Dagpengekommissionen

I juni 2014 nedsatte den daværende regering Dagpengekommissionen. Opgaven var at præsentere konkrete modeller for et moderne, fleksibelt og robust dagpengesystem. Dagpengesystemet var på det tidspunkt kommet i fokus efter den seneste reform og dens indfasning under den økonomiske krise.  I oktober 2015 afleverede Dagpengekommissionen sin rapport. Du kan finde Dagpengekommissionens afrapportering her: https://bm.dk/arbejdsomraader/kommissioner-ekspertudvalg/dagpengekommission/afrapportering/

På baggrund af Dagpengekommissionens afrapportering indgik regeringen (Venstre), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti den 22. oktober 2015 en aftale om et tryggere dagpengesystem. Efterfølgende blev der indgået en aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer. Du kan læse aftalerne her: https://www.bm.dk/arbejdsomraader/politiske-aftaler-reformer/politiske-aftaler/2015/et-tryggere-dagpengesystem/

I februar 2016 nedsatte den daværende regering en arbejdsgruppe, som skulle se på dagpengesystemet for selvstændige, honorarmodtagere og freelancere. Arbejdsgruppen blev nedsat på baggrund af en anbefaling fra Dagpengekommissionen.

På baggrund af arbejdsgruppens afrapportering indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti den 18. maj 2017 aftale om et nyt dagpengesystem for selvstændige og atypisk beskæftigede.

Du kan læse afrapporteringen fra arbejdsgruppen og aftalen her: https://bm.dk/arbejdsomraader/politiske-aftaler-reformer/politiske-aftaler/2017/et-nyt-dagpengesystem-for-fremtidens-arbejdsmarked/

Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked