Arbejdere på fajancefabrikken Alumnia i 1875. Foto: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
'Hjælpeforeninger' i lavsystemet
A-kassernes historie hænger uløseligt sammen med arbejderbevægelsens historie, men der eksisterede allerede en form for ’arbejdsløshedsforsikring’ før arbejderbevægelsen
Tilbage da samfundet var organiseret i ’lav’, skabte man en økonomisk hjælpeordning til arbejdsløse.
For eksempel havde typograferne både før og efter lavsystemets ophævelse i 1862 en understøttelsesforening, kaldet Typografernes Hjælpeforening.
Mod at betale kontingent kunne arbejdsløse søge om økonomisk understøttelse i Hjælpeforeningen. Oplysningerne om Typografernes Hjælpeforening er sparsomme, men historiske kilder fastslår, at man allerede i 1839 oprettede en understøttelsesforening, der fra 1843 bogførte udgifter til understøttelse af arbejdsløse.
Intern solidaritet i lavene
Allerede længe før Typografernes Hjælpeforening blev oprettet, kunne man spore en intern solidaritet i lavene. For når man var optaget i et lav, blev man samtidig en del af et omfattende netværk af sociale støtteordninger. Fra 1500-tallet og frem var det kutyme at have fælles begravelseskasser og understøtte medlemmer, der var ramt af fattigdom og sygdom. På den måde kunne de personer, som var optaget i et lav, få økonomisk hjælp, når de stod uden arbejde.
Modsat de a-kasser, fagbevægelsen senere oprettede, havde lavene alene praktiske formål med at udbetale understøttelse til arbejdsløse. Lavene var ikke tilknyttet en bevægelse og havde derfor ikke klare, specifikke mål om at forandre samfundet, og hjælpen var langt fra systematisk.
Grundlaget for det, der forstås som arbejdsløshed, blev for alvor en realitet i Danmark efter næringsloven fra 1857, hvor lavene blev opløst ved udgangen af 1862. Her konstitueredes et frit arbejdsmarked, hvor arbejdskraft kunne udbydes og efterspørges.
Indtil da havde de gamle håndværkslav i byerne fungeret som arbejdsgiver- og svendeorganisationer, der fastlagde løn og arbejdsvilkår, og de regulerede derved arbejdsmarkedet. Lavenes regulering var en garant for, at der ikke opstod en situation, hvor der var flere arbejdere i byen, end der var behov for.
Udbud og efterspørgsel i byerne blev løbende tilpasset, og var der for mange faglærte arbejdere i én by, kunne lavene sende dem på valsen, og ofte fandt disse arbejdere beskæftigelse i en anden by.
Ved lavenes ophævelse i 1862 blev markedet frit, og virksomheder kunne uden regulering efterspørge arbejdskraft. Med denne nye samfundsstruktur opstod nye udfordringer: Matchede udbuddet af arbejde ikke efterspørgslen, opstod der arbejdsløshed, og det var netop, hvad der skete i sidste halvdel af 1800-tallet.
Arbejdsløshed var dog ikke en ukendt størrelse indtil slutningen af 1800-tallet. Den havde blot andre former. De, der for alvor mærkede arbejdsløsheden før 1862, var ufaglærte i byerne. Siden middelalderen har de ufaglærte måtte klare sig ved tiggeri eller ved på anden vis at lade sig forsørge af de få tilgængelige, ofte ydmygende, offentlige institutioner.
Kilde: ”Ydmygelsen der forsvandt – da Danmark fik a-kasser”, udgivet af Arbejdermuseet og ABA i samarbejde med Min A-kasse.
Kilde: ”Ydmygelsen der forsvandt – da Danmark fik a-kasser”, udgivet af Arbejdermuseet og ABA i samarbejde med Min A-kasse.
