Sådan måler man ”arbejdsløshed” og ”beskæftigelse”

To af de væsentligste "tal", som eksperter, politikere, medier og borgere bruger til at måle rigets tilstand, er "tal for arbejdsløsheden" og "tal for beskæftigelsen". Der bruges dog ofte forskellige tal og begreber for både arbejdsløsheden og beskæftigelsen. Sat på spidsen vil man i en måned kunne opleve stigende beskæftigelse samtidig med, at den registrerede ledighed stiger, mens AKU-ledigheden falder.

Hvis man ikke til daglig arbejder med disse tal, kan det til tider være svært at bevare overblikket. I denne artikel gennemgås de forskellige ledigheds- og beskæftigelsesbegreber.

Brutto-, netto- og AKU-ledighed

Figur 1 viser en illustration af de tre ledighedsopgørelser, der findes hos Danmarks Statistik eller på Jobindsats.dk (der administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Ledighedsbegreberne beskrives nærmere under figuren.

Brutto- og nettoledighed

Brutto- og nettoledigheden er en del af den registerbaserede ledighedsstatistik. Det er den ledighed, der er registreret i a-kasserne og i jobcentrene.

Forskellen på brutto- og nettoledige er, at man tæller ledige i aktivering med i bruttoledigheden, men ikke i nettoledigheden.  Indtil 2010 var nettoledigheden et af de mest brugte tal til at beskrive arbejdsløsheden. I dag er det oftest bruttoledigheden, der bruges. 

Den registrerede ledighed består af personer, der modtager dagpenge, kontantydelse, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse samt jobparate personer, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse eller løntilskud.

I teksten ovenover er ordet "jobparate" skrevet med fed. Det skyldes, at der også er personer, som betegnes "aktivitetsparate", der kan modtage kontanthjælp. Og de aktivitetsparate tæller ikke med i ledighedsstatistikken. Man kan visiteres som aktivitetsparat, hvis jobcenteret vurderer, at man ikke kan påtage sig et ordinært arbejde, som gør én i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder. Fx fordi man har problemer af social eller helbredsmæssig karakter.

AKU-ledighed – inkluderer alle der ønsker at arbejde

Definitionen af AKU-ledige (Arbejds-Kraft-Undersøgelse), som også kaldes den harmoniserede arbejdsløshedsstatistik, baserer sig på en international standard fra International Labour Organization (ILO). Dette gør det muligt at sammenligne ledighedstallene imellem lande. For at indgå som ledig i AKU-ledigheden skal den ledige:

• Være helt uden arbejde
• Kunne tiltræde et job inden for de nærmeste to uger
• Have været aktivt jobsøgende inden for de sidste fire uger.

Der er to forhold, der gør arbejdskraftundersøgelsen speciel. For det første adskiller den sig fra de andre ledighedstal, der baserer sig på registerdata, ved at tallene udarbejdes på baggrund af interviewundersøgelser. Ledighedstallet baserer sig altså på folks egne udsagn om, hvorvidt de er jobsøgende. Det betyder konkret, at der årligt gennemføres ca. 75.000 interviews. Svagheden ved denne opgørelsesmetode er, at fx mindre ændringer i AKU-ledigheden kan være et udtryk for undersøgelsens statistiske usikkerhed.  

Det andet forhold, der gør undersøgelsen speciel er, at folk uden indkomst, studerende m.fl., der angiver, at de rent faktisk er aktivt jobsøgende, tæller med. Det medfører derfor, at dette tal er større end de øvrige ledighedstal. Det skyldes, at denne gruppe ikke er registreret som ledige og derfor ikke indgår i de registerbaserede tal. Det vil sige de tal netto- og bruttoledigheden baserer sig på.   

Fuldtidsledige eller ledighedsberørte

Normalt bliver bruttoledigheden opgjort som ”fuldtidsledige”. På den måde kan to ledighedsberørte personer fremstå som én fuldtidsledig, hvis de f.eks. kun har været ledige halvdelen af en måned.

Hvis man i stedet taler om "ledighedsberørte", så får man et højere tal, fordi der her tælles i ”hoveder”. Sidstnævnte opgørelsesmetode bruges, når AKU-ledigheden opgøres.  

I Figur 2 ses et eksempel på en opgørelse af netto- brutto- og AKU-ledige. Af figuren fremgår det også, at den årlige registrerede brutto- og nettoledighed (hos Danmarks Statistik) opgøres i fuldtidspersoner, mens den i AKU-ledigheden opgøres som antal personer.

Forskellen på antal brutto-fuldtidsledige og antal AKU-ledige personer skyldes i mindre grad forskellen på fuldtidsledige versus antal personer. Den primære forskel skyldes - som forklaret ovenfor - , at jobsøgende studerende, jobsøgende personer uden indkomst m.fl. tæller med i AKU-ledigheden.

Bemærk om ledighedstal er sæsonkorrigerede eller ej

Hvis man betragter udviklingen i ledigheden over tre måneder, og hvis den umiddelbart er stigende, behøver det ikke være et udtryk for en generel tendens til stigende ledighed. Det kan skyldes tilbagevendende ”sæsonudsving”.

Et eksempel er byggebranchen, hvor der ofte er flere afskedigelser i vintermånederne på grund af dårlige arbejdsmuligheder, når der er frost og sne (denne ledighed kaldes sæsonledighed). Et andet eksempel er, når studerende dimitterer, hvilket en stor del gør primo første og tredje kvartal. 

Derfor sæsonkorrigerer Danmarks Statistik de faktiske ledighedstal (det er dog stadig muligt at trække de faktiske ledighedstal), og på den måde ”udglattes” sæsonudsvingene, så det er muligt at sammenligne tal for en periode kortere end et år.

Beskæftigede, arbejdsstyrke og personer uden for arbejdsstyrken

"De beskæftigede" består af personer, der er i lønarbejde eller som er selvstændige. "Arbejdsstyrken" består af de beskæftigede samt personer, der er ledige og som står til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Opgørelser af beskæftigelsen adskiller sig fra ledighedstallene ved ikke umiddelbart at sige noget direkte om arbejdsløsheden. De kan dog være med til at forklare udviklingen i ledigheden. Fx kan ledigheden stige som konsekvens af faldende beskæftigelse. 

Ledigheden kan dog godt falde, selvom beskæftigelsen også falder. Det kan fx skyldes, at flere udgår af arbejdsstyrken og i stedet går i uddannelse eller på pension. Frem for at overgå til ledighed og dermed ledighedsstatistikken. 

Et fald i ledigheden kan i værste fald betyde, at arbejdsløse er blevet ”presset” over i anden inaktiv forsørgelse. Så ønsker man at kunne forklare den overordnede udvikling i ledighedstallene, er det væsentligt at sammenholde denne med udviklingen i beskæftigelsen.

Beskæftigelses- og erhvervsfrekvens

Beskæftigelsesfrekvensen er den andel af en given aldersgruppe, der er i beskæftigelse. Erhvervsfrekvensen er den andel af en given aldersgruppe, der enten er i beskæftigelse eller som står til rådighed for arbejdsmarkedet (de ledige). 

Langtidsledige

Ud over ovenstående måder at opgøre arbejdsløsheden på, bruges der jævnligt yderligere et begreb, når man taler om arbejdsløsheden; "langtidsledige".

Der findes faktisk tre tal for langtidsarbejdsløsheden. De to første er baseret på tal for bruttoledige og det sidste på tal for AKU-ledige. AKU-langtidsledige bliver stort set aldrig brugt, så her beskrives kun de to førstnævnte.

Hos Danmarks Statistik opgøres langtidsledige personer som bruttoledige, der har været ledige i mindst 52 sammenhængende uger. Dog er personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, inkluderet i opgørelsen af langtidsledige.

Hos Jobindsats.dk opgøres langtidsledige som ledige, der har været ledige i 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. På Jobindsats.dk kan man også opgøre langtidsledige som fuldtidspersoner og ikke kun på personer. Det kan man ikke hos Danmarks Statistik.

Øvrige ledighedsbegreber

Ovenstående ledighedsbegreber er dem man kan finde tal for på Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Men man kan også støde på andre ledighedsbegreber, hvor tallene dog ikke er at finde på de to statistiksider. Det drejer sig om følgende:

Friktionsledighed
Friktionsledighed er arbejdsløshed, der opstår, når en person skifter job eller er nyuddannet og søger sin første stilling. Det er den tid, det tager at finde et nyt job, der passer til de lediges færdigheder og kvalifikationer.

Strukturledighed
Strukturledighed opstår når der er et mismatch mellem de krævede færdigheder og kvalifikationer hos arbejdstagerne og de jobmuligheder, der er tilgængelige på arbejdsmarkedet.

Konjunkturledighed
Konjunkturledighed opstår som følge af lavkonjunktur. Når økonomien i samfundet er dårlig, kan virksomhederne være nødsaget til at skære ned på medarbejderstaben, hvilket fører til stigende arbejdsløshed.

Sæsonledighed
Sæsonledighed er når nogle brancher hvert år - typisk på samme tid af året - afskediger medarbejder, da medarbejderbehovet er bestemt af sæsonen. Det kan fx være i turistbranchen, hvor der er mere behov for arbejdskraft om sommeren i forhold til om vinteren.