Når ledige bevæger over grænsen for enten at søge arbejde i udlandet eller kommer hjem til Danmark som ledig, sker det oftest helt gnidningsfrit. En målrettet indsats for at trimme administration og regelsæt har haft stor positiv betydning.
Copyright
Colourbox
Hvert år passerer titusinder af danske ledige landegrænsen. Enten for at søge arbejde i udlandet, eller fordi de kommer tilbage til Danmark og er ledige.
Trafikken frem og tilbage over grænsen er i de senere år blevet gjort meget nemmere. Årsagen er, at både Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og a-kasserne har været fokuseret på at luge ud i det bureaukrati, bøvl og komplicerede regler, som tidligere har kendetegnet området.
Besværligt tidligere
Et af de forenklende tiltag er, at a-kasserne siden 2010 har udbetalt dagpengene, når ledige medlemmer er i andre EØS-lande for at søge arbejde. Tidligere var det ikke helt så simpelt. Det forklarer Michael Rosenby, konsulent i AK-Samvirke:
”Tidligere lå ansvaret for udbetalingen hos det lands arbejdsløshedssystem, du befandt dig i. Hvis du f.eks. var på jagt efter job i Italien, var det et italiensk arbejdsløshedskontor, som skulle udbetale dine danske dagpenge. Og det foregik ikke uden problemer, f.eks. hvis man forbeholder sig retten til være op imod 40 dage om at behandle din anmodning, eller hvis kontoret slet ikke kender ordningen,” giver Michael Rosenby som eksempel.
For det første har a-kasserne haft fokus på at uddanne medarbejderne, så de er helt skarpe på EØS-reglerne. Det betyder, at a-kasserne simpelthen har kunnet vejlede medlemmerne bedre, og det betyder jo også færre klager
Michael Rosenby, AK-Samvirke
Færre problemer
Siden forordningen om vandrende arbejdstagere blev ændret, og a-kasserne overtog opgaven med at udbetale dagpenge – uanset hvilket EØS-land man befinder sig i – har der ikke været de store problemer.
De typiske sager handler i dag om, at ledige ikke kan få deres dagpenge med ud, eller at de ikke får medregnet arbejds- og forsikringsperioder fra det land, de har opholdt sig i, når de vender tilbage til Danmark.
Hvis man bruger antallet af klagesager, som målestok for hvor nemt det er som ledig at krydse grænsen, står det godt til. Antallet af klager over afgørelser fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ligger nemlig på et forsvindende lille niveau.
Minimalt antal klager
Ud af de i alt 7-8.000 sager i 2012, var der kun omkring 30 klagesager i hele 2012. Det er der flere årsager til, vurderer Michael Rosenby.
”For det første har a-kasserne haft fokus på at uddanne medarbejderne, så de er helt skarpe på EØS-reglerne. Det betyder, at a-kasserne simpelthen har kunnet vejlede medlemmerne bedre, og det betyder jo også færre klager. For det andet er reglerne blevet enklere, og princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed er hele tiden tænkt med ind i den administration, der er på området.”
Tæt nordisk samarbejde
En tredje årsag ligger i, at der specielt indenfor de nordiske lande er et tæt og formaliseret samarbejde mellem EØS-ansvarlige i a-kasser og myndigheder som Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Det tætte samarbejde er godt for medlemmerne:
”Vi holder løbende møder og konferencer, hvor specialisterne møder deres nordiske kolleger og får diskuteret konkrete sager. Det er i sig selv med til at løse nogle af de konflikter, der f.eks. kan være mellem to landes regelsæt. Samtidig betyder den personlige kontakt, at man simpelthen bare ringer til hinanden, hvis der er noget konkret man vil drøfte eller har brug for at få at vide,” forklarer Michael Rosenby.
