Jo, der er en sammenhæng mellem langtidsledighed og højere alder

Af René Wiborg, administrationsbachelor og journalist

Du er sikkert stødt på beretninger om mennesker over 50, som har søgt hundreder af stillinger - uden at komme til samtale. Fx har dagbladet Politiken igennem de seneste år bragt adskillige artikler med eksempler på skæv aldersfordeling ved ansættelser. Budskabet i beretningerne og artiklerne er, at mister man sit job i en moden alder, er det næsten håbløst at finde et nyt. Man ses ikke længere som attraktiv arbejdskraft og oplever en diskrimination, som kan være svær at bevise. 

Konsulenthuset ballisager kommer i e-bogen “Seniorer på arbejdsmarkedet - Myter, fakta og gode råd” ind på nogle af årsagerne til, at ældre springes over i ansættelsesprocessen. I bogen står blandt andet, at virksomheder ofte ansætter yngre medarbejdere, fordi de ikke er så løntunge. Eller fordi lederne ønsker medarbejdere, der minder om dem selv - også aldersmæssigt. Det sidste er den såkaldte Rip-Rap-Rup-effekt.

Derudover bekræfter headhuntere som fx Bo Sandberg, at ansøgere over en vis alder i nogle tilfælde screenes væk. Han er indehaver af S1 Management og har i flere aviser og på sociale medier indrømmet, at han selv har sorteret ældre ansøgere fra. 

Signal om begrænsede it-evner og slidt helbred

SeniorArbejdsLiv er et forskningsprojekt, som på opfordring fra TrygFonden søger ny viden om, hvad der henholdsvis fastholder seniorer på arbejdsmarkedet (stay-faktorer), og hvad der skubber dem ud af arbejdsmarkedet (push-faktorer). Projektet gennemføres af Aalborg Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og TeamArbejdsliv. 

Der er ikke overledighed hos 50+ årige, men de er ledige i længere tid, og færre ældre nyledige får et job sammenlignet med andre aldersgrupper

Projektet konkluderer blandt andet, at en ansøgers (høje) alder kan sende et signal om, at man har svært ved at lære nyt, at man har begrænsede it-evner og et slidt helbred. Men at seniorer generelt er en stærk gruppe.

”Der er ikke overledighed hos 50+ årige, men de er ledige i længere tid, og færre ældre nyledige får et job sammenlignet med andre aldersgrupper. Vi kan være på vej mod et aldersproletariat af outsidere, som får svært ved at forsørge sig selv, fra de mister en fast stilling til en stigende pensionsalder,” lyder nogle andre af pointerne fra SeniorArbejdsLiv.

Statistisk diskrimination? Måske

En opgørelse fra Danske A-kasser viser, at fra 2019 til 2020 steg antallet af langtidsledige lønmodtagere over 50 år fra 5.262 til 9.895 personer. Det var ca. en tredjedel af alle langtidsledige danskere - og næsten en fordobling af langtidsledige seniorer på et år. 1.548 ud af 4.159 lønmodta- gere, som i 2019 røg helt ud af dagpengesystemet, var over 50 år. Og der er også et mørketal, fastslår Danske A-kasser.
 

Fordi du fx tilhører en bestemt statistisk gruppe, så vurderes du som dårlig arbejdskraft. Det kan være alder, men det kan også være etnicitet og andre ting 

Verner Sand Kirk, direktør for Danske A-kasser, mener, at de flere langtidsledige over 50 år også kan tilskrives statistisk diskrimination - en af arbejdsgiverens sorteringsmekanismer, når indbakken er fyldt med ansøgninger, og tiden er knap:

”Fordi du fx tilhører en bestemt statistisk gruppe, så vurderes du som dårlig arbejdskraft. Det kan være alder, men det kan også være etnicitet og andre ting. Man opleves ikke af arbejdsgiveren som attraktiv arbejdskraft. Det er en slags fordom, sandsynligvis,” siger Verner Sand Kirk.

Der er ikke noget sølle over seniorer

Når man ansætter, er det ulovligt at fokusere på ansøgerens alder, men det er svært at dokumentere diskrimination. Derfor kortlægger bachelorprojektet fra VIA også fordomme og stereotypier som bud på, hvorfor ældres arbejdskraft - bevidst eller ubevidst - sorteres fra. 

Et svensk forsøg fra Institutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitisk utvärdering, IFAU, dokumenterer, at det med alderen bliver sværere at blive kaldt til samtale. Sandsynligheden for at blive kontaktet af en arbejdsgiver falder kraftigt allerede fra 40-års alderen - og hurtigere for kvinder end for mænd. 

50+ årige er faktisk stabile og har færre sygedage. Der er ikke noget sølle over vor tids seniorer ​​​​

Aldersforsker, lektor og PhD Aske Juul Lassen, som leder projektet Seniorpraksis (der er et forsknings- og udviklingsprojekt under Københavns Universitet), siger der er mange myter om ældres formåen – fx at de er svagelige, mindre produktive og kreative end yngre - men disse myter er forældede. 

”50+ årige er faktisk stabile og har færre sygedage. Der er ikke noget sølle over vor tids seniorer. De er topmotiverede, har ikke svært ved at følge med, og hvis det går lidt langsommere med indlæringen, kompenseres der i vid udstrækning for “handikappet” med bedre beslutninger, overblik og erfaring," siger han.

Nyt politisk fokus på den ældre arbejdsstyrke

Aske J. Lassen kalder alderisme for den tredje store -isme, som, i modsætning til racisme og sexisme, først nu problematiseres og fanger politikernes interesse. I 2021 blev den ældre arbejdsstyrke pludselig attraktiv efter Coronaens nedlukninger. Manglen på hænder afstedkom en trepartsaftale, bl.a. med ekstra tilskud, der skal forbedre langtidslediges muligheder for at finde fodfæste på jobmarkedet. Og fra 1. juli 2022 bliver det ulovligt at spørge ind til alder, når man søger nye medarbejdere.

Sidstnævnte bl.a. efter lobbyarbejde fra interesseorganisationen Adgang til Arbejde for Alle (nu: Perspektiv på Alder), der består af frivillige ildsjæle, som slår til lyd for, at 45+ åriges arbejdskraft bør anses som ligeværdig, kompetent og værdiskabende.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har meldt ud, at forbuddet sender et signal, så man undgår, at arbejdsgivere frasorterer i ansøgningsbunken blot ved et kig på fødselsdatoen.

Et problem for samfundet

Det er nemlig et samfundsproblem, hvis ældre holdes ude fra arbejdsmarkedet. Det giver en ringere samfundsøkonomi (færre skattekroner og flere overførselsindkomster), ligesom vi mister diversitet og erfaring på arbejdspladserne, siger økonomer, som bl.a. Christian Damholt, der er master i global politisk økonomi og politisk konsulent i Dansk Magisterforening.

Endelig går det ud over vores livskvalitet: en undersøgelse fra Danske A-kasser viser, at arbejds- løshed giver stress, bekymringer, mindre selvtillid og oplevelsen af, at omgivelserne ser skævt til én. Ledighed slider på os mentalt, og jo længere tid den varer, desto flere føler sig ramt på psyken.

Seniorkvoter og holdningsændring skal der til

Nogle politikere, bl.a. Karsten Hønge, MF og politisk ordfører for SF, foreslår at løse udfordringerne med fx seniorkvoter og sociale regnskaber, hvor ledere skal forklare, hvorfor de ansætter, som de gør. Der skal også bedre oplysning til for at ændre holdninger og kultur. Det offentlige bør gå forrest, fx ved at lave sociale klausuler for private firmaer, som skal dokumentere en vis medarbejderdiversitet, hvis de vil udføre opgaver for stat og kommune. 

Det er en unødvendig begrebsmæssig stigmatisering af en gruppe, der er komplet og aldeles fuldt funktionel

Konsulenthuset ballisager anbefaler at redefinere seniorbegrebet, så personer under 60 år ikke omtales som sådan:

”Hvis ikke vi flytter på det - i takt med at levealderen forlænges - så slutter det jo med, at vi er seniorer halvdelen af vort liv. Det er en unødvendig begrebsmæssig stigmatisering af en gruppe, der er komplet og aldeles fuldt funktionel,” siger rekrutteringsekspert Morten Ballisager.

I denne omgang får Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser, de sidste opmuntrende ord:

”Det jo ikke sådan, at det er helt udsigtsløst, fordi man er 55 år og mister sit job, at finde et nyt. På ingen måde. Oddsene er bare ringere …”