Efterløn

Kæmpetab ved at få udbetalt efterlønsbidrag nu

Regeringens tilbud om at trække efterlønsindbetalingerne ud skattefrit er en decideret dårlig forretning, advarer AK-Samvirke. Helt op til 70.000 kr. risikerer man at blive snydt for, hvis man får pengene udbetalt nu i stedet for at vente på den skattefri præmie på 143.400 kr.

Hundredetusindvis af danskere risikerer at snyde sig selv for op i mod 70.000 kr., hvis de vælger at få udbetalt deres efterlønsbidrag nu. Det viser beregninger AK-Samvirke har foretaget på baggrund af regeringens aftale om tilbagetrækning.

De danskere, som er tilmeldt efterlønsordningen, men som vælger at arbejde frem til folkepensionsalderen, får nemlig udbetalt en skattefri præmie på 143.400 kr. Præmien får man som tak for at blive længere på jobbet. Den skattefrie præmie vil altid være større end de indbetalinger, man igennem årene har betalt til efterlønnen.

Snyder sig selv for titusindvis af kroner

Tabet ved at træde ud af efterlønsordningen er forskelligt afhængigt af, hvor gammel man er, og hvor længe man har betalt til ordningen. Men der vil, uanset hvor meget man har indbetalt eller hvor gammel man er, altid være et tab ved at træde ud af ordningen.

Hvis f.eks. en 54-årig vælger at få udbetalt sine indbetalinger nu, vil hun gå glip af næsten 49.000 kr. i forhold til hvis hun venter og får udbetalt den skattefrie præmie.Det viser tabellen herunder.

Beregning af tab ved at træde ud af efterlønsordningen og få de indbetalte bidrag udbetalt skattefrit:
alder efterløns- bidrag frem til beløb skattefri præmie- ud- tab ved
nu alder efterlønsalder efter skat præmie restbetaling betaling at træde ud
40 66 134.100 100.575 143.400 42.825 26.810 -16.015
45 65 107.280 80.460 143.400 62.940 53.640 -9.300
46 65 99.234 74.426 143.400 68.975 59.004 -9.971
47 65 96.552 72.414 143.400 70.986 60.514 -10.472
48 64 85.824 64.368 143.400 79.032 60.514 -18.518
49 64 80.460 60.345 143.400 83.055 60.514 -22.541
50 64 75.096 56.322 143.400 87.078 60.514 -26.564
51 63,5 67.050 50.288 143.400 93.113 60.514 -32.599
52 63 59.004 44.253 143.400 99.147 60.514 -38.633
53 63 53.640 40.230 143.400 103.170 60.514 -42.656
54 62,5 45.594 34.196 143.400 109.205 60.514 -48.691
55 61,5 34.866 26.150 143.400 117.251 60.514 -56.737
56 60,5 24.138 18.104 143.400 125.297 60.514 -64.783
57 60 16.092 12.069 143.400 131.331 60.514 -70.817

 

For en ung på 31 år, som kun har betalt i 1 år ser regnestykket således ud:

   
Skattefri udbetaling nu 5364 kr. Betaling i yderligere 29 år efter skat: 116.667 kr. Men man går så glip af
den skattefri præmie på 143.400 kr,og man afskærer sig helt fra at kunne gå på efterløn i den nye 3 årige periode.
. . 155.556 116.667 143.400 26.733 5.364 -21.369

Eksemplerne er vejledende

For en 54-årig viser beregningen fx et tab (i nutidskroner) på 48.691 kr. Ved fortsat medlemskab vil de skulle betale 5.364 kr. årligt i yderligere 8½ år. Det er i alt 45.594 kr. med en fradragsværdi efter skattereformen på 25pct. bliver det netto 34.196 kr. Når det trækkes fra den skattefri præmie, er der således 109.205 kr. tilbage.Vælger de i stedet at melde sig ud og få bidragene ud skattefrit nu, er beløbet 60.515 kr. De pågældende snyder således sig selv for 48.691 kr., samtidig med, at de afskærer sig helt fra at kunne gå på efterløn, hvis de får behov for det.

De dårligst stillede risikerer at snyde sig selv

Direktør Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke mener, at regeringen med aftalen lokker de fattigste til at snyde sig selv:

”Det er naturligvis op til den enkelte at vælge, hvordan man vil bruge sine penge. Men folk skal være klar over, at de gør en umanerlig dårlig forretning, hvis de vælger at trække pengene ud nu frem for at vente og få den skattefrie præmie på over 140.000 kr.,”siger Verner Sand Kirk og fortsætter:

”Dem, som har mest brug for pengene, er jo oftest de dårligst stillede. Så regeringens aftale risikerer at få en ærgerlig social slagside, fordi de fattigste vælger at trække deres efterlønsbidrag ud nu. Dermed snyder de sig selv for i værste fald op i mod 70.000 kr.”

 

Emne