Vi må ikke ende med et A- og et B-hold

Medlemmerne i 3F’s A-kasse er nogle af de arbejdstagere, som har de korteste opsigelsesvarsler og samtidig må indrette sig på et arbejdsliv, hvor de går ind og ud af ledighed, fordi det er et vilkår i deres brancher. Det kan fx være vejrlig eller en nedgang i produktionen, der sender dem hjem i perioder.

Den konstatering falder hurtigt under Danske A-kassers interview med forretningsfører Eva Obdrup fra 3FA. Og på spørgsmålet om branchens største udfordringer svarer hun prompte, at der ikke bliver passet godt nok på vores dagpengesystem. For Eva Obdrup er bange for, at udhulingen af dagpengedækningen og de private lønforsikringers kraftige indtog vil skabe en grobund for et arbejdsmarked delt i et A- og et B-hold.

”Hvis der er nogen, der er afhængige af et solidarisk dagpengesystem, så er det vores medlemmer. Vi har medlemsgrupper, som har to dages opsigelsesvarsel. De mærker så tydeligt, at det er fleksibelt for arbejdsgiverne at hyre og fyre, og derfor er de meget afhængige af tryghed i systemet. Man kan også sætte spørgsmålstegn ved, om de vil blive ved med at acceptere to dages opsigelsesvarsel, hvis de ikke synes, de har et ordentligt og solidarisk sikkerhedsnet,” siger Eva Obdrup og peger på, at 3FA’s medlemmer samtidig - som hovedregel – kan kigge langt efter muligheden for private lønforsikringer.

Hun forklarer det med, at de fagforeninger, som laver kollektive, private ordninger oveni dagpengeforsikringen, er i brancher, hvor der er lav ledighed, og hvor folk typisk sidder i mere faste jobs.

”Hvis vi skulle lave en kollektiv ordning, ville den blive meget dyr, fordi mange af vores brancher ikke opfylder de krav. Så kan de enkelte medlemmer tegne en privat tillægsforsikring, og det hjælper vi gerne med, men det er kun nogle få tusinde, som har gjort det. Det handler jo også om vilkårene – fx skal man typisk have 12 måneders uafbrudt fuldtidsbeskæftigelse for at kunne gøre brug af den. Og det er der mange af vores medlemmer, der ikke har. Derfor kan jeg godt være bange for, at der vil ske en yderligere polarisering på arbejdsmarkedet henimod et A- og B-hold, hvor A-holdet er alle dem, der har råd til en ekstra forsikring”.

Se på historien

Når talen falder på et polariseret arbejdsmarked, hiver Eva Obdrup bogen ’Ydmygelsen der forsvandt – da Danmark fik A-kasser’ frem. En bog som Arbejdermuseet og Min A-kasse fik udgivet i 2015. Hun kalder bogen klog læsning – og opfordrer til at se på historien inden man fra politisk side river alt det ned, som møjsommeligt er bygget op.

”Bogen handler om, hvordan man har set på ledige og behandlet dem gennem tiden, og så fortæller den, hvor langt a-kasserne har bragt os på det område. Den er en god påmindelse om, at vi skal passe på det, som vi har brugt rigtig mange år på at bygge op. Et dagpengesystem er ikke en social foranstaltning. Det er et forsikringssystem, og man skal passe på, hvilke vilkår man lægger ind i det system,” siger Eva Obdrup, der mener, at der er en stigende tendens til at bruge dagpengesystemet til at føre andre politiske dagsordener.

”Forsikringsordningen er jo tænkt som, at den skulle dække den enkelte arbejdstager. Punktum. Men som tiden går, kommer der flere og flere forbehold ind. Så skal vi se på om medlemmerne er forsørgere; så skal vi se på, hvor de har opholdt sig; og så skal vi se på, om de er straffet for bandekriminalitet. Det er uforståeligt, at man kan behandle vores system sådan. At man kan bruge det til at gennemføre alle mulige andre politiske dagsordener. Senest med opholdskravet”.

Ros til Dybvad

Ifølge Eva Obdrup har man fra politisk hold for nyligt – og meget glædeligt – mistet et af sine hovedargumenter for at kunne behandle dagpengesystemet, som man vil. Hun refererer til, at Finansministeriet er begyndt at holde udgifterne til dagpenge op imod udgifterne til kontanthjælp, når de skal regne på, om dagpengesystemet er en under- eller overskudsforretning.

”Så nu har vi sort på hvidt fra ministeriet, at når ledigheden er lav, så er er dagpengesystemet en overskudsforretning for staten. Så der er ikke længere dækning for at sige, at staten poster vildt mange penge i det her system, så derfor kan vi gøre med systemet, som det passer os. Den nye beregningsmetode fra Finansministeriet er noget af det bedste, der er sket længe”.

Når Eva Obdrup skal fremhæve noget andet godt, som er sket på området de seneste år, nævner hun dengang, da daværende direktør i DI Karsten Dybvad offentligt advarede om at skære yderligere i dagpengesystemet.

”Det var simpelthen en super-god og stærk udmelding fra en arbejdsgiverorganisation. Det er så meget værd, når en som Karsten Dybvad siger, at nu er grænsen altså nået for, hvor meget man kan sænke kompensationsgraden og file på dagpengeperioden”.

Ellers finder Eva Obdrup det umiddelbart lettere at nævne initiativer, som har forringet systemet. Da dagpengeperioden blev afkortet, var det ikke mindst 3F’erne, der faldt ud af systemet; og forringelserne af efterlønnen har også gjort ondt på murerne, rengøringsassistenterne og de andre grupper i 3F. Derudover finder Eva Obdrup det også dybt beklageligt, at den del af flexicuritymodellen, der handler om den aktive arbejdsmarkedspolitik, er blevet udsat for alvorlige besparelser.

”Vores medlemmer oplever, at det kan være sværere at få relevant opkvalificering i de perioder, de er ledige. Desværre - for det, at vi kan hjælpe vores ledige til at blive dygtigere i deres hjemsendelsesperioder, er et meget vigtigt redskab til at holde dem tæt på arbejdsmarkedet. Uddannelse er noget vores 65 afdelinger satser meget på – lige fra AMU-kurser over læse/regnekurser til danskundervisning. Og det er bare blevet sværere over årene,” siger Eva Obdrup.

Vores struktur er en styrke

På den positive skala fremhæver hun til gengæld det gode samarbejde med kommunerne om både uddannelsesdelen og jobformidlingen.

”Vi har et godt samarbejde med langt de fleste jobcentre. Fx fungerer det rigtig fint med fællessamtalerne. Det skyldes ikke mindst, at alle vores afdelinger kan opbygge stærke netværk sammen med kommunerne – når man ser på et landkort passer 3F’s struktur jo rigtig godt til den struktur, som jobcentrene har".

Eva Obdrup vil blandt andet gerne kendes blandt medlemmerne på et ord som ”nærhed”. Og det hjælper 3F’s struktur også på.

”Det betyder så meget, at vi er lokalt forankret og er der, hvor medlemmerne er. Jeg ser det også som en stor styrke og som en del af vores dna at være en faglig a-kasse. Vi har et vigtigt samspil i vores 65 afdelinger, hvor der både er a-kasse og fagforening. Vi bruger hinandens kompetencer og viden. A-kassen får jo fx en uvurderlig viden om det lokale arbejdsmarked, og vi får kontakt til arbejdsgiverne via fagforeningen og hele det tillidsrepræsentantsystem, der er,” siger Eva Obdrup og understreger, at den opbygning kun har styrket arbejdet med at føre 3F’s strategiske mål fra 2016 ud i livet – om at satse systematisk på jobformidling i samtlige afdelinger.

”Vi har altid arbejdet med jobformidling, men for tre år siden begyndte vi at arbejde meget mere systematisk med det og måle på det. Det betyder bl.a., at vi over de senere år har formidlet over 5000 job, hvor vi direkte har matchet et cpr-nummer med et cvr-nummer. Hele organisationen ser det som vores fornemmeste opgave at sikre vores medlemmer en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. En opgave som vi kan blive endnu bedre til at løfte med det a-kasseforsøg, som snart går i gang. Derfor tror jeg også, at det om ti år – blandt andet via forsøget – er blevet tydeliggjort fuldstændig, at a-kasserne er dem, som hjælper folk i job ”.