Mand og kvinde kigger sammen på computer

Hvem kan blive medlem af en a-kasse?

Alle, der er fyldt 18 år, kan frem til to år før folkepensionsalderen blive medlem af en a-kasse. Nedenfor kan du læse lidt om, hvordan du kan blive forsikret

Retten til at blive optaget i en a-kasse kræver bl.a., at man er mellem 18 år og to år under folkepensionsalderen. 

Man er dog undtaget fra den nedre grænse på 18 år, hvis man har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau (i henhold til lov om forberedende grunduddannelse).

Når du har været medlem af en a-kasse i mindst 12 måneder og opfylder et indkomstkrav kan du normalt få udbetalt dagpenge. 

En del uddannelser giver ret til dimittenddagpenge efter endt uddannelse, hvis du ikke når at finde et job. Uddannelserne skal være på minimum 18 måneder. Har du haft mindst 12 måneders medlemskab inden kan du få dagpenge udmiddelbart efter endt uddannelse. Ellers skal du vente en måned (karensperiode).

Ovenstående beskrivelse er en overordnet skitsering og dermed ikke fuldt uddybende. Læs mere om kravene for medlemskab og dagpengeret på de enkelte a-kassers hjemmesider.

Du kan finde en oversigt over a-kasserne her