Danske A-kasser: Vi vil vædde på, at Radikales efterlønsforslag ikke holder stik

For nylig offentliggjorde de radikale en 2030-plan med et forslag om helt at afskaffe efterlønnen. Forslaget er både urimeligt og baseret på fatamorgana-tal, så vi håber inderligt, at det ikke får politisk medvind.

Det urimelige ligger i, at man vil fjerne en nødventil, som folk kun vælger, hvis de virkelig ikke kan arbejde og ikke kan få de mere attraktive alternativer, som Seniorførtidspension eller Arne-pensionen. Fordi de enten ikke er syge nok eller ikke har været længe nok på arbejdsmarkedet. 

Forslaget forventes at skaffe 18.000 flere i arbejde samt give en besparelse på otte milliarder kroner. Forventninger som er helt hen i vejret og meget langt fra virkeligheden. Et rent synsbedrag.

Årsagen til at vi kalder efterlønsordningen for en nødventil er, at den allerede er blevet så voldsomt forringet gennem årene, at ydelsen nu er så lav, at man kun vil vælge den af nød. Tro os – fordommene om, at det er rørige, golfspillende tandlæger, der er på efterløn, er meget langt fra virkeligheden.

Fatamorganaet består i, at forslaget forventes at skaffe 18.000 flere i arbejde samt give en besparelse på otte milliarder kroner. Forventninger som er helt hen i vejret og meget langt fra virkeligheden. Et rent synsbedrag.

Færre på efterløn

Radikale bygger deres effektvurderinger af en afskaffelse på et svar fra finansministeren på et folketingsspørgsmål. Men det bliver det jo ikke nødvendigvis rigtigt af.

For hvis man nøgternt ser på udviklingen fra nu af og frem til 2029, hvor de radikale siger, at afskaffelsen skal ske, så er vores bedste bud, at der til den tid højest er 10-15.000 på efterløn, og derudover vil det være naivt at tro, at de alle sammen kan arbejde. 

Vores bud på udviklingen bygger på en række faktorer, der trækker i retning af, at der fremover vil være langt færre på efterløn, end der er nu.

Mere attraktive alternativer

For det første har der i de sidste mange år løbende været et markant fald i antallet på efterløn. Det sløres dog af, at der lige nu - på grund af den tekniske indfasning af højere efterløns- og pensionsalder - er 3,5 årgange på efterløn i stedet for de tre årgange, der normalt er på efterløn.

For det andet viser vores opgørelser, at der i 2029 kun vil være halvt så mange som nu, der betaler til ordningen og overhovedet vil kunne overgå til efterløn. Og en meget stor andel af dem ønsker slet ikke at komme på en lav efterløn. De går primært efter den skattefri beskæftigelsespræmie og ser kun efterløn som en absolut nødløsning.

Der sker en kraftig modregning i efterlønnen for al pensionsopsparing, mens der i Arne-pensionen kun modregnes for opsparinger over cirka to millioner kroner.

For det tredje har vi som nævnt to ordninger for nedslidte, der er mere attraktive end efterlønnen. Dels Seniorførtidspensionen, hvor man godt nok skal igennem en lægelig vurdering, men ellers får betydeligt mere udbetalt. Derudover vil Arne-pensionen også være mere gunstig for de fleste – også selv om efterlønssatsen er højere.

Forklaringen på dette er, at der sker en kraftig modregning i efterlønnen for al pensionsopsparing, mens der i Arne-pensionen kun modregnes for opsparinger over cirka to millioner kroner.

For det fjerde vil efterlønsbeløbet for dem, der i dag kan få mest i efterløn, være væsentlig lavere i 2029 og dermed være endnu mindre attraktiv, end den er i dag. Medlemmerne fra det gamle LO-område, som i dag har lavere pensionsopsparinger end funktionærgrupper, vil få væsentligt mindre udbetalt i efterløn, når vi kommer til 2029. Af den simple grund, at de så har betalt ind til deres pensionskasse i syv år mere plus forrentning – og dermed bliver modregnet mere i en efterløn.

Kan ikke være det bekendt

Så med alt det vi kan se i pipelinen, så vil vi godt vædde på, at der ikke vil være flere end de nævnte 10-15.000 på efterløn i 2029. Set i det lys, er det jo interessant at høre, hvordan afskaffelsen af ordningen skal skaffe 18.000 flere i arbejde.

Også fordi de, der vil være tilbage på efterlønnen, altså er de virkelig nedslidte. For ellers vælger man simpelthen ikke den vej.

Afskaffelsen har slet ikke de samfundsøkonomiske konsekvenser, som der påstås.

Allerede i dag kan fx en sygeplejerske eller en pædagog kun få 7-9000 kr. om måneden i efterløn før skat og den obligatoriske betaling til a-kasse, mens en arbejder fra LO-området måske kan få 13-14.000 og som nævnt væsentligt færre penge om syv år. 

Hvis det ikke allerede står klart, så vil vi godt nævne, at der altså er langt fra en løn på måske 35.000 kroner ned til 7.- eller 9.000 kroner. Den nedgang vælger man næppe for sjov. 

Så lad nu efterlønnen bestå. Både fordi afskaffelsen slet ikke har de samfundsøkonomiske konsekvenser, som der påstås. Og også fordi vi simpelthen ikke kan være andet bekendt over for de mennesker, der bør have en nødventil, selv om den for længst er blevet forringet alt for meget.