Det betyder tilbagetrækningsreformen for efterlønsordningen

AK-Samvirke har nedenfor samlet hvad regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikales aftale om en tilbagetrækningsreform, får af konsekvenser på efterlønsområdet.

• Efterlønsalderen bliver hævet med to år. Starter i 2014 og efterlønsalderen bliver hævet med et halvt år om året, så den vil være 62 år i 2017.
• Perioden, hvor man kan få efterløn, bliver forkortet fra fem til tre år. Det sker mellem 2018 og 2023.
• Efterlønssatsen fastsættes til at være maksimal dagpengesats i de tre år, efterlønsperioden er forkortet til.
• Uanset hvornår man overgår til efterløn, vil man blive modregnet for ens pensionsformue. Det vil sige, at langt de fleste danskere vil få væsentligt mindre pr. år i den forkortede periode. Hvis man i dag går på efterløn som 62-årige, er den årlige ydelse ca. 200.000 kr. Frem over vil den være ca. 160.000 kr., hvis man har en samlet pensionsformue på 1 mio. kr.
• Den skattefri præmie på 143.400 kr. består. Præmien får man, hvis man afstår fra at bruge efterlønsordningen i den tre-årige periode.
• Der er nu mulighed for skattefrit at få udbetalt de penge, man har indbetalt til efterlønsordningen siden 1. juli 1999.

Tabellen herviser den nye efterlønsalder for de enkelte fødselsår mellem 1953 og 1970 samt, hvor mange år de enkelte årgange får på efterløn.