Dagpengesystemet skal bruges erhvervspolitisk

Både branchen og de ansvarlige politikere bør vise lidt mere mod på dagpengeområdet. Det mener Hans Peter Messerschmidt Andersen, direktør for Magistrenes A-kasse. Således dukker ordet ”risikovillighed” også op et par gange i løbet af Danske A-kassers interview med direktøren. Han efterlyser fx både mere risikovillighed til at bruge dagpengesystemet erhvervspolitisk og til at sætte forsøg i gang, som handler om at få mere tillid ind i dagpengesystemet.

”Måske vil nogle af mine kollegaer stejle, når jeg siger, vi skal turde bruge dagpengesystemet erhvervspolitisk, men jeg mener, det er nødvendigt. Vi skal for alvor kaste os over opgaven med at være beskæftigelsesskabende. Jeg ved godt, at der som udgangspunkt er de job, der er – men jeg synes også, vi skal have blik for, at der er noget, vi kan skrue på for at gøre arbejdsmarkedet lidt større,” siger Hans Peter Messerschmidt Andersen.

Værdien af et klogt hoved

På akademikerområdet ser direktøren særligt to håndtag, der kan skrues på. Det ene er lidt mere traditionelt end det andet. Det traditionelle er at iværksætte akademikerkampagner og lave brobygning mellem fx magistre og det private erhvervsliv. Det redskab bruger Magistrenes A-kasse allerede. Det handler både om at få gjort virksomhederne opmærksomme på, at de har noget vækstpotentiale, hvis de ansætter en akademiker. Og så handler det om at åbne medlemmernes øjne for, at ikke alle humanister og scient.er skal ende med at forske, undervise eller arbejde i de største virksomheder.

”Der er selvfølgelig nogle af vores medlemmer, der skal være forskere, men det er langt fra alle, så vi arbejder meget med at udvide spændvidden i vores dimittenders hoveder, kan man sige. Og lige så vigtigt - så arbejder vi med at vise både den offentlige sektor og det private erhvervsliv, hvad sådan nogle kloge hoveder, som vores medlemmer er, kan bidrage med. De kommer fx med en kulturforståelse, et helhedssyn på verden og en evne til at sætte produkter i en kontekst, som er uvurderlig for virksomheder. Og det handler om alle brancher. Man kan sige, at lige så snart du er på et eksportmarked, vil kommunikere om et produkt eller lægge en fortælling ind i det om fx bæredygtighed, kultur eller værdier – ja så har du brug for vores medlemmer,” siger direktøren og kommer med et konkret eksempel:

”Hvis du har en smedevirksomhed, som er på vej ud på eksportmarkedet, så er det jo ikke sikkert, at du har en viden om, hvad der skal til for at nå nye målgrupper, og det er heller ikke sikkert, at du selv er klar over, hvilken type arbejdskraft du har brug for til at gøre det. Der kommer vi ind med vores brobygning og er med til at vise virksomheden, hvad vores medlemmer kan gøre for dem”.

Som ramme for denne brobygning faciliterer Magistrenes A-kasse fx et par hundrede medlems-arrangementer om året, hvor en virksomhed fortæller om, hvad de har brug for. Det kan både være virksomheder, der allerede har haft succes med at ansætte akademikere, men det kan også være arbejdspladser, der gerne vil mere ind på lystavlen hos a-kassens medlemsgrupper.

”Og så har vi nogle rigtig gode konsulenter, der bruger skemalagt tid til at tage ud og skabe relationer til virksomhederne. Ikke for at afsætte et konkret medlem – sådan foregår det ikke hos os - men for at åbne deres øjne for, hvad vores medlemmer kan. Siden må de så igennem hele processen med ansøgninger, samtaler, screeninger mv., men vi har bygget broen, så de kan mødes”.

Iværksættere skal sikres

Så vidt den mere traditionelle vej til at skabe flere arbejdspladser. Hans Peter Messerschmidt Andersen har som nævnt også en mere utraditionel vej, som stadig kun er i sin vorden, og hvor han har brug for flere samarbejdspartnere, hvis den skal blive til noget. Den handler om, at ledige i højere grad skal blive selvstændige og dermed skabe deres egne job. Første skridt på vejen er, at det gøres lettere for dem at være iværksættere.

”Vi synes, det er ærgerligt, at det er så svært at være iværksætter i Danmark. Helt grundlæggende synes jeg, at der mangler noget risikovillighed her til at undersøge, hvordan vores system virkelig kan understøtte, at folk bliver iværksættere. Vi synes fx, der skal laves forsøg med, at man har en iværksætterplan i stedet for en jobplan,” siger Hans Peter Messerschmidt Andersen, der også gerne vil hjælpe ledige med en iværksætter i maven til at kunne indrette sig i nogle små andelsvirksomheder, hvor de kan sælge deres arbejdskraft i mindre bidder og på den måde få vist virksomhederne, hvad de kan.

”Vi skal simpelthen være med til at lave en konstruktion, hvor de medlemmer, som gerne vil prøve iværksættertilværelsen af, er sikret med pension mv., når de ikke lige fra dag et eller senere hen kan få dækket en 37 timers arbejdsuge ind. Og også en konstruktion hvor virksomheder kan afprøve, hvilke kompetencer de har brug for. For hvis du er en lille virksomhed, så kan det være et stort spring pludselig at ansætte en akademiker på fuld tid – især hvis du i virkeligheden har brug for en, der kan tyrkisk i 15 timer om ugen, og en der kan noget med it i 10 timer om ugen.”

Hans Peter Messerschmidt Andersen giver et eksempel med, at et medlem – lad os kalde hende Dorthe – på den måde kan arbejde 20 timer et sted og 10 timer et andet sted. Enten fast eller i kortere perioder.

”Og så ejer Dorthe måske samtidig en 100-del af det bureau, som hun er i og som er med til at sikre hende pension mv. Jeg kender ikke den endelig konstruktion, men det er sådanne tanker, vi går med. Og vi vil rigtig gerne sætte det i gang med fx nogle universiteter, kommuner, forbund og pensionskasser. Sammen kan vi løbe sådan en konstruktion i gang – og grundlæggende handler det om at få hele Danmark, både den offentlige og den private sektor, til at få meget mere glæde af de kompetencer, som vi får ud af universiteterne,” siger han, der allerede har udformet en kladde i hovedet til den invitation, som han vil sende til en række aktører, som han kan forestille sig vil være med til at udvikle første version af den omtalte andels-konstruktion.

Lad ikke pressen styre

Magistrenes A-kasse skal fra årsskiftet deltage i forsøget, hvor udvalgte a-kasser får ansvaret for de ledige i de første måneder. Det ser Hans Peter Messerschmidt Andersen meget frem til og han ser forsøget som et eksempel på, at pendulet endelig svinger i retning af a-kasserne. Hvis han selv var beskæftigelsesminister, ville han sætte gang i mange flere forsøg for at udvikle branchen. Det skulle være afgrænsede forsøg, som har tillid i centrum.

”Jeg ville simpelthen installere ’kuvøser’ rundt omkring, hvor vi afprøver forskellige modeller – hvor vi fx prøver at se, hvad der sker, hvis vi tager en gruppe mennesker og siger, at nu gælder der ’tro og love’ her. Bagefter laver vi så et tilsyn og tager 1000 personer ud for at tjekke, hvad der egentlig er sket ift den gruppe, som stadig skal udfylde alt muligt. Jeg er ikke så naiv, at jeg bare vil lave et system med alle mulige huller, man kan smutte igennem. Men som det er nu, så er man politisk plaget af så meget frygtsomhed ift om nogen snyder på vægten, så vi slet ikke tør noget som helst,” siger Hans Peter Messerschmidt Andersen, og understreger, at det også er nødvendigt at lade pressen fylde lidt mindre:

”Politikerne og branchen må simpelthen tage en kollektiv beslutning om ikke at få ondt i maven over, at medierne bringer historier om Dovne Robert, Fattig-Carina og hvad de hedder. Og vigtigst af alt skal vi beslutte, at vi ikke reagerer på de historier. Vi skal ikke lade os styre af avisernes forsider, for så får vi aldrig prøvet noget af. Vi skal gøre lige som virksomhederne, der godt tør skubbe deres nye produkter ud, selv om de ved, at der er forbedringspotentiale ved de 10 procent. Kun på den måde kan vi udvikle vores dagpengesystem”.