Regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform og seniorførtidspension klientgør i titusindvis af danskere og øger vilkårligheden i, hvem der kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Samtidig risikerer man, at mange glider over i en anden form for offentlig forsørgelse. Derfor er regeringens reformforslag ligeså uspiseligt, som forventet, mener AK-Samvirke.
Seniorførtidspensionen er af regeringen udset til at skulle være det fejeblad, som samler de nedslidte danskere op, der ikke kan holde til at arbejde til, de er knap 70 år. Men Seniorførtidspensionen er blot et, til lejligheden, opfundet begreb, som der i realiteten ikke er noget nyt i – ud over at man lover hurtigere sagsbehandling.
Hvis regeringens planer bliver gennemført, skal de danskere, som søger den såkaldte seniorførtidspension, stadig testes og forhøres af socialrådgivere, sagsbehandlere og gennemgå talrige lægeundersøgelser af forskellige læger. AK-Samvirke er derfor bekymret for, at regeringens forslag er med til at klientgøre de mange danskere på arbejdsmarkedet, som har brug for at trække sig tilbage.
”Forslaget er præcist så råt, som vi havde forventet. Regeringen har, til lejligheden, opfundet ordet seniorførtidspension, og det er et umanerligt dårligt bytte for de titusindvis af danskere, som i fremtiden ikke kan klare at arbejde, til de bliver 70 år,” siger Morten Kaspersen, formand for AK-Samvirke:
”Man klientgør med ét slag en meget stor gruppe danskere. Fra at man selv havde været med til at finansiere en del af sin tilbagetrækning, skal man nu stå med hatten i hånden overfor socialrådgivere, læger og andre myndighedspersoner, som skal afgøre om du må trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er ikke rimeligt overfor de svageste i samfundet. Dog er jeg glad for, at regeringen nu vil gøre noget for at få folk hurtigere igennem førtidspensionssystemet – hvis det hjælper på sagsbehandlingstiden at finde et nyt navn, er det ok med mig.”
Som et plaster på såret laver man en ny ordning, der med stor sandsynlighed bliver svær at administrere, mere bureaukratisk, har en indbygget vilkårlighed i forhold til, hvem der får ret til seniorførtidspension, og som ikke bliver nævneværdig billigere for samfundet end efterlønsordningen
Morten Kaspersen
Vilkårlighed erstatter retsprincipper
Morten Kaspersen forudser, at seniorførtidspension, som følge af en voldsom stigning i antallet af ansøgere, samtidig vil betyde en eksplosion i vilkårligheden for, hvem der kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi ens tilbagetrækning vil blive afgjort af f.eks. læger og socialrådgiveres individuelle vurderinger, som skal foretages under et stor arbejdspres fra de mange sager:
”Vi risikerer helt konkret to ting. For det første vil vi se en øget grad af vilkårlighed, fordi det pludselig bliver afgørende, hvilken kommune du bor i, hvilken socialrådgiver du har og hvilken læge, som vurderer dig. Konsekvensen er at to ens personer, risikerer at få to forskellige afgørelser. For det andet vil vi se, at folk ryger over i andre ordninger, om det så er flexjobydelse, sygedagpenge eller kontanthjælp. Derfor er der en overhængende risiko for, at regeringens forslag om seniorførtidspension ikke løser noget som helst problem i forhold til at skære i udgifterne,” slår Morten Kaspersen fast og konkluderer:
”Resultatet er, at regeringen på den ene side nedlægger efterlønsordningen, der fungerer godt, og som er nem og billig at administrere, og som et plaster på såret laver man en ny ordning, der med stor sandsynlighed bliver svær at administrere, mere bureaukratisk, har en indbygget vilkårlighed i forhold til, hvem der får ret til seniorførtidspension, og som ikke bliver nævneværdig billigere for samfundet end efterlønsordningen. Det eneste, vi med sikkerhed kan sige, er, at socialrådgivere og speciallæger bliver yderligere belastet og måske ligefrem en mangelvare, ” vurderer Morten Kaspersen.
