Repræsentantskabsmøde 2017: Torben Poulsens beretning

BERETNING (i uddrag)
v/ Formand Torben Poulsen
Danske A-kassers ordinære repræsentantskabsmøde 29/9 2017

Jeg indledte min beretning på vores sidste repræsentantskabsmøde i 2016 med at fastslå, at det havde været et ”heftigt” år.

Også 2017 har været ”heftigt” både internt i vores brancheforening og ude i medlemskasserne. Der har været nok at kaste sig over, nok at tage sig til. Hvis jeg skulle rundt om det hele i min beretning, kunne den faktisk snildt hamle op med én af Fidel Castros berømte taler - i hvert fald målt på længden. Men jeg vil nu bestræbe mig på at skære ind til kernen og tegne året op med den brede pensel.

IMAGE

Og hvad er mere naturligt end at starte på hjemmebanen - brancheforeningen. For a-kassernes brancheorganisation har jo skiftet navn i det forgange år.

Navnet er ikke længere ”AK-Samvirke”. Brancheforeningen lyder nu det mere mundrette og intuitive navn ”Danske A-kasser”.

Navnet er allerede blevet slået fast. Ved forskellige tiltag henover årsskiftet bl.a. breve, kort og foldere til politiske og administrative interessenter og til jer. Men også direkte i primetime, hvor vi med vores helt egen lille film om a-kasserne og a-kassernes kernefortælling - kom godt ud over rampen på TV2 NEWS.

Fundamentet for vores fælles branchefortælling har vi støbt SAMMEN over de sidste par år:

• Imageudvalget har arbejdet.
• To årskonferencer har helt eller delvist stået i brandingens tegn.
• Vi har sammen valgt de ord, vi bygger fortællingen op omkring.
• Vores netværk af kommunikatører har foldet ordene ud til en egentlig fortælling.

Vi står derfor i dag med et nyt stærkt navn og en fælles kernefortælling under overskrifterne: A-kassen giver tryghed. A-kassen får dig videre. A-kassen er tæt på dig. Og a-kassen giver velstand og velfærd. Vi sætter med fortællingen ord på, hvem vi er, og hvad vi gør godt.

Og vi sender med fortællingen et signal om at stå sammen og at skabe værdi for den enkelte og samfundet. Og skulle nogen være i tvivl om a-kassernes fortræffeligheder, så skal man jo bare spørge vores 2 millioner medlemmer.

Det gjorde vi i vores branchebenchmark fra januar. Og der kom et klart svar fra vores medlemmer: Vi er vellidte. Vi er hjælpsomme. Vi er professionelle. Vi er effektive. Og der er stor tillid til, at vi hjælper medlemmerne videre i job.

Og tilliden til os, hvis arbejdsløsheden rammer, er markant større end til kommunernes jobcentre. Branchebenchmarken støtter dermed op om vores fælles fortælling, og er god for branchen. De kommende år skal vi bruge på at løfte vores kernefortælling videre ud. Det er en opgave, som brancheforeningen er primus motor for. Men også en opgave I derude i de enkelte a-kasser skal være med til at løfte og lægge kræfter i.
 

DAGPENGEREFORMEN

Implementeringen af det nye dagpengesystem er klart den opgave, der har fyldt mest det sidste år. Ikke bare ude blandt jer, men bestemt også i sekretariatet.

Nu er vi kommet forbi de første dagpengeudbetalinger i det nye system, og det er faktisk gået godt.

Ja, det har været hårdt.
Ja, jeres medarbejdere har knoklet for at blive klar.
Og ja, måske var det heldigt nok, at det danske sommervejr i år ikke blev bedre end som så.

For mange steder er der ikke blevet holdt meget ferie. Jeg vil gerne rette en stor tak til jer alle og til jeres medarbejdere. I har løftet opgaven. I har vist, at man kan regne med a-kasserne. I har på kort tid, kun et lille år faktisk, implementeret den største omlægning af dagpengesystemet i nyere tid. Det siger ikke så lidt endda.

Også stor ros til sekretariatet, som har støttet op om jeres implementering efter bedste evne hele vejen igennem.

Nu er det så reguleringerne, der fylder. Opgaven her har allerede vist sig langt større, end vi havde troet. I de fleste a-kasser falder alt for mange sager ud til manuel behandling. Nogle steder på grund af meget små forskelle i, hvad medlemmet har skrevet på sit dagpengekort, og hvad arbejdsgiveren har indberettet til Indkomstregisteret. I rigtig mange situationer giver det ikke mening at lave reguleringer og kontrol.

Det har vi i bestyrelsen haft en god drøftelse med Morten Binder fra STAR om. Og sekretariatet vil herfra gå i dialog med STAR om, hvordan vi får bragt antallet af reguleringssager ned. Vi er sikre på, at der vil blive lyttet til os, hvis vi kan komme med gode argumenter og dokumentation for omfang og størrelse af reguleringerne. Måske kan vi til en start tale om at få en form for bagatelgrænse. I visse situationer tale om kun at regulere og kontrollere hver 3. måned i stedet for hver måned. Og så skal vi selvfølgelig tale med STAR og SKAT om, hvordan vi kan få arbejdsgiverne til at indberette korrekt.

Det er vigtigt, at vi som branche viser, at vi er villige til og har evnen til at omsætte politiske aftaler til virkelighed. Det har vi igen vist i forhold til implementeringen af det nye dagpengesystem. Og ja, der er elementer, vi ikke er særlig glade for. Det har vi også sagt. Endda meget højt

Men når politikerne herefter har valgt at fastholde deres aftale, så trækker vi i arbejdstøjet og leverer. Det giver goodwill og anerkendelse til vores branche og til vores brancheforening. Og det giver os en stærkere stemme - også i fremtidige diskussioner om udviklingen af dagpengesystemet.

KOMPENSATIONSGRADEN

En af de vigtige diskussioner, vi har taget op i det forgangne år handler om udviklingen i kompensationsgraden. Når forskellen mellem en almindelig løn og dagpengeniveauet vokser dramatisk, så er vi som branche nødt til at råbe vagt i gevær. Det er vores pligt. Det har vi gjort.

Blandet andet med vores store ganske vellykkede og meget velbesøgte konference på Christiansborg i februar måned. Her satte vi fokus på konsekvenserne ved de stadige forringelser af kompensationsgraden, fokus på konsekvenserne af skattereformen fra 2012. Og de konsekvenserne det har for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og for den danske flexicurity model. Og vi satte fokus på, hvordan der gang på gang de seneste mange årer skåret små, men mange skiver af dagpengesystemet. Det kan ikke blive ved at gå. Vi har ønsket at sætte en ny dagsorden.

Jeg tror ikke, vi skal gøre os illusioner om at få rullet tidligere dagpengeforringelser tilbage. Men vi skal arbejde hårdt for at få sat en stopper for nye forringelser og planlagte rundbarberinger selv i små skiver.

Regeringens seneste skatteudspil om øget beskæftigelsesfradrag øger reelt udhulingen af netto kompensationsgraden, og er endnu et skridt i den forkerte retning.

Oveni har vi stadig til gode at se, hvad der venter med den varslede jobreform II, samt hvor de vil finde den manglende finansiering på ca. 5 mia. fra skatteudspillet.

Det er fuldstændig afgørende, at vi får vendt udviklingen i kompensationsgraden og får sat en stopper for nye forringelser i dagpengesystemet. Dagpengesystemet skal være attraktivt for alle grupper på arbejdsmarkedet - også i fremtiden.

SUPPLERENDE DAGPENGE

Et andet politisk emne, som vi har arbejdet meget med og vil holde fortsat fokus på, er supplerende dagpenge. Begrænsningen på 30 uger i kombination med et nyt månedssystem er stærk uheldig. Det vil i nogle situationer betyde, at systemet spænder ben for, at medlemmerne kommer i arbejde. Det vil betyde, at det IKKE i alle tilfælde kan betale sig at arbejde.

Faktisk koster det at arbejde. Hvis et ledigt medlem af Metal har opbrugt de supplerende dagpenge og tager arbejde i f.eks. 10 dage henover et månedsskifte. Ja, så mister medlemmet retten til dagpenge i begge måneder.

Hvor blev den røde tråd af, de var så optaget af i Dagpenge Kommissionen og i forligspartierne? Det siger sig selv, at det vil gå ud over fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, hvis det koster i rettigheder eller i kr. og øre, hver gang man ikke starter i et arbejde den 1. i måneden og er i fuldtidsarbejde hele måneden. Og det bliver jo ikke mindre problematisk, at fra midten af 2018 tæller selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med i 30-ugers tidsbegrænsningen.

Jeg har bemærket, at flere a-kasser allerede er godt i gang med at sætte fokus på problemstillingen med de supplerende dagpenge. Det er godt. Det skal vi fortsætte med.

AFTALE OM FLERE ÅR PÅ ARBEJDSMARKEDET

Ser vi lidt frem, kommer næste år til at byde på lidt af et dejavue: Med regeringens ”Aftale om flere år på arbejdsmarkedet” fra maj måned får medlemmerne af efterlønsordningen igen mulighed for at få udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit. Vi har jo gjort det før – udbetalt efterlønsbidrag.

Tilbage i 2012 valgte hvert andet medlem af efterlønsordningen at forlade den. Dengang omkring 500.000 mennesker. Og langt flere der skulle vejledes. Vi udbetalte over 28 mia. kr. fejlfrit. I dag er der kun godt 450.000 medlemmer i efterlønsordningen.

Og regeringen regner med, at omkring 50.000 af dem vil benytte sig af muligheden for at få deres efterlønsbidrag retur skattefrit.

Vi har allerede været ude og opfordre medlemmerne til at tænke sig om frem for at lade sig forblinde af den skattefrie gevinst. Gevinsten ved at blive i efterlønsordningen er nemlig i langt de fleste tilfælde den største. Og det er heldigvis lykkedes at trænge igennem med budskabet i hvert fald i medierne. Om det også er lykkedes at trænge igennem til medlemmerne, vil vise sig efter årsskiftet. Uanset hvad så venter både en IT-opgave og en vejledningsopgave. Det er nu opgaver, som jeg er overbevist om, at vi igen vil løfte til punkt og prikke i

DAK-MODELLEN

Sidste år gik man i STAR i gang med at se på, hvordan man kunne forenkle loven om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skete i en forholdsvis lukket proces mellem STAR og KL. En proces vi var rigtig opmærksom på og derfor brugte megen tid på. Vi holdt møder både på det politiske og administrative niveau, møder med KL og møder med beskæftigelsesministeren, hvor vi gjorde opmærksom på vores holdninger til en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvor vi så, at a-kasserne konstruktivt kunne bidrage.

Det endte med, at ministeren i foråret bad KL om at komme med et oplæg til en ny forenklet beskæftigelseslov. Før sommerferien inviterede ministeren også andre herunder Danske A-Kasser til at indsende forslag til forenklinger.

Og så oplevede vi jo et ret usædvanligt kæresteri for åbent tæppe: For KL kom med et indspil, som faktisk cementerede a-kassernes position som vigtig medspiller og samarbejdspartner om de forsikrede ledige. Særligt i forhold til de fælles samtaler, som KL ønskede at fastholde. I det store og hele ville KL også sikre, at de forsikrede ledige bevarede de rettigheder, de har i dag. KL fastslog i sit indspil ligefrem, at det er et mål i sig selv at tilskynde de ledige til at forsikre sig.

Danske A-kasser var hurtigt ude med positive bemærkninger til KL’s indspil.

Kort tid efter sendte Danske A-kasser et lille katalog med forslag til et enklere beskæftigelsessystem til ministeren, hvor tråden i KL’s indspil blev taget op. Et indspil og et katalog som kun fik positive bemærkninger og opbakning fra KL. Ja faktisk lagde KL forslagskataloget fra Danske A-kasser lige nedenunder sit eget indspil på KL’s hjemmeside. For vi er jo langt hen ad vejen enige.

Vi er enige om, at vi ikke skal bruge ressourcer på en tidlig indsats og tidlige fællessamtaler for stærke ledige. Men at vi hurtigt skal sætte ind sammen i forhold til de ledige, der har behov for det. Som branche vil vi endda gerne gå skridtet videre nemlig ved at forpligte os til at have noget på hylderne til disse ledige, som jobcentrene kan benytte sig af frem mod 11. ledighedsuge. Vi kalder det ”DAK-modellen”. Det er en model, hvor samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre finder sin rette balance og derved styrkes. Mon ikke ministeren kan se fornuften i det. Lad os krydse fingre.

Jeg er faktisk både glad og stolt over vores lille forslagskatalog. Over linjen og den ”kant” til systemet der løber som en rød tråd igennem det. Og over at vi her er kommet med konkrete, fornuftige og velargumenterede forslag, som vi faktisk kan samles om i hele branchen. Vi ved, at ministeren vil komme med et forenklingsudspil til november. I brancheforeningen vil vi fortsætte med at gøre opmærksom på vores DAK-model og de andre forslag. Både når vi taler med ham, med andre politikere, med KL og med embedsværket.

Det forgange år… Heftigt har det været, og heftigt vil det kommende år også blive. Nu lovede jeg jer jo, at min beretning ikke ville få samme længde som Fidel Castros berømte taler. Derfor er der da også mange emner, jeg ikke er kommet ind på f.eks. den nye EU-dataforordning, der træder i kraft i foråret 2018.

Her kan jeg i øvrigt lige sige, at vi har nedsat en arbejdsgruppe med alle a-kasser og er ved at se på fælles brancheinitiativer. Bestyrelsen har besluttet at koble en ekstern konsulent på, som skal være med til at sikre, at vi får svar på, hvad der er op og ned i forhold til a-kasserne.

Jeg er heller ikke kommet ind på implementeringen af det nye dagpengesystem for selvstændige. Men også her vil vi sikre, at a-kasserne bliver klædt godt på til opgaven.

Jeg glæder mig til sammen med jer at kæmpe a-kassernes sag i det kommende år. Det skylder vi os selv og hinanden og alle vores medlemmer. Tak for et godt samarbejde til alle a–kasser, til sekretariatet og tak for et godt samarbejde til bestyrelsen.

Tak for ordet.