Debatindlæg

Tusinder rammer dagpengemur

Tusinder af lønmodtagere står til at miste dagpengene, hvis Folketinget sætter dagpengeuret i gang igen. - Lad uret være i stå og sæt gang i videreuddannelse, opfordrer direktør i Danske A-kasser Verner Sand Kirk og formand i HK Hovedstaden Christian Grønnemark i Politiken.

Stopur i hånd

Tusinder af arbejdsløse lønmodtagere står 1. september med blikket rettet stift mod, at de mister retten til at modtage dagpenge fra deres a-kasse, hvis det såkaldte dagpengeur, sættes i gang igen om et øjeblik. For næsten 9.000 modtagere af dagpenge vil blot have højest et halvt år tilbage på ydelsen, viser vore beregninger.

Risikoen for et massivt dagpengestop opstår, hvis dagpengeuret startes igen. Folketinget besluttede at sætte uret i stå, da coronakrisen ramte Danmark. Der blev indført det, som i fagsprog kaldes ”død periode,” hvor ydelserne fra a-kassen ikke tæller i den enkelte lediges regnskab. Men nu aflives den døde periode, og uret tæller fra 1. september nedad igen. Det vil have alvorlige konsekvenser for den enkelte lønmodtager.

Derfor anbefaler vi Folketinget at lade dagpengeuret stå stille, i hvert fald indtil nytår. En socialdemokratisk regering bør efter vores mening absolut ikke sætte gang i dagpengeuret netop i den nuværende situation. I stedet bør regeringen hurtigst muligt indkalde Folketingets partier til forhandlinger om at forlænge den døde periode, som blev indført, da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned i marts.

For det første er der under corona alene i hovedstadsområdet kommet i omegnen af 10.000 lønmodtagere i kategorien af nyledige. Det er folk, som er blevet afskediget som direkte konsekvens af nedlukningen. Det gælder for eksempel en række faggrupper i lufthavnen, i rejsebranchen samt ikke mindst i hotelbranchen og detailhandlen.

For det andet er det grundigt dokumenteret, at indsatsen for at hjælpe de ledige tilbage i job over de seneste år er blevet forringet. I rå tal er aktiveringsomfanget i dag er blot en tredjedel af, hvad det var i 2011. Den aktive arbejdsmarkedspolitik er droslet ned til et minimum, og alt for mange ressourcer bruges på at holde samtale efter samtale med de ledige og dokumentere indsatsen.

Det er det stik modsatte af, hvad politikerne har ønsket. Det er en katastrofal udvikling.

Beskæftigelsesindsatsen skal omkalfatres, så de ledige i endnu højere grad videreuddannes og opkvalificeres til de job, som nu er og bliver ledige. Derfor opfordrer vi regeringen til at sætte skub på den nye og rigtigt fremsynede mulighed for, at ledige kan modtage 110 procents dagpenge, hvis de uddanner sig i brancher med gode jobmuligheder. Den nye plan skal have al mulig luft under vingerne.

Efter de nuværende regler skal jobcentre og a-kasser holde en mængde samtaler og forløb for de nyledige, mens arbejdsløse med længere ledighedsforløb kommer bagest i køen. Det er ikke rimeligt overfor ledige, som nu står til at ryge ud af dagpengesystemet

Vores råd til regeringen er derfor klart: Lad dagpengeuret stå stille indtil videre, sæt med en reelt aktiv beskæftigelsesindsats gang i opkvalificering af de ledige. Det har og får virksomheder i både den private og den offentlige sektor afgørende brug for.