Høj tilfredshed

Danskere tilfredse med a-kasserne

Danskerne er generelt mere tilfredse med deres a-kasse end deres bank. De 4-500.000 danskere, der hvert år er i kontakt med deres a-kasse for at få dagpenge eller andet, er meget tilfredse. Det viser en ny undersøgelse, som fokuserer på tilfredsheden med a-kasserne.

Danskerne er generelt mere tilfredse med deres a-kasse, end for eksempel med deres bank.Resultatet bliver bekræftet, når man sammenligner med Forbrugerstyrelsens "Forbrugerredegørelse 2009".Her er a-kasserne blandt de brancher, der klarer sig allerbedst, og er steget fra en 21. plads i 2007 til en 4. plads i 2009.

Folk har betalt til en forsikring i årevis. Når de så mister jobbet, oplever de, at de får noget for pengene, og at deres a-kasse leverer varen.

Professor Jacob Eskildsen

Høj score for a-kasserne

Det er professor og ekspert i kunde- og medlemstilfredshed Jacob Eskildsen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, der har lavet undersøgelsen.

"Banker og forsikringsselskaber i Danmark og Finland er de brancher, der normalt scorer højst i kundetilfredshed, ikke bare i Norden, men faktisk også når man sammenligner globalt. Sammenlignet med det, er a-kassernes gennemsnitlige score på 72 endog meget nydelig, da 80 anses for at være den øvre grænse for, hvad en branche kan opnå", siger Jacob Eskildsen.

Styr på ydelserne

Han vurderer, at a-kassernes medlemmer generelt oplever, at der er styr på ydelserne, og at de får en god betjening.

"Folk har betalt til en forsikring i årevis. Når de så mister jobbet, oplever de, at de får noget for pengene, og at deres a-kasse leverer varen. Derfor er de tilfredse. Vi ser det samme, når vi måler på forsikringsselskaberne", siger Jacob Eskildsen.

I øvrigt viser undersøgelsen ikke ubetydelige forskelle mellem de enkelte a-kasser. Der er desuden en klar tendens til, at ældre a-kassemedlemmer er mere tilfredse end yngre, at man er mindre tilfreds jo højere uddannelse, man har, og at de faglige a-kassers medlemmer er mest tilfredse.

Michel Klos, Danske A-kasser, Sort/Hvid

Michel Klos

Chefkonsulent
46 971 705
Emne