Efterlønsandel varierer i a-kasserne
Flere og flere medlemmer af efterlønsordningen går ikke på efterløn, selvom de har mulighed for det. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er dog stor forskel på hvor mange, som er på efterløn i de forskellige a-kasser.
Færre og færre af a-kassernes 60-64-årige medlemmer vælger at gå på efterløn. Hvor andelen af a-kassemedlemmer som var på efterløn i 2007 var på 53,4 procent er andelen i dag faldet til 43 procent.
Dermed er der 36.000 færre fuldtidspersoner på efterløn i 2012 end i 2007 og antallet er nu nede på 103.000 fuldtidspersoner.
Retvisende prognose
AK-Samvirkes direktør, Verner Sand Kirk, siger i en kommentar til tallene:
”Vi kan se, at det stadig er de lavtlønnede og dem med fysisk krævende arbejde, som bruger efterlønsordningen mest. Dermed bruges efterlønsordningen stadig af dem, ordningen var tiltænkt: Nemlig de nedslidte lønmodtagere med hårdt fysisk arbejde,” siger Verner Sand Kirk og fortsætter:
”Som AK-Samvirke forudsagde, da diskussionen om efterlønsindgrebet var på sit højeste i starten af 2011, er der et fortsat fald i antallet af efterlønnere. Og det på trods af, at vi har oplevet en stigende ledighed.”
Store forskelle mellem a-kasserne
I a-kasserne er der dog stadig store forskelle på hvor mange medlemmerne, der bruger efterlønnen. Fødevareforbundet(NNF) er stadig den a-kasse hvor den største andel af medlemmerne bruger efterlønnen – dog er andelen faldet fra næsten 70 til små 60 procent siden 2007.
Den a-kasse hvor færrest bruger efterlønnen er akademikernes a-kasse, AAK. Her er det kun 18 procent blandt de 60-64-årige som er på efterløn – et fald på 4 procentpoint siden 2007. I gennemsnit er udnyttelsesgraden faldet fra 51,2 til 43 procent for alle a-kasser.
