A-kasserne bruger tiden på samtaler
En ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, hvilke kerneopgaver a-kasserne bruger mest tid på. Som forventet er det kontakten med de ledige, a-kasserne bruger mest tid på.
38 procent af a-kassernes samlede tidsforbrug bliver brugt på samtaler med de ledige. Dermed fylder f.eks. rådighedssamtaler, vejledningssamtaler og cv-samtaler fem procent mere end de gjorde i 2009. Der er tale om et skøn fra ministeriets side, som er baseret på administrative vurderinger af, hvor lette eller svære de enkelte transaktioner er.
Det er specielt rådighedssamtalerne, som har bidraget til stigningen. Hvor der i 2009 blev gennemført 284.000 rådighedssamtaler i a-kasserne, blev der i 2010 gennemført 412.000. Det svarer til en stigning på 45 procent.
Bureaukrati skal saneres
”Det er ikke overraskende, at tallene viser, at det er samtalerne, der fylder mest i a-kassernes dagligdag. Ledigheden er steget markant, og derfor skal a-kasserne også gennemføre flere samtaler med de ledige", siger Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke,og pointerer:
”A-kasserne er langt fremme med at digitalisere de administrative opgaver, som tidligere har taget meget tid. Det har blandt andet betydet, at a-kasserne har skåret én mia. kr. af administrationsudgifterne på ti år. A-kasserne vil gerne kunne bruge endnu mere tid på at vejlede og hjælpe de ledige i job eller uddannelse. Det forudsætte dog, at man fra politisk side for alvor begynder at sanere det enorme bureaukrati af vejledninger, regler og love, som er den største barriere for, at a-kasserne kan blive endnu mere effektive.”
78 procent på dagpenge
Overordnet viser opgørelsen, at a-kasserne bruger ca. 78 procent af tiden på at administrere dagpengeordningen ved f.eks. at afholde samtaler og udbetale dagpenge. De resterende 22 procent bliver brugt på at administrere efterlønsordningen og udbetale VEU-godtgørelse.
