Bent Bøgsted - blev politiker efter et mangfoldigt arbejdsliv

(Foto: Steen Brogaard)

Bent Bøgsted er opvokset på et klassisk radikalt husmandssted i Nordjylland. Efter 9. klasse kom Bøgsted i lære som maskinarbejder på Uggerby Maskinfabrik. Arbejdslivet har siden været mangfoldigt: Bent Bøgsted har blandt andet været i Forsvaret som våbenmekaniker i godt 10 år, været landmand, tæppemontør, specialarbejder, minkfarmer og arbejdet på Ørskov Værft.

Bent Bøgsted har også prøvet at været arbejdsløs i et års tid mellem 1989-90. Det var i denne periode det politiske engagement for alvor blev vakt. Den konkrete anledning var en diskussion i hans børns daginstitution, hvor en irakisk familiefar beklagede sig over, hvor få penge hans familie havde, når alle udgifter var betalt. Et beløb der klart overgik, hvad Bent og hans egen kone måtte klare sig for. Bøgsted understreger helt rituelt, at han ikke har noget imod indvandrere, der tilpasser og indordner sig: - Jeg har altid haft noget imod, hvis de kommer og kræver særregler.

Glistrup var begyndt at blive for meget efter min mening, det kunne jeg simpelthen ikke med. Så da Pia gik ud i 1995 og dannede Dansk Folkeparti. Der var et parti, jeg kunne se mig selv i!

 

Bent Bøgsted havde ikke tidligere været medlem af et politisk parti. Han havde altid stemt borgerligt, men kunne ikke finde sig tilrette i nogen af de daværende partier: – Glistrup var begyndt at blive for meget efter min mening, det kunne jeg simpelthen ikke med. Så da Pia (Kjærsgaard red.) gik ud i 1995 og dannede Dansk Folkeparti. Der var et parti, jeg kunne se mig selv i!

Efter at have startet den lokale partiforening i Sæby, blev Bent Bøgsted i 2001 opstillet til Folketinget i Hobrokredsen (en mindre kreds) som nummer 8 ud af 9 kandidater i Nordjylland. Men han sprang listen og blev valgt som nummer 2 med 864 personlige stemmer. Med et glimt i øjet fortæller Bent Bøgsted, at onde tunger hævder, at han fik lidt hjælp, fordi han deler navn med sin grandfætter, der var den store FIAT forhandler i Aalborg på det tidspunkt. - Det kan jo ikke bevises, konstaterer Bent tørt i dag.

Som medlem af Folketinget blev Bøgsted beskæftigelsesordfører fra dag 1: - Det var ikke den post, der var mest kamp om dengang. Der var ikke nogen, der prioriterede det højest, men jeg ønskede den, husker han. Og med 15 år på posten, er Bøgsted i dag Folketingets længst regerende beskæftigelsesordfører.

Man tager ansvaret for det, man er med til

Bent har dermed siddet med ved forhandlingsbordet ved alle de store arbejdsmarkedets reformer, der har været igennem Folketinget de sidste 15 år – oftes som forligspart. Han er ikke vild med at udpege det bedste eller værste forlig. – Man tager ansvaret for det, man er med til. Men generelt kan reformerne godt miste lidt af glansen over tid: - Lige når man får dem lavet, er det godt, men så viser det sig bagefter, der måske er flere knaster end man regnede med.

Samtidig slår beskæftigelsesordføreren fast, at et godt forlig er et bredt forlig – som f.eks. sidste dagpengereform, der blev indgået af Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Og derfor prioriteres samarbejdet med Socialdemokraterne højt i dag.

Men lad os kaste os ud i et par spørgsmål:

HVIS DU VAR BESKÆFTIGELSESMINISTER I EN UGE...?

- Vi skulle I gang med at kigge på, hvordan vi får jobcentrene til at blive mere effektive, flyver det ud af munden på Bent Bøgsted: - Ud og tale med virksomhederne… Det system skal laves om. Jeg vil ikke afskaffe Jobcentrene, men jobkonsulenterne skal ud og snakke med arbejdsgiverne. Hvad er der brug for?

Vi skulle I gang med at kigge på, hvordan vi får jobcentrene til at blive mere effektive

 

Men Bøgsted stopper ikke der: Også førtidspensionsreformen ville få en ordentlig overhaling, og endelig vil Bent meget gerne have kigget på vilkårene for seniorers fleksjob.

BESKÆFTIGELSESBUREAUKRATIET – ER DET ET PROBLEM OG HVAD GØR VI VED DET?

Bent Bøgsted vil gerne give Folketinget mere magt: - Meget af det bureaukrati der er, det skyldes mange gange at ministeren får bemyndigelse til at lave lovgivningen og udmønte den – og så går der juristeri i det. Nogen gange - når vi har lavet en aftale og vi så ser lovgivningen - så er det ikke altid, at vi kan genkende det, som vi har aftalt.

Derfor mener Bent Bøgsted at forligspartierne skal godkende den endelige lovgivning og dens udmøntning. Han er godt klar over, at hans tilgang ikke vækker vild begejstring blandt embedsfolket: - Det vil irritere dem, men det er den eneste måde, vi kan komme problemet til livs. Sådan bør det være ved større reformer. Det vil vi arbejde for, slår ordføreren fast.

A-kasserne er mange gange bedre til at hjælpe deres medlemmer end jobcentrene

A-KASSERNE – HVAD ER DET BEDSTE OG DET VÆRSTE DU KAN SIGE OM OS?

– Der er stor forskel på a-kasser. Men a-kasserne er mange gange bedre til at hjælpe deres medlemmer end jobcentrene. De kender arbejdspladserne. Vi har siden 2006 pålagt a-kassernes mange opgaver, som de løser udmærket. Men det er ikke alle a-kasser, der gør det lige godt, og jeg håber, at alle kommer efter det.

- Problemet for a-kasserne er, hvis de bliver for usynlige. Så har a-kasserne ikke deres berettigelse. Så kan en Finansminister med god rette sige, ”I udbetaler bare penge – det kan en statslige a-kasse ligeså godt gøre”

- Berettigelsen er den hjælp, som a-kasserne giver deres medlemmet. Hjælp med at finde nyt arbejde, hjælp til at blive omskolet. De bedste gør det godt. Der er også a-kasser, der heldigvis er ved at komme efter det.

Samtidig peger Bent Bøgsted på, at det er vigtigt med tilstedeværelse i hele landet. Det duer ikke, at man ”kun kan ringe til et kontor i København”, som han formulerer det.

Samarbejdet med jobcentrene vægter Bøgsted højt. Og stod det til ham, skulle a-kasserne have mere indflydelse på, hvad er bevilges af uddannelse: - Det skal ikke være Jobcentrene, der sidder og afgører hvem, der kan få hvilke kurser. Det er a-kasserne, der har mest føling med, hvad der foregår. Bøgsted vil også gerne give bredere rammer for uddannelse: - Hvorfor hedder det 6 ugers selvvalgt. Hvis det er 8 eller 10 uger, der er brug for, for at få et arbejde, så skal man ha’ det.

Jeg kan ikke se nogen grund til at forsætte udhulingen

KOMPENSATIONSGRADEN ER BLEVET UDHULET DE SENESTE ÅR – OG BLIVER FORTSAT UDHULET – HVOR ER DF HENNE I DEN DISKUSSION?

- Jeg er ikke så sikker på, at vi kommer til at se på kompensationsgraden (bagudrettet red.) - men jeg kan ikke se nogen grund til at forsætte udhulingen – den synes vi faktisk ikke, er rigtig. Derfor burde man stoppe det.

Dansk Folkeparti stemte imod den skattereform fra 2012, der i de kommende år vil udhule overførselsindkomsterne yderligere – og modstanden er fortsat intakt: – Det er ikke rimeligt, slår Bøgsted fast.

ER MISTÆNKELIGGØRELSE AF ARBEJDSLØSE ET PROBLEM?

Før dagens interview inviterede Danske A-kasser alle til at stille spørgsmål på vores facebookside. Lasse Bylov ville gerne vide, om Bent Bøgsted synes, at mistænkeliggørelse af ledige er et problem?

Der er nogen af mine kollegaer, der siger, at folk ikke vil arbejde

 

- Ja, det synes jeg. Der er nogle af mine kollegaer, der siger, at folk ikke vil arbejde. Den tankegang har vi ikke i Dansk Folkeparti. Det skal man holde sig fra – det er forkert, siger Bøgsted og peger på, at alle de sager, der kommer i medier altid resulterer i at arbejdsgiverne får massevis af ansøgninger. Så problemet er oftest, at man ikke får slået jobbene ordentligt op.

Vi afslutter interviewet med at runde Bøgsteds planer for de kommende år:

Jeg bliver ved, i hvert fald til jeg når pensionsalderen – 67 år for mit vedkommende. Hvis vælgerne vil - det er vælgernes afgørelse, slår Bøgsted fast. - Men jeg stopper tidligst med at arbejde, når jeg rammer folkepensionsalderen!

Vidste du: Det var Dansk Folkepartis opfindelse med tværfaglige a-kasser. Bent Bøgsted fortæller, at det var DFs forslag at indføre tværfaglige a-kasser, da Claus Hjort ville indføre en statslig a-kasse. Og sådan blev det.