Danskerne undervurderer deres folkepensionsalder massivt
Ny undersøgelse: Konsekvenserne af de seneste års reformer af folkepensionsalderen er gået hen over hovedet på de fleste danskere. Imens diskuterer politikerne at hæve pensionsalderen yderligere
Diskussionerne om danskernes tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet er igen blevet aktuelle i forbindelse med regeringens oplæg til 2025-plan.
En ny undersøgelse fra AK-Samvirke viser nu, at danskernes forestilling om, hvornår de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med de nuværende regler, er langt fra virkeligheden.
- Der venter store grupper af befolkningen et sandt wake-up call, når det går op for dem, hvad deres reelle efterløns- og folkepensionsalder er i dag, siger Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, a-kassernes brancheorganisation, i en kommentar til undersøgelsen.
Politikerne på Christiansborg er travlt optaget af at diskutere endnu en forhøjelse af danskernes tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet. Imens kan AK-Samvirke nu dokumentere, at konsekvenserne af tidligere reformer slet ikke er gået op for danskerne:
- 83 pct. af alle på 30 år eller derunder, forventer de har en folkepensionsalder, der er lavere end den officielle prognose.
- 82 pct. af alle på mellem 31 og 40 år, forventer en lavere folkepensionsalder end den officielle prognose.
- Blandt 41—50 årige er der et flertal på 52 pct., der forventer en for lavere folkepensionsalder end den officielle prognose.
- Selv blandt de 51-60 årige er det 34 pct. Der forventer en lavere folkepensionsalder end de gældende regler.
- 63 pct. af alle er bekymret for, om de fysisk og/eller psykisk kan holde til at arbejde, til de nå deres folkepensionsalder. Bekymringen går på tværs af alder og uddannelse. Dog er personer med en længerevarende videregående uddannelse markant mindre bekymret end øvrige grupper. Bekymringen skal ses i lyset af, at flertallet forventer en lavere folkepensionsalder, end hvad der er realistisk.
– Der er en udbredt bekymring blandt danskerne for, at helbredet ikke holder til pensionsalderen – vel at mærke en pensionsalder, de fleste undervurderer. Diskussionerne om at hæve tilbagetrækningsalderen virker derfor helt afkoblet fra almindelige menneskers forestillinger om deres arbejdsliv, siger Verner Sand Kirk.
FAKTA: Med Velfærdsaftalen (2007) og Aftale om senere tilbagetrækning (2011) stiger danskernes folkepensionsalder løbende i de kommende år. Det er forskelligt fra årgang til årgang, hvornår man kan påbegynde at modtage folkepension.
YouGov har på vegne af A-kassernes brancheorganisation - AK-Samvirke - spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om deres forventning til folkepensionsalderen.
