Repræsentantskabsmøde: Torben Poulsens beretning

BERETNING (i uddrag)
v/ Formand Torben Poulsen
AK-Samvirkes ordinære repræsentantskabsmøde 29/9 2016

I dag er det 1 år og 4 dage siden, at vi sidst holdt repræsentantskabsmøde i AK-Samvirke. Og man må sige, at de forgange 369 dage har været heftige: Siden sidst har Dagpengekommissionen leveret sit oplæg til et nyt dagpengesystem. Et oplæg der næsten over natten blev til en politisk aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om et nyt dagpengesystem. En politisk aftale som de Radikale siden tilsluttede sig. Lovgivningen er blevet produceret og udrullet. Et nyt dagpengesystem er nu snart en realitet.

Oveni har vi taget hul på beskæftigelsesreformens sidste etaper: De over 100.000 nye fællessamtaler er nu virkelighed – på papiret i hvert fald. Internt har vi arbejdet videre med vores image og vores kvalitet. Og senest er vi gået i gang med at fordøje Regeringens oplæg til 2025-plan på dagpengeområdet. Det har kort sagt været 12 måneder med nok at se til.

Mange udfordringer, men også mange resultater.

[DAGPENGEREFORM]
Lad mig starte med dagpengereformen. Det er nok ingen hemmelighed, at resultatet ikke blev helt, som AK-Samvirke havde håbet.

Målsætningerne for dagpengekommissionen var ellers de helt rette: Et nyt dagpengesystem, skulle sikre:

Tryghed for de dagpengeforsikrede.
At systemet forenkles.
Og at dagpengesystemet passer til et moderne fleksibelt arbejdsmarked.

Ja tak! De målsætninger er vi enige i. Og det nye dagpengesystem indeholder også en række klare forbedringer. Det skal jeg være den første til at slå fast. Lad mig bare pege på:

Muligheden for at forlænge dagpengeperioden fra 2 til 3 år.
Den fleksible genoptjening - og at alle timer tæller.
Forbruget i timer fremfor i uger.

Men samtidig må man også konstatere, at det nye dagpengesystem ikke rigtigt når i mål på de øvrige målsætninger:

At systemet skal være mere enkelt og mere gennemskueligt
Og at dagpengesystemet skal passe bedre til nutidens arbejdsmarked.

Om dagpengereformen for alvor får løst udfaldsproblemerne - er vi langt fra sikre på. Færre vil falde ud, ja – men alt for mange falder fortsat ud. Der er politisk givet håndslag på, at man vil følge udviklingen. Det er et håndslag, vi fra Samvirkes side vil følge helt til dørs. Det er et løfte herfra.

Med dagpengereformen får vi desværre heller ikke forenklet dagpengesystemet. Systemet bliver kun mere komplekst med det nye månedsudbetalingssystem. Nu blander man timer, uger, måneder og indkomst sammen. Og nu introducerer man en ”gætteperiode” i den sidste del af måneden. Det vil føre til reguleringer af en anden verden. Det bliver lidt af en opgave at vejlede medlemmerne – og det bliver administrativt tungt hver måned at sende dagpengerettelsesbreve, træffe afgørelser og indberette tællerdata. Det er ærgerligt, at det blev sådan. For med dagpengereformen kunne man have valgt at gå en anden vej – man kunne have valgt at lette administrationen og sikre, at systemet blev til at forstå for den enkelte. Men man valgte forenklingen fra.

Det blev ikke gjort med AK-Samvirkes velsignelse. Faktisk pegede vi igen og igen på det problematiske i månedsmodellen. Og vi advarede mod at bytte det nuværende system – der jo på mange områder faktisk fungerer godt – ud med et nyt, dyrt system, og administrativt tungt system. For vi har ikke sikkerhed for, at det nye system vil give os den digitaliseringsgrad, som vi har i dag. Eller de administrative fordele, som vi har i dag.

Og det bliver sværere for medlemmerne at gennemskue, hvad de vil få udbetalt i dagpenge hver måned. Og nogle medlemmer vil blive ramt på udbetalingen. Vi kom desværre ikke af med månedsmodellen. Men vi vil blive ved med at pege på forhold, der kan forbedre månedsmodellen og dagpengesystemet som sådan. Det er endnu et løfte herfra.

Endelig er der målsætningen om, at tilpasse dagpengesystemet til vores moderne arbejdsmarked, hvor rigtig mange mennesker ikke bare arbejder 37 timer om ugen. Det er ikke nogen nem opgave at stå med – og det måtte Dagpengekommissionen jo også sande. Håndklædet blev smidt i ringen og arbejdet henlagt til et nyt udvalg, der barsler med nye regler for selvstændige, freelancere og så videre i første halvdel af 2017.

AK-Samvirke bidrager til arbejdet gennem forskellige følgegrupper. Opgaven bliver ikke lige løst på en formiddag. Og det er for tidligt at sige noget som helst kvalificeret om, hvordan det ender. Men jeg kan godt love, at det bliver interessant. Det er et helt centralt område, at få bokset på plads. Og det bliver ikke mindre vigtigt i fremtiden.

AK-Samvirke har været på stikkerne, hvad angår dagpengereformen. Vi tegnede konsekvenserne op, hvis Dagpengekommissionens månedsmodel for de supplerende dagpenge blev til virkelighed. Det viste sig at være godt givet ud. Der blev lyttet og modellen blev taget af bordet. I hvert fald for nu.

I forbindelse med lovgivningsprocessen udarbejdede vi et omfattende høringssvar. Et seriøst og kvalificeret indspark. Et indspark hvor vi gav udtryk for vores bekymringer. Og hvor vi igen opfordrede politikerne til at tænke sig grundigt om.

Der blev desværre ikke lyttet. Det var ærgerligt. For hvis venner og fjenderhavde lyttet bare lidt, så kunne vi faktisk have landet et meget bedre resultat.

Men vi fik heldigvis indflydelse senere i processen. Da forliget om det nye dagpengesystem var på plads, begyndte arbejdet med at udmønte forliget i love, regler og vejledninger. AK-Samvirke blev bedt om at understøtte a-kasserne i at IT-implementere det nye dagpengesystem, og særligt elementet om de ”fælles tællesystemer”.

Det førte til dét, jeg tror, at alle efterhånden kender som ”kogebogsprojektet”. AK-Samvirke har stået i spidsen for et projekt, hvor a-kasserne kunne samles om at drøfte udmøntningen af det nye dagpengesystem. Og klæde IT-leverandørerne på til at sætte systemerne rigtigt op.

Det har været en særdeles god proces. Det har givet indsigt og – ikke mindst –indflydelse. Det har givet mærkbare resultater. Det har givet respekt og anerkendelse. Det har slet og ret givet en markant bedre udmøntning af loven.

Og så har det været et smukt eksempel på, hvad a-kasserne kan løfte, når vi løfter i flok. Når man sætter de bedste hoveder fra a-kasserne sammen, så samler man imponerende meget brainpower! Der er virkeligt leveret et fremragende stykke arbejde fra alle a-kasser. Og jeg vil gerne sige jer alle tak for at have stillet jeres bedste folk til Samvirkes rådighed. Og tak for at I har prioriteret opgaven i en ellers travl tid. Og når jeg nu er ved roserne, vil jeg også gerne sige tak til sekretariatets folk. Der er virkelig arbejdet igennem hen over foråret.

Jeg vil godt at love jer, at indsatsen vender 10-fold tilbage. Jeg tør slet ikke begynde at tænke i, hvilke ulykker, der kunne have ramt os, hvis vi ikke havde været på banen. Hvis vi ikke havde tygget alle detaljerne i det nye dagpengesystem igennem på forhånd i mødelokalerne på Nørre Farimagsgade. Og hvis de mange problemer, som vi stødte på undervejs, ikke var blevet bragt videre til STAR, så der kan tages hånd om dem, inden vi sætter det nye dagpengesystem i gang næste år. Det betyder ikke, at alt herfra bliver en dans på roser – slet ikke. Men det betyder, at vi har et langt stærkere udgangspunkt at implementere reformen på end ellers.

Som en sideeffekt har vi i processen fået styrket samarbejdet a-kasserne imellem. Nye netværk, kontakter – ja vist sågar venskaber – er blevet knyttet. Det får vi som branche også glæde af i fremtiden.

[BESKÆFTIGELSESREFORM]
Men reformglæderne stopper jo ikke med dagpengereformen. Også beskæftigelsesreformen har fyldt i det forgangne år. A-kasserne gav fra start håndslag på, at vi var klar til reformen – til tiden. Allerede sidste sommer var vi parate til at møde op i landets jobcentre, når der blev kaldt. Og vi var klar fra dag 1.

Invitationerne væltede dog ikke ind fra start. Men langsomt er samtalerne blevet en realitet. Jeg ved godt, at det stadig ikke er alle samtaler, der bliver holdt. Men det er mit indtryk, at det går fremad. Og oveni er det mit klare indtryk, at de samtaler, der så faktisk bliver holdt, er en gevinst for alle. En win – win – win! For a-kassen, jobcentret og – ikke mindst – den ledige.

1. juli sagde vi goddag til en fællessamtale mere. Og ligesom vi var klar i sommeren 2015, så var vi også klar i sommeren 2016. Helt klar!

A-kasserne er godt rustede til samarbejdet med jobcentrene. Både på medarbejderplan og på det ledelsesmæssige plan. Der er her i foråret blevet afholdt et lederudviklingsforløb, som AK-Samvirke har stået for sammen med en række eksterne undervisere. Stort set alle a-kasser har deltaget i forløbet. Og tilbagemeldingerne har været rigtig positive. Det er godt at se, at lederudvikling er prioriteret. Det er jo i sidste ende den enkelte leder, der skal sikre, at a-kassen leverer det, den skal.

[IT – DEN NYE KAMPPLADS]
IT området er blevet den nye kampplads i vores verden. Hvis man læser referaterne fra bestyrelsesmøderne i AK-Samvirke, kan man godt umiddelbart tænke, at vi snakker meget teknik og tandhjul. Og ikke så meget politik. Virkeligheden er, at meget politik er gemt i de mange IT-detaljer. Der vil også i fremtiden være nye kampe på det her område. Vi er godt rustet til at kæmpe dem. Og vi er parate til kamp. Både de små og de store kampe.

[2025-PLANEN]
Og når nu vi er i gang med at kigge på kamp-arenaer. Så er der også lige Regeringens 2025-plan. En helhedsplan med mange ubehagelige enkeltdele. På vores område står det slemt til. Og jeg synes faktisk også, at det er lidt ufint. Det er ufint, at løbe fra dagpengeforliget, inden det er trådt i kraft.

Det er mindre end et år siden, at man indgik en bred politiske aftale, som skulle sikre ro og tryghed på dagpengeområdet. Men man må som bekendt aldrig undervurdere politikernes energi og flid, når det handler om at pille ved dagpengesystemet. Og man må sige, at der bliver hugget en hæl og klippet et par tæer: Gennem forskellige tiltag udhules dagpengenes kompensationsgrad - både direkte og indirekte.

Direkte gennem mindre-regulering af dagpengesatsen. Indirekte gennem skattelettelser målrettet mennesker i beskæftigelse.

A-kasserne dunkes oven i hovedet med et nyt såkaldt ”effektiviseringsbidrag” til staten på 2%. Og ministeren svar på kritik er sat på automatpilot: A-kassernes må blot effektivisere som alle andre. Det er faktisk en anelse provokerende først at vælte en masse nye opgaver og IT-udgifter i hundrede-millions-klassen i hovedet på os. For så bagefter hånligt at påstå, at man da sagtens finder 2% i effektiviseringer, som alle andre. Hvis der er nogen, der har effektiviseret, så er det a-kasserne.

Og så er der forringelserne for de nyuddannede. En gruppe, der vel havde betalt deres del af prisen med dagpengereformen.

Og løftebruddene slutter jo ikke med dagpengereformen. Jeg synes også, at det er ufint at løbe fra efterlønsaftalen fra 2011 med massive forringelser af seniorjobordningen. De små 500.000 mennesker, der i 2012 valgte at blive i efterlønsordningen, de gjorde det jo blandt andet med en forventning om en fornuftig seniorjobordning. Det skal de ikke slippe helt let fra. Og jeg fornemmer også, at mange er parate til at sige fra her. Og kan se vigtigheden i, at vi står skulder-ved-skulder som branche. Vi skal alle gøre vores indflydelse gældende, hvor vi kan. Og vi skal alle råbe op, hvor det giver mening. AK-Samvirke har allerede været offensivt ude og sige højt og klart fra.

Vi presser på og gør vores indflydelse gældende, hvor vi kan. Og vi skal løfte opgaven sammen. Sammen kan vi flytte meget. Og her er der virkelig et område, hvor vi alle har en klar fælles interesse i at få Regeringens planer taget af bordet.

Lad mig pege på tre andre områder, der kommer til at kræve vores opmærksomhed i den nærmeste fremtid: Ny tilsynsmodel, EUs kommende dataforordning og EØS-området:

[NYT TILSYN]
Inden længe vil STAR præsentere a-kasserne for sine nye kontrol- og tilsynsmodeller. Modeller der har fokus på a-kassernes udbetalinger og de lediges jobsøgning. Og til næste forår kommer turen så til rådighedstilsynet. AK-Samvirke har fået sin egen plads i Tilsynsrådet fra årsskiftet. Det er jeg glad for – det bliver ét af de steder, hvor vi kommer til at kæmpe for, at tilsynet i STAR bliver tilrettelagt fornuftigt.

Vi er i fuld gang med at drøfte de nye kontrol- og tilsynsmodeller med STAR. Selv om drøftelserne foregår i god ro og orden, er de dog ikke i tvivl om, hvor vi står. Og om at vi står fast.

I maj måned kom vi af med opholds- og bopælskontrollen. Efter massivt pres fra AK-Samvirke. Og efter at vi havde dokumenteret, at kontrollen slet, slet ikke stod mål med resultaterne. Det er jeg glad for. Det er I helt sikkert også. For det viser, at det giver noget at stå fast – også på den lange bane.

[EU-DATAFORORDNING]
I 2018 træder en ny EU-dataforordning i kraft. Forordningen vil kræve, at vi har styr på de data vi ligger inde med om medlemmerne. Og på de data vi henter fra andre eller videregiver til andre om medlemmerne. AK-Samvirke har fra dag 1 sat fokus på forordningen.

Vi holdt i maj måned en temadag om den nye forordning – hvor vi blandt andet diskuterede, hvad der fremover kræves af a-kasserne, og om der er behov for fælles brancheinitiativer. Og vi har nu nedsat en arbejdsgruppe, som skal tage diskussionerne videre og være med til at brede viden om forordningen og dens implementering ud til alle medlems-kasser. Der er ingen tvivl om, at der venter en stor opgave for os alle, og at vi skal hurtigt i gang.

[EØS]
Endelig skal der i 2017 arbejdes med at rulle et nyt EU-sagshåndteringssystem på EØS-området ud. EESSI-systemet, som det bliver kaldt, skal erstatte de mange EU- og EØS-blanketter der sendes mellem landene hver dag. Meningen er – som altid – at det skal blive nemmere at udveksle informationer. Vi er med i projektet og vil arbejde for, at der bliver taget højde for a-kasserne i udviklingen af systemet.

Og vi vil selvfølgelig også trække på det gode netværk vi har med vores nordiske samarbejdspartnere.

[IMAGE]
Sidst vi var på årskonference stod der image på programmet. Det gør der til dels også på årets konference. Og der er heldigvis sket meget på området siden sidst. Image- og kvalitetsudvalget har nedlagt sig selv efter at have afleveret en grundig og veludført interessentanalyse og oplæg til et nyt branchebenchmark.

I kender alle interessentanalysen. Den slår med syvtommer søm fast, at AK-Samvirke er en interessevaretager, der står respekt om. Vi har hold i billetterne. Vi er konstruktive i samarbejdet med myndighederne. Men vi kan også sætte en offensiv dagsorden, når der er behov for det. Vi slår alt i alt hårdere end vores vægtklasse berettiger til. Men der peges også på nogle opmærksomhedspunkter.

Der eksisterer nogle myter:

At vi ikke er effektive administratorer.
At vi holder hånden over vores medlemmer og beskytter dem mod arbejde.

De myter skal vi gøre til skamme. Og samtidigt skal vi fortælle historien om a-kasserne og vores bidrag til samfundet! Vi skal brande! Bestyrelsen har besluttet at iværksætte en handlingsplan på området.

Men det med vores image er jo ikke kun et brancheforeningsspørgsmål. Det handler om os alle sammen, der er her. Alle A-kasserne. Interessentanalysen viste meget klart, at omverden ikke kan skille de enkelte a-kasser fra hinanden. Vi står og falder sammen som de tre musketerer. Det er én for alle og alle for én. Hvis kasse X gøre noget godt, så kommer det os alle til gode. Og hvis kasse Y optræder uheldigt, så falder det tilbage på os alle sammen.

Det er vigtigt, at vi som branche erkender vores skæbnefællesskab. Derfor er image igen et omdrejningspunkt for årskonferencen senere i dag. Men i år skal det særligt handle om de enkelte a-kasser og hvordan vi hver især kan bidrag til vores fælles image. Jeg glæder mig til diskussionerne. Og jeg glæder mig til det efterfølgende arbejde.

[SEKRETARIATET]
Også i AK-Samvirkes sekretariat blæser der nye vinde. Rent faktisk er der i dag kun 3 medarbejdere med mere end 3 års anciennitet. Det er i sandhed nye tider.

Vi har siden sidste repræsentantskabsmøde sagt farvel til Ingmar Jørgensen, der er gået på efterløn. Og sagt farvel til Troels Nipper Nielsen, der er blevet kommunikationschef i FTF-A. Gode kræfter som vi har været glade for, og som begge har bidraget med meget. De skal have tak for indsatsen!

Vi har sagt goddag til Heidi Lindholm, der kommer fra FTF-A. Og Tina Lildal-Granås, der kommer fra FOA. Endelig har vi sagt goddag til Simon Bauer, der i dag er vores kommunikationschef. Simon har en fortid i Min A-kasse. Dermed er vi igen oppe på fuld bemanding efter en periode med et ubesat årsværk.

Det er min klare opfattelse, at vi igen har formået at tiltrække rigtigt stærke folk til sekretariatet. Og det er klart, at så mange nye vil kunne mærkes. På den gode måde! Nye idéer, nye tanker og nye vinkler.

Jeg er helt overbevist om, at vi vil få glæde af det nye hold i mange år fremover. Det vil I også få – det ved jeg.

[AFSLUTNING]
Vi må ikke tro, at der med beskæftigelses- og dagpengereformen er sikret politisk ro på vores område. Det ville være naivt –2025-planen fortæller allerede en anden historie. Oveni oplever vi nye krav fra EU. Og i vores egen lille andedam hviler manges øjne på os.

Vi skal som brancheorganisation værne om a-kasserne i alle sammenhænge, hvor vi har muligheden. Det har vi gjort i det forgange år. Og det vil vi gøre i det kommende.

Jeg glæder mig til at bruge de næste par dage sammen med jer, på det vi alle brænder for: A-kassernes fremtid.

Tak for ordet.