Vi skal blive bedre til at kigge ud i fremtiden

HK-branchen er i voldsom udvikling. ”I begge retninger”, som Morten Binder, direktør i HK-A, siger. Med det mener han, at en del af det traditionelle HK-arbejde er ved at blive udfaset, samtidig med at andre arbejdsområder vinder frem. Det er bl.a. digitalisering, der driver den udvikling.

Ifølge Morten Binder er det fuldstændig afgørende for en a-kasse at kunne forudse og rådgive medlemmerne om denne udvikling. Han mener, at det bliver et must for a-kasserne at kunne rådgive de beskæftigede medlemmer om, hvor de bør bevæge sig hen på arbejdsmarkedet, så de kan undgå ledighed i fremtiden. Både for at holde ledigheden nede og for at vise medlemmerne, at de får mere ud af en a-kasse end blot dagpenge ved ledighed.

”Selvfølgelig skal vi først og fremmest hjælpe vores ledige medlemmer med at agere oplyst i systemet og med at komme hurtigt i job. Det er klart. Men det at vide, hvad der fremadrettet sker i vores branche, bliver mere og mere vigtigt. Så vi kan give medlemmerne en ’early warning’ om, at de befinder sig i et segment, hvor mange stillinger er ved at forsvinde, og så vi kan få kanaliseret ikke mindst de unge over i nogle af de arbejdsområder, som kommer til at vokse fremover,” forklarer Morten Binder og uddyber med, at HK-A af samme årsag arbejder målrettet på at kunne anvende data meget mere systematisk.

”Vi er ved at udvikle en hel ny brug af alle de data, vi har. Hvis vi går ned på individniveau, har vi meget detaljerede data om, hvordan folk bevæger sig rundt på arbejdsmarkedet. Så kan vi jo se, hvor folk mister deres job – og hvis vi kombinerer det med andre tal, så kan vi pege på de områder af arbejdsmarkedet, hvor man skal til at overveje at lave noget andet. Den viden ønsker vi at stille individuelt til rådighed for vores medlemmer - enten digitalt eller på anden vis. Derudover skal vores vejledere også udstyres med data, så de kan målrette deres vejledning over for ledige medlemmer, der er i risiko for at ende i langtidsledighed”.

Risikerer mismatch-problemer

Når Morten Binder er så optaget af, at a-kassebranchen finder formlen til at hjælpe medlemmerne, før de overhovedet bliver ledige, så skyldes det flere forhold. Som nævnt mener han, at det er vigtigt, at medlemmerne af en a-kasse kan se merværdien ved kontingentkronerne. Direktøren er oprigtig nervøs for, at udbetalingsopgaven kan ende med at blive lagt over til instanser som ATP eller Udbetaling Danmark, hvis ikke branchen er knivskarp på at vise merværdien ved en a-kasse – både over for medlemmer og beslutningstagere. Derudover frygter han andre nedslående konsekvenser:

”Vi risikerer, at en stor gruppe på arbejdsmarkedet ender i et mismatch-problem, selv om der kommer nye job til. Fordi deres tidligere job er nedlagt, og de ikke har været i stand til at flytte sig i tide. Det vil naturligvis være et stort problem for dem selv, men også for a-kasserne. For økonomien i en a-kasse afhænger jo af beskæftigelsesgraden i a-kassen. Så hvis vi får en meget højere ledighed, fordi arbejdsmarkedet ikke kan finde ud af at kanalisere folk til nye job, så er det slet ikke sikkert, at a-kasserne kan køre rundt,” siger Morten Binder og fortsætter:

”Eller hvis nogle fag og a-kasser bliver særlig ramt af dette mismatch-problem, så kan det være, de vil forsøge at få andre medlemsgrupper ind med lavere ledighed. De vil ligesom et forsikringsselskab tænke i at opveje højrisikogrupper med lavrisikogrupper, og det kan ødelægge fundamentet for de faglige a-kasser, fordi alle bare vil forsøge at fordele risiciene. Så det er en risiko for hele branchen, hvis vi ikke kan holde det lave ledighedsniveau, som vi har gjort de sidste mange år”.

Større strategisk arbejde

HK-A’s indsats for at samle informationer og data mere systematisk ind og at hjælpe medlemmer, før de bliver ledige, er en del af et større strategisk arbejde, som a-kassen har været i gang med i et stykke tid. En længere proces som har involveret alle lag i organisationen, og som bl.a. tager udgangspunkt i fire strategiske sigtelinjer, som a-kassen skal arbejde indenfor. Sigtelinjerne skal munde ud i en lang række konkrete initiativer til at gøre arbejdet anderledes.

Første sigtelinje er netop ”Vi skal hjælpe vores medlemmer med at flytte sig på arbejdsmarkedet, før de bliver ledige”. Og et konkret initiativ i den forbindelse er en ”arbejdsmarkedsvejviser”, som hele tiden spejler et medlem og medlemmets data, for at se om vedkommende er et sted, som han/hun bør flytte sig fra. Morten Binder forklarer, at der er kommet både store og små forslag og initiativer ud af det strategiske arbejde.

”Nogle ideer var så indlysende eller nemme at gå til, så dem har vi bare sat i gang med det samme. Andre er selvfølgelig større og mere gennemgribende, og de skal vedtages af vores bestyrelse, før der arbejdes videre med dem”.

HK-A er en af de a-kasser, der skal i gang med det kommende a-kasseforsøg ved årsskiftet, og Morten Binder understreger, at forsøget passer perfekt ind i a-kassens strategiske arbejde og den særlige indsats med at hjælpe medlemmerne tidligt.

”Forsøget bliver også en del af vores strategiske rejse. Det passer rigtig godt ind, og det passer i øvrigt også med en indsats, vi allerede har, som vi kalder Kvikstart. Kvikstart er et samarbejde mellem fagforeningen og a-kassen og er fremskudt rådgivning af medlemmerne allerede i opsigelsesperioden. Hvis der har været fyringer, så får vi det at vide af vores tillidsrepræsentanter, og så rykker vi ud”.

Kortere ansættelser og få faste udgifter

Hvis Morten Binder skal pege på noget godt, der er sket på dagpengeområdet de seneste år, så fremhæver han udviklingen henimod, at systemet er baseret mere på ”indkomst” end ”timer”.

”Når vi har et arbejdsmarked, hvor flere og flere bliver selvstændige på den ene eller anden måde, så er det vigtigt, at vi ser på indkomsten i stedet for timerne. Det nytter jo ikke noget, at vi har et dagpengesystem, som fremtidens arbejdskraft ikke kan få adgang til, fordi de arbejder under andre former. Så jeg vil sige, at reformen om de selvstændige har været med til at modernisere systemet,” siger Morten Binder og fortsætter:

”Det svære er jo så spørgsmålet om, hvorvidt det er alle former for indkomst, der skal tælle med. Hvis man lejer sit sommerhus ud, er det så en arbejdsindkomst? Der bliver jo nogle grænsedragninger, vi skal foretage. Men vi kan lige så godt erkende, at som årene går, så vil vores grænser blive flyttet for, hvad vi forstår som indkomst. Fx er der nogen, der snakker om, at en indkomst i fremtiden er, hvad man tjener på at leje sine data ud til andre, der kan bruge dem. Det er svært at gøre op i timer. Måske er du på en arbejdsplads, hvor du kun arbejder fire timer om dagen, men alligevel har en udmærket løn, fordi arbejdsgiveren skal betale dig for at kunne bruge de data, som du lægger på arbejdspladsen i de fire timer”, siger Morten Binder, der også forudser, at vi vil se et arbejdsmarked med kortere ansættelser, og virksomheder, der ikke vil pådrage sig selv for store faste omkostninger.

”For hvis teknologien gør, at det, man kan tjene penge på nu, er outdatet om fem år, så gider du som virksomhedsejer ikke hænge på et kæmpe apparat. Det virkelig svære her bliver, at virksomhederne stadig har brug for at have forsyningssikkerhed. Så vi vil se nye relationer på arbejdsmarkedet, hvor nogle bestemte produktionsfælleskaber gør, at man trækker på én medarbejder. Men at denne medarbejder ikke nødvendigvis sidder på en kontorstol i en bestemt bygning hele tiden. Hvor hurtigt, det kommer til at gå, er svært at sige, men det kommer. Og derfor SKAL vi sørge for at vores dagpengesystem er gearet til at klare det”.