Repræsentantskabsmøde 2019: Formandens beretning

400.000! Det er et stort tal.

Eller det kommer selvfølgelig an på, hvad man opgør.

For er det prisen på en ejerlejlighed i København, så er det ikke et stort tal.Heller ikke for en lejlighed i Fredericia for den sags skyld.

Men i den sammenhæng, jeg tænker på, så er det et både stort og ildevarslende tal.Det vender jeg tilbage til.

Enighed i branchen
For jeg vil begynde et andet sted.Jeg vil begynde med en række udsagn, der kommer fra en flok meget indsigtsfulde mennesker. Udsagnene lyder således:

• ”Udhulingen af dagpengene skal stoppes”.
• ”A-kasserne er de bedste til jobformidling, fordi de kender deres medlemmer”.
• ”Vi er ved at drukne i rigide regler og kontrol”.
• Og ”opholdskravet er symbolpolitik af værste skuffe”.

Citaterne har jeg fra den artikelserie, som igennem det sidste halve år er blevet offentliggjort på Danske A- kassers hjemmeside.

En artikelserie, hvor ledelsen i hver eneste medlems a-kasse har fået mulighed for at komme til orde. Hvor I er kommet til orde.

De er eksempler på udsagn, som der er bred enighed om i vores branche.
Jeg ved ikke med jer, men jeg bliver glad, når jeg, på trods af vores forskelligheder, kan se alle de fælles mærkesager og den enighed, der er i vores branche.

Og jeg bliver glad, når jeg bliver bekræftet i, at vi kan se de samme styrker ved vores system, og vi også kan se de samme farer.

Artiklerne viser, at vi er enige om, at grundpillen i den danske flexicurity-model er et solidarisk dagpengesystem, som alle kan og vil være med i.
Den holdning deler vi alle.Uanset om vi har medlemmer med høj løn og lav ledighed eller medlemmer med lav løn og høj ledighed.

Vi er også enige om, at det er os, der kender vores medlemmer bedst, og derfor er bedst til at få dem i arbejde. Den holdning gælder, uanset om vi er store eller små og uanset, om vi er fagligt afgrænsede eller tværfaglige.

Vi er også alle som én enige om, at opholdskravet er det værste politiske makværk, der er set længe.

For det har været vores fælles udmelding. Lige meget om vi sidder i spidsen for en a-kasse, hvor mange er blevet ramt eller kun ganske få.
Samstemmende har vi meldt ud, at politikerne ikke skal bruge vores dagpengesystem til at føre symbolpolitik og jagte bestemte grupper.

Når jeg bliver glad af at læse om vores fælles mærkesager og holdninger, så er det jo fordi, det bekræfter mig i, at vi er en rigtig stærk branche med et dyrebart ”produkt”, hvis jeg må bruge det ord.En branche og et produkt, som er værd at værne om.

Men også et produkt som Christiansborg spiller hasard med.For desværre virker det som om, at der ikke er én eneste politiker, der har forstået omfanget af dagpengeforringelserne.

At ingen for alvor har forstået konsekvenserne af det, vi kalder ”salami-metoden”.Og her tænker jeg både på de menneskelige konsekvenser for de ledige og på konsekvenserne i forhold til den danske flexicurity-model.

Udhuling af dagpengene
Og nu er jeg tilbage ved de 400.000, som jeg nævnte i begyndelsen.
For som I måske har gættet, så refererer jeg til antallet af danskere, som har en ekstra lønforsikring.Enten via en kollektiv ordning eller via en individuel forsikring.

I 2017 var tallet 273.000. Nu er det 400.000. Det er et ildevarslende tal og en voldsom stigning på kort tid.

Til gengæld er det ikke en overraskende eller uforståelig stigning.
Det er tværtimod fuldt forståeligt, at almindelige danskere, der ser dagpengene blive mindre og mindre værd, føler sig nødsaget til at sikre sig bedre økonomisk, hvis de skulle blive ramt af en fyreseddel.
Og det er forståeligt, at der er a-kasser, der vælger at sætte dette produkt på hylderne.Men vi står med et dilemma her.

For på den ene side er de private lønforsikringer med til at hjælpe vores ledige medlemmer økonomisk og nok også med til at holde nogle af dem i dagpengesystemet.

Og på den anden side er der en gruppe af vores medlemmer, som aldrig vil kunne komme i nærheden af en lønforsikring. Hverken de kollektive eller de privattegnede.

Vi står med dette dilemma, fordi vores politikere lader udhulingen af dagpengene fortsætte.De synes, det er helt okay at blive ved med at svække det ene ben i flexicuritymodellen/sikkerhedsnettet.
Imens det ben, der består af fleksibiliteten for arbejdsgiverne, står urørt tilbage.

Det er en vigtig dagsorden for Danske A-kasser. Derfor har vi i Danske A-kasser de sidste mange år arbejdet benhårdt med den dagsorden.

• Vi har holdt konferencer på Christiansborg.
• Vi har udarbejdet ’salami-notatet’.
• Vi har skrevet til de skiftende beskæftigelsesministre.
• Vi har skrevet til de forskellige partiformænd og arbejdsmarkedsordførere.
• Vi har skrevet til formændene for de faglige organisationer og hovedorganisationer.

Samt søgt at løfte dagsordenen på utallige møder med de nævnte.
Og i forhold til de faglige organisationer og hovedorganisationerne har vi helt klart fået det sat på deres dagsorden

Vi har selvfølgelig også nævnt det for den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgård både via et tillykke- brev, men også direkte på de møder vi har haft med ham.

Men her har den nedslående melding fra regeringen, som fra tidligere regeringer, været, at det er svært at finde penge og opbakning til at gøre noget ved dagpengene lige nu.

Men os skal de nok høre fra igen.Det er noget af det, som jeg gerne vil tale med jer om på vores årskonference.Hvordan det kan lykkes os at få regeringen til at lytte!

A-kasseforsøget
Og der er allerede meget, der lykkes for Danske A-kasser. Det er lykkedes os at rykke den politiske dagsorden med forsøget ’Mere ansvar til a-kasserne’.

De ni a-kasser, som er er med i forsøget, er ved at gøre sig klar, så de fra 1. januar kan agere ambassadører og spydspidser i indsatsen for de ledige på hele branchens vegne.

Med forsøget får vi nu fire år til at vise, at det er os, der kender vores medlemmer og arbejdsmarkedet bedst, og derfor er de bedste til at få medlemmerne hurtigt i arbejde.

Det er en fornøjelse at opleve den optimisme og det store engagement, der er omkring den mulighed, vi har fået.

Jeg kan mærke, at alle er fast besluttet på, at det skal lykkes. At gribe en unik chance for at få flyttet mere ansvar over til a-kasserne.

Også a-kasser, som ikke er med i forsøget, har meldt ud, at de vil gennemføre elementer af forsøget, og at de vil evaluere deres egen indsats.

At de simpelthen vil ”træne med” på sidelinjen, så de også er klar, hvis vi om fire år står i den situation, at den tidlige indsats bliver lagt permanent over til a-kasserne.Det sender et stærkt signal om en branche, som vil det her.

Lige som sidste år vil jeg minde om, at a-kasserne i forsøget vil blive fulgt nøje fra sidelinjen.Vi vil blive målt, vejet og evalueret både midtvejs og til slut.

Vi kommer til at vise, at vi kan løfte opgaven, så vi kan få det maksimale udbytte af den chance og den anerkendelse, som den tidligere regering og forligspartierne gav os.En anerkendelse som de skal have tak for.

Opholdskravet
Vi har også allerede noget at takke den nye regering for.I slutningen af august meldte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ud, at regeringen vil afskaffe opholdskravet, og det var en god melding, en god dag. Også selvom han tilføjede, at det ikke bliver lige nu og ikke med Finansloven for 2020.

Vores holdning er, at en afskaffelse ikke kan komme hurtigt nok!

Opholdskravet skader vores dagpengesystem.Det rammer vores medlemmer, og det trækker enorme administrative ressourcer i a-kasserne.Det er en anormalitet i vores system, og det skulle aldrig have været indført.

Jeg kan forsikre jer om, at vi ikke slipper denne sag, før opholdskravet, er helt væk.

Jeg vil meget gerne kvittere for den store indsats, der er blevet lagt for dagen i kampen mod opholdskravet.

Denne fælles indsats har været et mønstereksempel på, hvad vi kan flytte, når vi står sammen i branchen.

- Når vi argumenterer fagligt og sagligt.
- Når vi står sammen over for politikerne.
- Når vi står sammen i medierne.
- Når vi står sammen om at tale medlemmernes sag - giver dem en stemme.
- Ja selv når vi står sammen og fryser på Christiansborg Slotsplads med et banner og en kop kaffe i hånden.

Den er et eksempel på, at der bliver lyttet, når Danske A- kasser og a-kasserne sammen råber rigtig højt.

Indsatsen førte til, at opholdskravet blev ændret lige før vedtagelsen i december sidste år.Det var jo en halv sejr, som vi knap nok havde turde håbe på.

Men indsatsen førte også til, at partier, som til at begynde med støttede op om opholdskravet, trak deres støtte tilbage og endte med at stemme imod.Faktisk blev opholdskravet vedtaget med det snævrest mulige flertal. Dermed var vejen banet for en afskaffelse.

Som nævnt helmer vi ikke, før afskaffelsen er en realitet.Afskaffelsen skal på bordet i dette års finanslovsforhandlinger.Vi skal arbejde for en hurtig afskaffelse.

Og så skal vi alle arbejde på, at få regeringen og andre til at forstå, at der ikke er brug for en erstatning for opholdskravet.Der er de værn i dagpengesystemet, der er brug for.Og der er ikke noget som helst, som indikerer, at der finder et misbrug sted. Tværtimod.

For selv om antallet af tredjelandsborgere, der er i beskæftigelse i Danmark, er steget med lidt over 60 procent fra 2010 til 2018, så er der i samme periode 35 procent færre tredjelandsborgere, som modtager dagpenge. Det viser en analyse fra Danske A- kasser.
Den analyse tager vi med alle steder, vi kommer.

Det samme gør vi med den analyse, der handler om, at a-kassemedlemmer rammes af bureaukrati i forbindelse med opholdskravet.En analyse som jeres medarbejdere kender alt til, fordi de hver måned har indberettet data til os.

Resultatet af jeres indberetninger er, at ministeren nu anerkender, at opholdskravet er et bureaukratisk monster, som ikke kan administreres.
STAR har lovet os at se på lempelser af EU/EØS-administrationen.Og trækker en afskaffelse ud, så er der vilje til at lette jeres administration hurtigt.

Så langt så godt.

I min beretning sidste år sagde jeg blandt andet: ”Jeg er meget spændt på, hvad vi kan sige om opholdskravet i næste års beretning. Jeg håber, jeg kan sige, at vi også vandt denne kamp”.

Nu kan jeg konstatere, at vores ønske gik i opfyldelse.Det nye ønske er, at opholdskravet for længst er blevet historie, når vi mødes igen om et år.

Regler om selvstændige mv.
Opholdskravets kranke skæbne er ikke det eneste positive, jeg kan nævne fra året, der er gået.

De nye regler om selvstændige, honorarlønnede, freelancere og atypisk ansatte som trådte i kraft den 1. oktober sidste år, vil jeg også betegne som et positivt tiltag.

Det er ikke hver dag, at ændringer i dagpengesystemet giver medlemmerne bedre rettigheder og giver adgang til dagpenge for nye grupper.Men det er sket her.

Og med udgangspunkt i førnævnte artikelserie kan jeg også konstatere, at mange af jer glæder jer over ændringerne.I siger, at de rent faktisk har gjort tilværelsen lettere for nogle af jeres medlemmer.Det er jeg glad for at høre.

Også selv om reglerne har krævet en stor indsats fra jeres medarbejdere, da de skulle udmøntes og omsættes til noget administrerbart.

Det blev ikke til et ”kogebogsprojekt” igen sidste år, men næsten.
For implementeringen af dagpengereformens anden fase om de selvstændige krævede, at vi igen satte os sammen i branchen under ledelse af Danske A- kasser.

Her fandt vi ud af, hvordan reglerne skulle forstås, så de kunne administreres korrekt.Og hvor reglerne skulle justeres, så systemerne kunne sættes hensigtsmæssigt og effektivt op.

Tak for jeres bidrag til det arbejde.Jeg ved ikke, om I har tænkt over det, men det var faktisk med til at sikre, at vi i branchen igen leverede implementering til tiden og uden de helt store problemer.

Nu skal vi administrere selvstændigreglerne på baggrund af SKATs nye og digitale udstilling af medlemmernes årsoplysninger. I GUL, som det hedder, eller Generel Udstillings Løsning.Det er ikke så nemt, som man skulle tro.

For vores administration sker nu med afsæt i regler, der gælder i et helt andet system - nemlig skattesystemet. Det kræver noget helt nyt af os.
Samtidig er det ikke så nemt at omsætte komplekse regler til simpel IT, der kan fungere.Det er vi kommet rigtig langt med, men opgaven har alligevel været stor for de enkelte a-kasser.

Overgangen til EESSI
En anden opgave, der har været stor, har været overgangen til EESSI. Det har især sekretariatet mærket til. Sekretariatet har brugt rigtig meget tid og mange kræfter på at få a-kasserne til at blive klar til tilslutningen til EESSI og RINA, som endelig sker om godt en uge.

Fra den 7. oktober skal a-kasserne administrere EØS-sager i EU’s nye digitale system - EESSI - via det nationale knudepunkt RINA.

Det er EU, der har besluttet, at medlemslandene skal udveksle sager digitalt, og det er EU, der har udviklet et system til det.For digitale frontløbere som a-kasserne er det nye system på mange måder lidt af et skridt tilbage.

Og dyrt er det også.Ikke i den direkte brug men i alt det omkring brugen. Dvs. hosting, drift, test, support, systemvedligeholdelse og systemforvaltning, revision og undervisning.

Sekretariatet har, med jeres accept, sikret, at I bliver tilsluttet RINA så nemt og enkelt som muligt. Så vidt muligt styrer og koordinerer sekretariatet sammen med systemforvalteren alt det praktiske.
Målet er, at I har så lidt arbejde med alt det uden om systemet som muligt.

Sekretariatet følger blandt andet med i nye krav og retningslinjer fra EU. De holder informationsmøder. De indsamler og videregiver brugeroplysninger, og de tilrettelægger og afholder test - og undervisningsforløb. Hermed leverer vi som branche igen god implementering og til tiden.Og vi gør det her igen via vores branchefællesskab.

Forordning 883
Nu vi er ved EU, så vil jeg nævne den heftige debat, der har været det seneste år om, hvilke rettigheder vandrende arbejdstagere skal have, når de rejser rundt mellem EU-lande.

De debatterer i EU, om der skal være adgang til dagpenge efter én dag - én måned eller tre måneder, som der er i dag.Og de debatterer, hvor længe man skal kunne tage sine dagpenge med ud af landet.

I foråret så det jo ud til, at vi ville ende med en aftale, som betød, at man, efter kun én måneds arbejde og medlemskab af en a-kasse, kunne sammenlægge perioder fra et andet EU-land for at optjene ret til danske dagpenge, og at man samtidig ville kunne tage dagpengene med ud af Danmark i seks måneder.

Danske A-kasser var ude med advarsler. Vi mindede om, at danske dagpenge fx er ti gange så meget værd i Bulgarien som i Danmark, samt at kombinationen af hurtig optjening og mulighed for seks måneders eksport af danske dagpenge for alvor kan sætte vores dagpengesystem under pres.

Vores glæde var derfor også stor, da Rådet afviste aftalen, og forhandlingerne blev skudt til hjørne til efter Parlamentsvalget.
Desværre tyder det på, at vi glædede os for tidligt.

For selv om der nu er kommet et nyt parlament, og forhandlingerne om den såkaldte forordning 883 snart går i gang igen forlyder det, at det nye parlament ikke får noget at sige i denne sag.

Det er i stedet besluttet, at man holder fast i den linje, som forgængerne lagde, og som er endnu værre end det forkastede kompromisforslag.
For parlamentets holdning, både før og nu, er, at det kun skal kræve én dags arbejde og medlemskab af en a-kasse, før man kan sammenlægge perioder fra et andet EU-land for at optjene ret til danske dagpenge.
Kombineret med en lang eksportperiode vil dette kunne være endnu et anslag mod vores danske dagpengesystem.

Jeg vil gerne understrege, at Danske A- kassers skepsis og frygt omkring ændringerne i forordningen ikke bunder i, at vi er imod arbejdskraftens frie bevægelighed. Bestemt ikke.

Men jeg er bange for, at det kan blive for attraktivt for eksempelvis en bulgarer at tage danske dagpenge med sig hjem i et halvt år.Det svarer trods alt til, at man som dagpengemodtager får 180.000 kroner om måneden her i Danmark.

Derudover er jeg bange for, at ændringerne kan føre til hovsaløsninger og symbolpolitik fra politisk hold.Symbolpolitik a’ la opholdskravet fordi der skal signaleres, at politikerne gør noget for at forhindre misbrug.Men hvor det eneste, de gør, er at forringe vores dagpengesystem endnu mere.

Derfor vil vi i Danske A- kasser søge dialog med de danske EU-parlamentarikere for at drøfte udfordringerne, og om der er andre veje at gå. Én løsning for at begrænse eventuelle spekulationsmuligheder kunne jo være at indeksere de danske dagpenge til hjemlandets pris- og lønniveau, når en EU-borger rejser hjem.

For det er da mærkværdigt, at indkomsten til beregning af dagpengene ganges op til danske leveomkostninger, når en EU-borger kommer til Danmark, men at de så ikke også divideres ned til hjemlandets niveau, når pengene tages med hjem.

En anden mulighed kunne også være at få en ’musefældeklausul’ ind i forordningen, så reglerne nationalt kan strammes, hvis der faktisk sker en stigning i dagpengeeksporten.

Det bliver under alle omstændigheder interessant at se, hvad der sker, når forhandlingerne tages op til efteråret eller senere.

Vi følger det tæt som sagt tæt, og det er et emne, vi skal høre mere om på vores årsmøde.

Jeg skal lige nævne, at den nye beskæftigelsesminister har orienteret kommissæren for beskæftigelse- og sociale anliggender om, at Danmark har samme holdning til længden af optjeningsperioden, som vi havde under den tidligere regering.Nemlig at den bør være tre måneder.

BREXIT
Et andet eksempel på, at EU-sager kan give genlyd i Danmark og for vores medlemmer er hele BREXIT-balladen.Længe så det ud til, at briterne ville forlade EU i foråret med Teresa May i spidsen.Det skete så ikke.

Nu er meldingen, fra premierminister Boris Johnson, at briterne vil forlade EU den 31. oktober, om de så må gå ud ad døren uden en aftale under armen.

Men hans modstandere er stærkere end som så, og lige nu er der vist ingen, der helt ved, hvad det ender med.

Men jeg ved, at i hvert fald nogle af jer følger BREXIT-scenariet med tilbageholdt åndedræt, fordi det kan få store følger for jeres medlemmer, hvis det bliver et ”farvel” uden aftale, da det kan komme til at koste danske arbejdspladser.

Ny regering og vores mærkesager
Siden vi mødtes her sidst, har vi fået ny regering og indtil videre, tegner det jo godt. Som nævnt har den nye beskæftigelsesminister lovet at afskaffe opholdskravet, og det bliver forhåbentlig ikke det eneste gode, denne regering vil gøre.

Når vi mødes til årskonferencen, skal vi drøfte, hvad vi ønsker, at politikerne skal tage fat på. Hvad vi sammen vil arbejde for.

Jeg håber, at årskonferencen munder ud i en fælles forståelse af, hvad der er de mest presserende ønsker og mærkesager for os.Med artikelserien er vi allerede nået et stykke af vejen med at finde vores fælles stemme.

Når årskonferencen løber af stablen, er alle a-kasser blevet interviewet, og vi kan bygge videre på det, som vi har udtrykt i interviewene. Det glæder jeg mig til!

Tak til sekretariat og a-kasser
Nu nærmer jeg mig afslutningen på min beretning, men først skal jeg nå at runde et vigtigt punkt.Nemlig der, hvor jeg overordnet takker både sekretariatet og a-kassernes medarbejdere for deres store indsats i det forgangne år. Et år, som har været travlt.

Det er langt fra alle årets opgaver, jeg har været igennem i denne beretning og heller ikke det kommende års opgaver.Jeg kunne også have nævnt arbejdet med det nye projekt A-kasse Indblik, som er de nye målinger af rettidigheden i a-kassernes afholdelse af samtaler og af antallet af sanktioner.

Jeg kunne have nævnt arbejdet med at implementere den nye obligatoriske pensionsordning eller samtidighedsferie eller udviklingen af nye kontrolspor og datavalidering.

Jeg kunne også have nævnt arbejdet med Digital Overflytning, eller det arbejde, vi sætter i gang frem mod evalueringen af dagpengereformen.
Alt sammen opgaver, som har ført og vil føre til travlhed i butikken.

Og så er der alt det andet: Arbejdet med at sætte sig ind i de mange nye regler, lave høringssvar, holde møder og skrive artikler, nyhedsbreve og notater, lave statistik og analyser og holde flere møder.

Både interne møder med jeres medarbejdere og med eksterne parter som ministeriet, STAR, FH og AC, KL og Udbetaling Danmark.
Nogle af Danske A- kassers resultater er meget synlige. Andre lidt sværere at se med det blotte øje.

Men skulle I være i tvivl, så vil jeg godt skrive under på, at vores arbejde altid rykker noget.
Tænker nogle af jer engang imellem, at jeres medarbejdere sidder mere i DAK end i jeres egen a-kasse, så kan jeg godt forstå det.Der er en flok af Tordenskjolds soldater fra a-kasserne, der lægger mange timer i diverse arbejdsgrupper og møder.Men jeg kan love jer, at I får det tifold tilbage.

Det er en styrke for branchen, at vi har et tæt samarbejde mellem sekretariatet og a-kasserne i forskellige arbejdsgrupper.
Vi henter mange resultater her – små som store – ikke bare i forhold til vores administration og IT-udvikling, hvor der faktisk ofte er penge at spare. Men også i forhold til vores medlemmer og deres rettigheder.

Og alt imens de mødes, kompetenceudvikles medarbejderne via arbejdsgrupperne, de danner netværk og bliver klædt på til at dele deres viden med kollegerne. Det skaber tilfredse medarbejdere. Bedre a-kasser.

Derfor vil jeg gerne sige tak til sekretariatet og tak til medarbejderne hjemme i jeres a-kasser. Alle bidrager til, at Danske A-kasser er en brancheorganisation, der bliver lyttet til.Alle har andel i de gode resultater, vi opnår sammen.

Vi får også brug for at arbejde tæt sammen i det kommende år.
Der bliver travlt, for der er forsat meget, vi gerne vil have indflydelse på.

Afrunding
Her til slut vil jeg sige, at jeg glæder mig til endnu et spændende år i en spændende branche.

Til min store undren har jeg via artikelserien kunnet konstatere, at ikke en eneste af os drømte om at stå i spidsen for en a-kasse, da vi var børn og unge.

Hvis vores første drømme var gået i opfyldelse, havde vi i stedet fået eksotiske titler som politibetjent, forsker, togkonduktør, modelbygger i Legoland, husholdningslærer og statsminister.

Jeg er glad for, at vores veje i stedet gik til a-kasseverdenen, og jeg er glad for, at vi sammen har vores brancheorganisation.For som én af jer siger i artikelserien:

”Ministeriet synes sikkert, at Danske A-kasser er vildt irriterende nogle gange, men det er også vores rolle, og de lytter jo alligevel, fordi vi er det på et sagligt-fagligt grundlag. Vi vil ikke engang blive inviteret ind til bordet, hvis alle a-kasserne stod hver for sig”.

Bemærk slutningen på citatet:

”Vi vil ikke engang blive inviteret ind til bordet, hvis alle a-kasserne stod hver for sig”.

Tak for ordet!