Prognose: 17.000 ville have mistet dagpengene

Regeringens dagpengereform risikerer at få store konsekvenser for mange danskere, når den om ca. ét år er fuldt trådt i kraft. Det viser en ny analyse, som AK-Samvirke har lavet i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Konkret betyder dagpengereformen, at dagpengeperioden er halveret fra fire til to år. Oven i det fordobles kravet til, hvor lang tid man skal have været i job for at genoptjene retten til at få en ny dagpengeperiode fra et halvt til et helt år.

1.400 mister dagpengene hver måned

Siden juli 2010 har AK-Samvirke fulgt udviklingen nøje. I september 2010 viste den sidste analyse, at 14.000 ledige på årsplan ville miste dagpengene, fordi de ville ramme det nyetoårsloft for hvor længe, man kan få dagpenge.

De nyeste tal viser, at det antal er steget til næsten 17.000 ledige på årsplan. Det svarer til, at 1.400 ledige hver måned ville ryge ud af dagpengesystemet, hvis reformen havde været gældende i dag.

Ingen kontanthjælp til de fleste

Det er ikke gode nyheder for de ledige, der ikke kan få et job. I mange tilfælde har de ikke har andre muligheder end at forsøge at få kontanthjælp, når dagpengene slipper op. Det er en bekymrende udvikling, mener Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke:

”På tre måneder er antallet af ledige, som ville stå uden dagpenge vokset med over 20 procent. Det viser, at konsekvenserne af reformen kan gå hen og blive alvorlige for rigtig mange mennesker – specielt i en tid hvor langtidsledigheden er stigende,” siger Verner Sand Kirk og forklarer:

”Når man hverken kan få job eller dagpenge, er der kun kontanthjælp tilbage. Men for atfå kontanthjælp, må du ikke have nogen formue – f.eks. i en bolig, en opsparing i banken eller i en brugt bil. Dermed trækkes tæppet væk under mange tusinde familiers økonomi.”

Er du doven, dårlig eller umulig at arbejde sammen med?

Den høje ledighed og de få jobs, der er at vælge imellem, betyder, at chancerne for at komme i arbejde igen, i øjeblikket er ringe.

”Problemet er, at jo længere tid, du har været ledig, jo mindre attraktiv bliver du på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne begynder ofte uretmæssigt at frasortere ledige, som har været ledige i lang tid. De tænker jo om du er doven, dårlig eller umulig at arbejde sammen med. Så jo længere tid du har været ledig, jo ringere bliver dine chancer for at få et job igen,” forklarer Verner Sand Kirk.

Begrænsede dynamiske effekter

Regeringen hævder, at kun få ledige vil blive ramt af dagpengestramningerne. Man hævder, at erfaringen er, at de ledige bliver mere aktivt jobsøgende og mindre kræsne, når de nærmer sig kanten af dagpengeperioden. Verner Sand Kirk fortæller, at det selvfølgelig ikke kan afvises, at det vil være tilfældet for de få, som rent faktisk ikke er aktivt jobsøgende, men han mener, at den argumentation for de allerfleste nærmest er en hån.

Han pointerer, at når det som hidtil har været ganske få, som kom tæt på at miste dagpengene, så har det været muligt med hjælp fra a-kasser, fagforbund og jobcentre at få langt de fleste i job igen. Men det stiller sig helt anderledes, når der er titusindvis af ledige i risikozonen.

”Dynamiske effekter, fordi folk strammer sig an og får et job når dagpengene løber ud, har ingen eller kun begrænset effekt, når man som Danmark befinder sig i en periode med høj ledighed og lavkonjunktur. Det er simpelthen svært at få et job. I øjeblikket er der ti ledige for hvert opslået job,” forklarer Michel Klos, arbejdsmarkedspolitisk konsulent i AK-Samvirke.

Ingen mirakelkur

Per Kongshøj Madsen, professor på Aalborg Universitet, mener ikke umiddelbart, at dagpengereformen kommer til at gavne beskæftigelsen – i hvert fald ikke på kort sigt:

”På den korte bane er svaret nej. På den lange bane vil der sikkert være nogle økonomer, der vil sige, at et øget udbud af arbejdskraft på længere sigt vil skabe en øget beskæftigelse,” siger Per Kongshøj Madsen og tilføjer:

”Men det er forbundet med usikkerhed, fordi der spiller mange faktorer ind på, om det lykkes. Specielt i en tid hvor ledigheden er høj. Så der er ingen mirakelkur, som med ét sænker arbejdsløsheden. Faktisk har det den modsatte effekt på kort sigt og set over længere tid er det meget svært at spå om, hvilken betydning det vil have.”

Følger udviklingen nøje

AK-Samvirke følger de potentielle konsekvenser ved dagpengereformen nøje. Verner Sand Kirk mener, at analysen er et brugbart værktøj for både politikere og embedsfolk.

”Det giver dem et billede af, hvilke konsekvenser dagpengereformen risikerer at få. Hvis vi ser, at tallet bliver ved med at vokse, håber vi, at politikerne vil genoverveje de voldsomme stramninger og sikre reelle jobtilbud til de ledige, der risikerer at falde ud over kanten,” siger Verner Sand Kirk i en opfordring til politikerne.