Dagpengereform kan koste 14.000 danskere dagpengene hvert år
Nye tal fra AK-Samvirke viser, at der set over tre måneder i 2010 var over 3.500 ledige danskere, der ville miste deres dagpenge, hvis regeringens dagpengereform havde været gældende i dag.
Frem mod sommeren 2012, hvor reformen træder i kraft, vil AK-Samvirke løbende offentliggøre hvor mange ledige, der ville have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler allerede var implementeret i dag. Som det ser ud nu risikerer op i mod 14.000 ledige at falde ud af dagpengesystemet hvert år.
Når Regeringens dagpengereform slår igennem i 2012 vil rigtig mange ledige danskere miste deres dagpenge, fordi de ikke har flere dagpengeuger tilbage. De bliver dermed ofre for, at Regeringen og Dansk Folkeparti i sommeren 2010 skar dagpengeperioden ned fra fire til to år, og at det blev gjort dobbelt så svært at opnå ret til at få dagpengene tilbage.
Præcis indikator
AK-Samvirke har i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd derfor beregnet, hvor mange forsikrede ledige, der hver måned vil falde ud af dagpengesystemet.
”Vi gør det, at vi frem mod sommeren 2012 helt konkret optæller, hvor mange forsikrede ledige, der mister deres dagpengeret, hvis de nye regler allerede nu var gældende. Dermed får vi en ret præcis indikator på, hvad der venter os, når reformen træder i kraft,” forklarer Michel Klos, arbejdsmarkedspolitisk konsulent i AK-Samvirke.
Måned efter måned frem mod 2012 kan man derved tælle sammen hvor mange ledige, som ryger ud over kanten af dagpengesystemet. Disse tal vil AK-Samvirke offentliggøre kvartalsvis. De første tal viser, at der i juli, august og september samlet set var 3.529 ledige, som ville have mistet dagpengene, hvis dagpengereformen havde været gældende nu.
Som det ser ud nu, svarer det til, at der vil være 14.000 forsikrede ledige, der hvert år vil miste retten til dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.
Et »early warning« system
Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, pointerer derfor, hvor vigtigt det er for beslutningstagere og politikere, at de i tiden frem mod sommeren 2012 kan se, om antallet af dagpengemodtagere, der falder ud over kanten, løber løbsk:
”Hvis der hvert kvartal frem mod juli 2012 er 3.500, der mister retten til dagpenge, svarer det til at op i mod 14.000 danskere hvert år vil miste deres dagpenge.Derfor er det utrolig vigtigt, at beslutningstagerne har et så godt beslutningsgrundlag som muligt, så de kan reagere i tide, hvis udviklingen begynder at løbe løbsk,” slår Verner Sand Kirk fast.
Svært at komme tilbage igen, når du er faldet ud over kanten
Konsekvenserne kan vise sig at være alvorlige. Flere undersøgelser viser, at det er betydeligt sværere at få en ledig, som er faldet ud af dagpengesystemet, i arbejde igen, end en ledig, der er i dagpengesystemet.
Professor ved Aalborg Universitet, Christian Albrekt Larsen, har forsket i de lediges vej tilbage på arbejdsmarkedet igen, og han er ikke i tvivl om, at det bliver svært for dem, der falder ud over kanten:
”Vi ved, at når man spørger befolkningen, er det mere stigmatiserende at være kontanthjælpsmodtager end at være dagpengemodtager. Samtidig ved arbejdsgiverne jo, at det er restgruppen, der er tilbage blandt kontanthjælpsmodtagerne. Derfor går de helst uden om dem, når de skal ansætte ny arbejdskraft,” siger Christian Albrekt Larsen og uddyber:
”Desuden er chancen for fattigdom større, når du mister dagpengene. Hvis du har formue, bliver du jo nødt til at bruge dine penge, inden du kan gøre dig forhåbninger om at få kontanthjælp, som kun ligger lige over fattigdomsgrænsen. ”
Økonomisk eksistensgrundlag forsvinder for mange
Det bekymrer Verner Sand Kirk, at dagpengereformen risikerer at få vidtrækkende sociale og økonomiske konsekvenser for rigtig mange danskere:
”Med reformen kommer der naturligvis nogle dynamiske effekter, som gør, at nogle folk bliver skræmt tilbage på arbejdsmarkedet igen. Men hvis ikke der sker bemærkelsesværdige positive ændringer i ledighedsudviklingen og beskæftigelsesmulighederne, risikerer vi at stå med et alvorligt problem, fordi reformen trækker det økonomiske tæppe væk under flere tusinde familier, hvis alle ydelser bliver taget fra dem,” vurderer Verner Sand Kirk og understreger:
”Godt nok har Regeringen med den ene hånd afsat en halv mia. kr. til at styrke aktiveringsindsatsen.Men med den anden hånd har Regeringen ændret refusionsreglerne for kommunerne, så der skæres 1,5 mia. kr. ned i aktiveringen – og vi taler ikke kun om færre pipfuglekurser, men også de gode indsatser og den opkvalificerende uddannelse bliver ramt. Så samlet set bliver der ikke tilført en halv mia. kr. men tværtimod skåret én mia. kr. ned på aktiveringsindsatsen.”
S: Regeringen har gjort alt det, de ikke skulle gøre
Medlem af Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, Leif Lahn Jensen (S), mener, at Regeringen har valgt det forkerte tidspunkt at gennemføre dagpengereformen på:
”Regeringen har med dagpengereformen på det forkerte tidspunkt gjort alt det, den ikke skulle have gjort. Ledigheden er jo stabil eller i værste fald på vej op. Så tallene bekræfter desværre det, Socialdemokratiet hele tiden har sagt, nemlig at reformen har konsekvenser for rigtig mange mennesker. Det handler ikke så meget om perioden skal være på to eller fire år, men snarere at man har lavet nogle regler for refusion og aktivering som gør, at det ikke kan betale sig for kommunerne at aktivere de svageste ledige,” siger Leif Lahn Jensen.
V: De ledige ændrer adfærd
Det er Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V) ikke enig i. Tværtimod understreger hun, at ledige ændrer adfærd, når dagpengene er ved at slippe op, og at Regeringen har afsat en halv mia. kr. til at hjælpe de langtidsledige:
”Al erfaring viser, at de ledige ændrer adfærd, når dagpengeperioden begynder at løbe ud. Så på den baggrund afviser jeg, at det kommer til at løbe løbsk. Regeringen har samtidig afsat en halv milliard kr. til den intensiverede indsats overfor de langtidsledige. Det sikrer, at de langtidsledige bliver samlet op gennem f.eks. mentorordninger og opkvalificering,” udtaler Ulla Tørnæs.
