I 1937 nåede man politisk frem til nogle løsninger, der definerede dagpengesystemet i mange år frem og gav lidt ro om a-kasserne. Billedet er fra ekspeditionen i Bager- og Konditorarbejdernes Arbejdsløshedskasse og taget i 1942. Foto: Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek.
Frem mod 1937 – grundpillerne til a-kassesystemet falder på plads
Det var lykkedes Venstre at få nedsat den samlede statslige betaling til a-kasserne. Men ikke blot Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre var utilfredse med nedskæringerne
Igennem 1920'erne var det lykkedes Venstre at få nedsat den samlede statslige betaling til a-kasserne. Men ikke blot Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre var utilfredse med nedskæringerne. Også blandt de Konservatives nye ledelse var der utilfredshed.
Under den socialdemokratiske regering i 1932 indgik disse partier derfor et forlig uden om Venstre. Byrdefordelingen blev flyttet, så hovedfinansieringen af a-kasserne nu hvilede på staten med et bidrag på over 50 procent. Man oprettede desuden fortsættelseskasser, der skulle sikre a-kasserne en stabil økonomi i tider med høj arbejdsløshed. Samtidig blev dagpengesatsen, der siden 1919 fast havde været sat til fire kroner, årligt reguleret ud fra prisudviklingen efter 1932.
Diskussion om byrdefordelingen
Diskussionen om a-kasserne i 1920’erne og frem til 1930’erne drejede sig primært om fagbevægelsens rolle, hvordan de økonomiske byrder blev fordelt, og hvorledes man skulle kontrollere de, der modtog understøttelse uden at skabe et alt for bureaukratisk system.
I 1937, hvor Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre havde flertal i Rigsdagen, nåede man frem til løsninger på uoverensstemmelserne. I loven fra 1937 udvidede man dagpengeperioden og øgede igen statens og kommunernes tilskud.
Dagpengeperioden blev forøget fra 70 til 90 dage, og ti-måneders reglen, der krævede, at man havde haft beskæftigelse i mindst ti måneder inden for to år for at være berettiget til dagpenge, blev ophævet. A-kasserne havde stadig kontrollen med de arbejdsløse, det vil sige, de kontrollerede, hvorvidt arbejdsløse i a-kassen opfyldte kriterierne for at modtage dagpenge.
Grundpillerne til a-kassesystemet var nu på plads. Den politiske debat bar nu præg af accept af det a-kassesystem, der var oprettet, og a-kassernes rolle i den danske velfærdsstat voksede kun i mange efterfølgende årtier. I 1937 var a-kassernes medlemstal steget til 440.000.
Kilde: ”Ydmygelsen der forsvandt – da Danmark fik a-kasser”, udgivet af Arbejdermuseet og ABA i samarbejde med Min A-kasse.
