Skrevet og sagt om efterlønnen
Efterlønsdebatten har fyldt en stor del af mediebilledet i årets to første måneder, og AK-Samvirke har løbende blandet sig i debatten. Her forsøger vi at give et overblik over de vigtigste historier i medierne, som AK-Samvirke på den ene eller anden måde har bidraget til.
AK-Samvirkes rapport om efterlønnen ”Rundt om efterlønnen” har dannet grundlag for rigtig mange historier i medierne. Læs hele rapporten her
AK-Samvirke gav rapporten til alle 179 folketingsmedlemmer i julegave og det affødte bl.a. denne historie på baggrund af tallene i rapporten: A-kasser: Debat presser unge fra efterløn
Et af de første resultater rapporten affødte var historien om, at antallet af danskere på førtidspension ville stige kraftigt, hvis regeringen afskaffer efterlønnen. Det skrev Jyllands-Posten bl.a. om.
Og AK-Samvirke kunne da også fortælle, at den samlede regning for at afskaffe efterlønnen ville betyde, at regeringen skulle finde over 40 mia. kr., den skulle udbetale til danskerne, hvis efterlønnen blev afskaffet.
AK-Samvirke gik i Politiken også i rette med Statsministeren om, at førtidspension og efterløn skulle være stort set det samme: Efterløn slår ofte førtidspension
Dagen efter, den 14. januar, offentliggjorde AK-Samvirke en prognose, som viser, at antallet af efterlønnere i fremtiden er langt under, hvad regeringen har påstået.
Faktisk viser AK-Samvirkes prognose, at antallet af efterlønnere højest vil være 70.000 og ikke 120.000, som vismændene og regeringens har baseret tilbagetrækningsreformen på.
Verner Sand Kirk fulgte ugen efter op på prognosen ved at sætte tal på, hvor lille den reelle besparelse kan være i et debatindlæg på altinget.dk.
Og skrev sammen med tidligere finansminister Mogens Lykketoft et par dage efter en kronik i Jyllands-Posten som punkt for punkt stillede spørgsmålstegn ved regeringens forudsætninger for at afskaffe efterlønnen: Regeringen overdriver vildt
I Information den 25. januar blev der fulgt på problematikken: Milliardhul i Løkkes udspil
Samme dag bidrog AK-Samvirke med beregningerne, der var grundlag for historien om, at danskerne risikerede at blive snydt for de 32 mia. kr. som var blevet indbetalt til efterlønsordningen mellem 1982 og 1999:
Danskerne mister efterlønsmilliarder
og her:
A-kasser: Betal efterlønsmilliarder tilbage
Den 9. februar var Claus Hjort Frederiksen, kaldt i åbent samråd i Folketinget og bekendtgjorde her, at regeringen nu havde nedjusteret sit skøn på antallet af fremtidige efterlønnere med ca. 40.000. Det forklarede finansministeren.
Det undrede både AK-Samvirke og Politiken, som skrev en artikel under overskriften "Antallet af efterlønnere svinder hastigt helt af sig selv"
Hvilket afstedkom at Politikens lederskribent, Kristian Madsen også begyndte at undre sig over, at ministeriet kunne lave en så stor fejl, som der er noget, der tyder på, de har begået.
Niels Krause-Kjær blev også nysgerrig og inviterede Verner Sand Kirk ind i Kause på Tværs, hvor de blandt andet diskuterede efterlønnen.
AK-Samvirkes problematisering af hvor mange efterlønnere regeringen siger, der vil være i 2030, bragte også Verner Sand Kirk og finansminister Claus Hjort Frederiksen sammen til en diskussion af antallet af efterlønnere og ikke mindst, hvorfor regeringen bliver ved med at fastholde at gevinsten ved at afskaffe efterlønnen er 16 mia. kr. selv om der vil være mindst 50.000 færre efterlønnere, end regeringen tidligere har påstået.
Finansministeren var den 1. marts kaldt i åbent samråd i finansudvalget for at svare på spørgsmål om blandt andet beregningsgrundlaget for regeringens tilbagetrækningsreform.
Samme dag lagde Finansministeriet et notat om baggrunden for, hvordan regeringen beregner antallet af efterlønnere.
