Ledige må få hjælp fra venner og spare på udgifter til børnene
Halvdelen af ledige på dagpenge må få økonomisk eller materiel hjælp fra familie eller venner, og en tredjedel må ligefrem spare på børnenes personlige pleje og helbred for at få pengene til at række. Det viser en ny stor undersøgelse udarbejdet af Danske A-kasser og 12 a-kasser. ’Smertegrænsen er for længst nået. Nu må dagpengene op’, siger Eva Obdrup, der er formand for Danske A-kasser
Forestil dig, at du er afhængig af økonomisk eller materiel hjælp fra familie og venner. At du må låne penge for at klare de almindelige udgifter, og at du pludselig må spare på dine børns sociale aktiviteter og endda også på deres personlige pleje og helbred.
En ny stor undersøgelse viser, at det er virkeligheden for mange ledige på dagpenge. Undersøgelsen har Danske A-kasser udarbejdet sammen med 12 a-kasser.
Den første delrapport vedrører a-kassemedlemmer, der har været ledige i minimum tre måneder i løbet af 2020.
Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser, håber, at politikerne vil nærstudere undersøgelsens resultater, så de kan få et helt konkret billede af, hvordan det er at leve på dagpenge i år 2020.
”Politikerne har jo udhulet dagpengene i årevis. Faktisk er det så slemt, at det en ledig før fik på 10 måneder nu skal strække til 12. I årevis har vi appelleret til politikerne om at stoppe udhulingen, men forgæves. Med denne her undersøgelse kan vi nu vise dem, hvor stramt man sidder i det, når man er på dagpenge. Jeg mener virkelig, at smertegrænsen for længst er nået, når fx en tredjedel af de ledige ligefrem må spare på udgifterne til deres børns personlige pleje og helbred. Det kan vi som samfund ikke være bekendt, så nu skal dagpengene simpelthen sættes op. Det bør være en top-prioritet på denne finanslov,” siger Eva Obdrup.
Vil ikke høre mere om dovne ledige
Undersøgelsen viser blandt andet, at 69 procent af de ledige med hjemmeboende børn i høj grad eller nogen grad må spare på mad og dagligvarer, fordi de er ledige, mens 53 procent må spare på børnenes sociale aktiviteter og 30 procent på børnenes personlige pleje og helbred.
Hele 52 procent af de ledige i undersøgelsen får økonomisk eller materiel hjælp fra familie, venner mv. Mens 79 procent af de ledige med opsparede midler må bruge af dem, mens de er ledige.
Eva Obdrup mener, at disse resultater også er et relevant input til alle de arbejdsgivere, politikere og økonomer, der mener, at mange ledige hellere vil fortsætte på dagpenge end tage sig et job.
”Der er jo jævnligt nogen, der mener, at ledige ofte er både dovne og kræsne og hellere vil være på dagpenge end tage sig et job. De kan nærmest få det til at lyde som om, man som ledig gerne fravælger et job for at leve det søde liv hjemme på sofaen. Og den fortælling om en dovenheds-effekt bliver jo også brugt som et argument for, at dagpengene ikke skal sættes op. Til alle, der har den holdning, vil jeg bare sige, at der ikke er noget ’sødt liv’ over at skulle bede sine venner om økonomisk hjælp, se sin opsparing skrumpe ind eller sige til sine børn, at de ikke længere kan gå til spejder. Så nu må det snart være slut med at høre om dovne og kræsne ledige,” siger Eva Obdrup.
Ikke store forskelle imellem a-kasserne
De 12 a-kasser, der er med i undersøgelsen, er FOA A-kasse, Faglig Fælles A-kasse (3F), Metals A-kasse, HK A-kasse, NNF’s A-kasse, Teknikernes A-kasse, FTFa, Magistrenes A-kasse, Det Faglige Hus’ A-kasse, Lærernes A-kasse, Akademikernes A-kasse og A-kassen For Journalistik, Kommunikation & Sprog.
Samlet set har de 12 a-kasser 60 procent af alle a-kassemedlemmer i Danmark og dækker over alle overordnede uddannelsesretninger. Det vil sige, at respondenterne i undersøgelsen dække både ufaglærte, faglærte og personer med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.
I undersøgelsen er resultaterne også opdelt på hver af de 12 a-kasser, men det er værd at bemærke, at der ikke er de store forskelle i svarene fra a-kasse til a-kasse.
Delrapporten indeholder kun en del af resultaterne fra Dagpengeundersøgelsen. Det er Danske A-kassers hensigt at udarbejde en række delrapporter på baggrund af undersøgelsen og til sidst udarbejde en endelig rapport med samtlige resultater.
Denne første delrapport vedrører a-kassemedlemmer, der har været ledige i minimum tre måneder i løbet af 2020.
