Vi skal udnytte de gode tider til at få alle med

Michael Madsen mener, at det nærmest er en forpligtelse, at vi som samfund udnytter de gode tider til at få alle med, så de kan få en ordentlig tilknytning til arbejdsmarkedet og forsørge sig selv. Og når formanden for SL-A siger ’alle’, så mener han det.

På spørgsmålet om, hvad han ville kaste sig over, hvis han var beskæftigelsesminister, er svaret, at der ville blive investeret meget mere i uddannelse og efteruddannelse af de ledige, hvis han sad på minister-kontoret i Beskæftigelsesministeriet. Og han tilføjer hurtigt, at det både drejer sig om ledige i hans egen og andre a-kasser, og at det i høj grad også drejer sig om de mennesker, som hans medlemmer arbejder med til daglig.

”Jeg synes, det handler om, at vi befinder os i et opsving, som vi skal benytte os af. Vi har mulighederne lige nu til at få de sidste med. Det er for dyrt at lade dem hænge – både menneskeligt set og samfundsmæssigt. Og jeg tænker på alle ledige. Jeg tænker ikke mindst på de ledige, som mine medlemmer arbejder med; fx unge med psykiatriske problemer eller misbrugsproblemer. Et af problemerne i dag er, at socialpolitik i det her land langt hen ad vejen er blevet til beskæftigelsespolitik. Det eneste succeskriterium er, at man kommer i job. Det kan jo være fornuftigt nok, men det er tit vejen derhen, der er det vigtige. At der er nogen til at holde de sidste i hånden, så de kan komme på uddannelse; nogen der lærer dem arbejdsmarkedet at kende. Der mener jeg godt, at vi kunne gøre en meget større indsats,” siger Michael Madsen.

Vi vinder alle noget

Han nævner også, at der er grupper af ikke-vestlige indvandrere, særligt kvinder, der ikke aner, hvordan det danske arbejdsmarked og samfund er skruet sammen.

”Der er måske nogen, der skulle lægge et pres på dem og sige, at de skal være en del af det danske samfund. Og vi skal også have mere fokus på at få de handicappede med. Nu er ’handicappet’ selvfølgelig et vidt begreb – der er langt fra at være synshandicappet til at være udviklingshæmmet. Men i et samfund som vores burde der netop være overskud til også at få disse grupper med og hjælpe alle til en meningsfuld beskæftigelse. Jeg ved godt, at det er svært at tale med arbejdsgiverne om dette her, fordi de har fokus på, hvad medarbejderne kan bidrage med i forhold til bundlinjen, men hvis jeg var minister, ville min førsteprioritet være at tage de snakke med fx arbejdsgiverne. Vi vinder alle noget i det lange løb, hvis vi lykkes med det,” siger Michael Madsen, der har den grundlæggende holdning, at arbejdsgiversiden skal tage et større socialt ansvar.

Derudover mener han, at arbejdsgiverne er forpligtet til løbende at vedligeholde arbejdskraften, og som beskæftigelsesminister ville han prioritere de muligheder, der er for at understøtte denne forpligtelse.

”Vi bør altid forholde os til, hvordan vi sikrer en kontinuerlig udvikling af arbejdskraften. Indsatsen bør bl.a. understøttes ved en meget mere aktiv beskæftigelsespolitik. Fx ved i langt højere grad fra politisk hold at sikre en række efteruddannelsestilbud, som uddannelsesinstitutionerne kan byde ind på. Så er det vilkårene for, at institutionerne kan være med. Det findes allerede lidt i dag, men jeg kunne da godt ønske mig, at det var nemmere for mine medlemmer at få fx en diplomuddannelse. Og for at udnytte tiden for de ledige, skal den gruppe kunne tage uddannelsen på lidt lempeligere vilkår”.

Frygt for sydeuropæiske tilstande

Michael Madsen er enig med sine kollegaer i, at den største udfordring for branchen er udhulingen af dagpengesystemet og den faldende kompensationsgrad.

”Kompensationsgraden, når man er ledig på dagpenge, er forringet så meget de seneste år, at der er en risiko for, at medlemmerne ikke synes, de får nok ud af at være i en a-kasse. Og så står der da sikkert nogle private forsikringsordninger på spring. Det vil gøre, at hele den solidariske ordning med et a-kassesystem, som en vigtig del af flexicuritymodellen, vil smuldre. Det, synes jeg, er den helt store udfordring for alle a-kasser – og det er jo blevet sådan, at selv de lavtlønnede føler, at de er for dårligt dækket,” siger Michael Madsen og erkender, at hans egen a-kasse også er med til at udfordre den solidariske ordning.

”På grund af vores lave ledighed kan vi tilbyde en kollektiv ekstra lønforsikring til en virkelig god pris. Vi har valgt at gøre det for medlemmernes skyld, selv om jeg da godt kan se, at vi desværre er med til at skævvride samfundet og at andre bliver efterladt på perronen, fordi de ikke kan lave ligeså gunstige aftaler som os. Vi er meget opmærksomme på den udfordring. Og derfor havde jeg da også meget hellere set, at der havde været en løbende regulering af dagpengene”, siger Michael Madsen, der er bange for at fortsatte forringelser vil føre til sydeuropæiske tilstande.

”Hvis politikerne bare lader stå til og helt glemmer, at rimelige dagpenge er forudsætningen for, at arbejdsstyrken er omstillingsparat og for at arbejdsgiverne kan komme af med medarbejdere forholdsvist billigt og hurtigt – ja så ender det med, at lønmodtagerne ikke vil være i en a-kasse, og at de faglige organisationer begynder at stille helt andre krav til overenskomstforhandlingerne; om længere opsigelsesvarsler mv. Så får vi et fastlåst samfund ligesom i Frankrig; vi får sydeuropæiske tilstande,” siger Michael Madsen.

Han mener, at branchens fremtid hænger uløseligt sammen med, at udhulingen af dagpengesystemet stoppes snarest. Men gør den det, så tegner der sig en stærk branche, siger han. Og også en branche, hvor der er plads til de mindre a-kasser, selv om han siger, at it-omkostningerne er et stort pres.

”Man skal nok ikke være ret meget mindre end os for at klare alle de it-omkostninger, der løbende kommer. Det er virkelig noget, der koster kassen, så vi har også valgt at dele kernen af vores it med et par andre a-kasser,” siger Michael Madsen og tilføjer, at de ikke har aktuelle planer om at fusionere.

”Jeg tror på, at vi bliver ved med at være selvstændige. Vores arbejdsområder er så specialiserede, og det er vores nære kendskab til både medlemmer, branche og arbejdspladser, der gør, at vi kan forfølge vores mærkesag nummer et – nemlig at skaffe medlemmerne i job, helst inden de overhovedet er blevet ledige,” siger Michael Madsen og understreger, at han også håber, at SL-A’s deltagelse i a-kasseforsøget kan give endnu bedre muligheder for at forfølge a-kassens mærkesag.

Godt med samarbejde

Selvom Michael Madsen helst vil bevare selvstændigheden, så går han ind for samarbejde mellem a-kasserne. Derfor er SL-A fra i år også gået med i 50+-projektet, som BUPL-A, LAKA og DSA allerede har kørt med i et par år.

”Vi kan jo se, at en stor del af vores ledige er lidt ældre, så det giver god mening, at vi går ind i det her projekt, hvor der på tværs af a-kasser gøres noget særligt for den gruppe i forhold til at komme i job igen. Projektet passer også godt ind i den måde, vi generelt tackler den aktive jobformidling,” siger Michael Madsen og tilføjer, at han håber på der kommer lige så gode resultater ud af 50+-projektet, som der gør af de trainee-ordninger, som SL-A har brugt i flere år.

”En anden gruppe, der er overrepræsenteret blandt vores ledige, er de nyuddannede, og for at hjælpe dem bruger vi særlige trainee-ordninger, der giver dem lidt ekstra hjælp og kompetencer oveni deres nyerhvervede uddannelse og som også formidler kontakter til arbejdspladser samt åbner de unges øjne for muligheder, som de ikke selv havde tænkt på. Det fungerer rigtig godt. Efter et år er ledigheden for de nyuddannede nede på niveau med den øvrige ledighed hos os. Det skyldes ikke mindst trainee-ordningen. Jeg tror på, at 50+-projektet vil gavne vores lidt ældre medlemmer lige så meget”.