydelser, men altså langt fra så meget som Cepos siger – for der bliver ikke færre, der skal have dagpenge.
Venstre argumenterer også for lavere dagpenge til nyuddannede ved at sige, at ”det er skævt, at den største indtægtsstigning, som mange oplever i tilværelsen, er, når man går fra SU til dagpenge”. Det er også tæt på at være noget vås. Ellemann og hans partifæller glemmer vist, hvor mange der arbejder ved siden af studierne og SU’en, og dermed ikke vil opleve en dimittendsats som den enorme indtægtsstigning som Ellemann og co. siger, det er.
Hold fingrene fra dimittendsatsen
I Danske A-kasser mener vi, at politikerne skal holde fingrene fra dimittendsatsen. Den er blevet barberet nok i forvejen - ligesom dagpengene generelt.
Så kære politikere – rør kun ved dagpengene, hvis I har tænkt jer at sætte dem op. Alt andet vil være uanstændigt. Lige så uanstændigt som det er at udvikle politik på baggrund af myter og falske præmisser. I Danske A-kasser bruger vi tal og fakta til den slags.
Det kan anbefales.
