Der er brug for en varig og holdbar løsning, hvis vi skal undgå, at et stort antal tusinde ledige i de kommende år ryger ud af dagpengesystemet. Problemet vokser så hurtigt, at vi ikke kan vente på resultatet af den kommende dagpengekommission engang i 2015. Som et minimum bør der i efteråret 2013 træffes beslutning om at fjerne fordoblingen af genoptjeningskravet.
Copyright
Colourbox
Den langsommere indfasning af dagpengereformen, som regeringen aftalte med Enhedslisten i maj, betyder at langt færre af de ca. 30.000 ledige, der vil miste dagpengene i år, kommer til at stå helt uden indkomst.
Aftalen betyder, at der udover den toårige dagpengeret indføres en midlertidig, ny arbejdsmarkedsydelse på kontanthjælpsniveau. De ledige, der mister dagpengeretten i 2013, kan få den særlige uddannelsesydelse i op til et år og herefter en eventuel periode på arbejdsmarkedsydelse. De ledige, der mister dagpengene fra 2014 starter direkte på arbejdsmarkedsydelse.
Begge ydelser er dog ikke på dagpenge- men på kontanthjælpsniveau. Konkret er ydelsen på 60 procent af dagpengesatsen for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Det svarer til henholdsvis ca. 10.500 kr. og 13.900 kr. pr. måned før skat. Begge ydelser er modsat den almindelige kontanthjælp uafhængige af ægtefælleindkomst og formue.
Samlet set viser tallene, at der er brug for en varig og holdbar løsning, hvis vi skal undgå, at et stort antal tusinde ledige i de kommende år ryger ud af dagpengesystemet
Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke
Finansministeriet: 5000 ledige ryger ud hvert år fremover
De ledige, der har mistet dagpengene i første halvår 2013 kan højest få de nye ydelser i 1¾ år, svarende til 21 måneder. Men frem mod 2016 bliver perioden, hvor man kan få ydelserne, gradvis forkortet med tre måneder hvert halve år. Arbejdsmarkedsydelsen er således helt udfaset i andet halvår 2016 og herefter slår den halverede dagpengeperiode og det fordoblede genoptjeningskrav igen til med fuld kraft.
De ledige, der har været ledige længere end loftet på to års dagpenge plus perioden med de nye ydelser, vil forsat stå uden indkomst, hvis de ikke er berettiget til kontanthjælp eller eventuelt er gamle nok til at få seniorjob. Finansministeriet har skønnet, at det i 2013 drejer sig om ca. 5.000 ledige, og at dette antal vil holde sig nogenlunde konstant i de følgende år – selvom arbejdsmarkedsydelsen udfases.
AK-Samvirke: Alt for optimistisk
AK-Samvirke har imidlertid lavet en ny analyse, der viser, at Finansministeriets prognose er temmelig optimistisk. Analysen, som er vist i figuren nedenfor, tager udgangspunkt i, hvor mange ledige, der i 2012 havde været arbejdsløse længere end de lofter for samlet ydelsesperiode, der er fastsat for de nye ydelser.
Figuren viser, at loftet på i alt 3¾ år, som gælder i første halvår 2013, ville have betydet, at 6.200 ledige i 2012 ikke ville have ret til de nye ydelser eller ville opbruge retten i løbet af året. I takt med, at den samlede ydelsesperiode løbende forkortes med tre måneder hvert halve år, stiger antallet, der med de nye regler vil stå uden ret til den ny arbejdsmarkedsydelse. Figuren viser også, at antallet, der i 2012 ville have mistet dagpengene med en samlet ydelsesperiode på to år vil være 25.300.
Det skal understreges, at de 25.300 ikke er prognose for hvor mange, der faktisk vil ryge helt ud af dagpengesystemet om året fra 2016. Det er alene en illustration – baseret på ledigheden i 2012 – af, at udfaldsproblemet gradvist kommer igen med fuld kraft frem til 2016.
Problemet løser ikke sig selv
Af de 30.000 ledige, der faktisk ser ud til at miste dagpengene i 2013, skyldes ca. 10.000 de tidligere forlængelser og reformens hårde indfasning. Det vil sige, at ca. 20.000 ledige falder ud i 2013, fordi de i dette år passerer to års ledighed. Hvis ledigheden forbliver på det nuværende niveau, vil et realistisk bud derfor være, at 15-20.000 ledige årligt vil miste dagpengene, når de midlertidige ydelser er udfaset.
En bedre beskæftigelsessituation med fald i ledigheden vil hjælpe noget. En bedre beskæftigelsesindsats, som Carsten Koch udvalget skal komme med forslag til, kan måske også afbøde noget. Men i modsat retning trækker, at efterlønsalderen stiger med et halvt år årligt fra 2014, og det betyder alt andet lige, at der frigøres færre job til de ledige.
Politisk handling allerede i efteråret
Samlet set viser tallene, at der er brug for en varig og holdbar løsning, hvis vi skal undgå, at et stort antal tusinde ledige i de kommende år ryger ud af dagpengesystemet.
Problemet stiger så hurtigt, at vi ikke kan og bør vente på resultatet af den kommende dagpengekommission, som først ventes færdig engang i 2015. Som et minimum bør der i efteråret 2013 træffes beslutning om at fjerne fordoblingen af genoptjeningskravet.
Kilde: AK-Samvirkes egne beregninger på baggrund af data fra AE
